Jeg er ret sikker på, at der bliver givet mange roser i dag. I blomsterudgave og forhåbentlig i ord. Rosen på foto er en af dem, som Jurlique dyrker til deres produkter, og det vender jeg tilbage til, for det har meget med kærlighed at gøre.
I fredags efter mødet med hudlæge Søren Frankild tog jeg hjem til reception hos min nabo, som fyldte rundt. Og mens jeg sad der og glædede mig over den dejligste familie, jeg kender – fødselaren og hans dygtige ægtefælle, deres børn, som jeg har kendt fra de var børn, og som nu er gift og har børn – så blev jeg også lidt eftertænksom. Lidt blød og sorrig indeni. Jeg så mit liv i et glimt og tænkte: Din idiot Lise.
Jeg var heldig, biologien var med mig, men jeg valgte fra. Jobbet var så spændende og der var tid nok. Og pludselig var der ikke tid længere. Til at få de børn, der måske havde givet mig børnebørn, der stavrede rundt med tyk blenumse og lykkelige øjne. Som lille Johannes i fredags.
Jeg er blevet en nasser på andres familielykke ♥ Måske fordi jeg ikke ser livet gå videre i børn og børnebørn har jeg fyldt mit liv med vovser og en vist nok lidt usædvanlig kærlighed til alt det derude, som lige nu eksploderer i frugtbarhed. Overlevering af gener. Liv til at føre liv videre.
Og hvad har Jurlique så med det at gøre? Omsorg. Forpligtelse. Respekt. Indsigt. Passion. Alle de elementer, som kærlighed bygges af. Jurliqe med deres biodynamiske baggrund har aldrig været bedre skabt til tiden. Til et stigende ønske om forbrug med god samvittighed, fordi nogen har taget ansvar på ens vegne.
Og Jurliqe er ikke grundlagt af hvem som helst, der havde en drøm. Dr. Jürgen Klein var biokemiker og naturopat og hans kone Ulrike botaniker og ekspert i hortikultur. Og selv om rigtig mange finder det biodynamiske langhåret, så er det altså mere end 30 år siden, de begyndte derude i Adelaide, og de er ikke gået på kompromis.
Jurlique, I skal hænge bannere op på alle lygtepæle lige nu. For det kan godt være, at økologisk og biodynamisk dyrkning er en utopi i større målestok, men intet menneske har certifikat til at handle i disrespekt for liv.
Jeg skrev vældig langhåret HER, hvor du kan læse lidt om principperne og biodynamisk forskning.
Jeg synes, det her er et af mange kloge citater af Dalia Lama: “People exist to be loved; objects exist to be used. The world is in chaos because these things are the other way round.”
I har set billedet før, de er fra min have og hvor ville jeg ønske, at jeg kunne giver jer alle roser i dag. Mit blogmutterhjerte banker for jer ♥
Største kram til dig! Kærligheden har ingen grænser og der er så mange der har brug for den. Du har hjerte på rette sted og mega overskud til dine medmennesker. Det er en stor kvalitet. Livet tager ofte en uventet drejning, men oftest åbnes der for nogle overraskende muligheder, som beriger ens liv.
Tak for dig og din dejlige blog :>
Pernille S: Tak for DIG og den hjertevarme kommentar.
Min mor havde et hjemmestrikket udtryk, ‘hjertedannelse’, som hun i nogen grad vurderede sine medmennesker efter. Det er et meget sødt og på sin vis klogt udtryk.
Jeg håber, at jeg har tilegnet mig lidt og i hvert fald kan ens egne tåbelige beslutninger i livet aldrig være noget, der skal gøre en negativ over for helt uskyldige medmennesker.
Jeg tror, jeg er ubehjælpsomt livslykkelig og jeg rykker en tak op (smil), når jeg læser ord som dine.
God bededagsferie lige om lidt <3
Dit hjertevarme, ærlige blogindlæg og kommentarene her siger så meget om dig Lise og om den kontakt og formidling du skaber gennem bloggen. Dine billeder er en nydelse i sig selv. Jeg tror at der er mange smukke, livfulde og meningsfulde veje at kanalisere den kærlighed og den energi hen til som kunne være gået i retning af ens egne børn. Mit liv tog ufrivilligt samme retning, men jeg har fundet andre veje og mit hjerte smeltede da min mands datter (som jeg har været bonusmor for i mange år) ringede på mors dag og sagde ´jeg elsker dig´.
Anna: Kære Anna, jeg bliver rørt af dine ord, men det er netop jer, der skaber det hjertevarme rum her, så det ikke bliver enetaler. Vi er jo mange kvindeliv og skæbner, og det kan man også dele og blive trøstet eller klogere af. Og jeg var jo heller ikke den eneste, der kom for sent til børnetoget.
Jeg har i øvrigt også to bonusbørn og jeg må da lige hive fat i dem, for hvor blev opkald og blomster af (; Nå, til gengæld har jeg en dejlig nevø, der jævnligt ringer til faster og siger ‘jeg elsker dig’ og så får jeg altså klump i halsen. Jo, livet er såmænd fuldt af smukke oplevelser – nogle af dem lige til at forevige, og tak også for søde ord om mine fotos. Én er vel gift med en fotograf, så noget er der hængt ved.
God dag <3
Et stort kram tilbage – og tak for en meget god og oplysende blog både om hudpleje, haven og “andet interessant” . Altid ledsaget af flotte billeder. <3
Else D: Tusind tak for roseord og kram kære Else.
Tak for de smukke ord, endnu engang, kære Lise, de rammer lige i hjertekuglen, for jeg er også en af dem, der nok alligevel heller ikke når at få børn. Det er ved at være for sent og det er på mange måder meget forfærdeligt at fordøje, men mon ikke det alligevel bliver et smukt og spændende liv der venter. Et liv med mere frihed, men dog også afsagn. Glædelig mors dag til dig, vores allesammens hjertelige blogmutter. Du giver os mere end du aner ❤️
MajaWS: Tak kære. Efter jeg havde skrevet, så har jeg tænkt, at der nok er dem, der vil mene, at det er lidt forkælet tankegang i en verden med så meget grusomhed. Men reflektion i livet er jo ikke helt uden betydning heller ikke i den forbindelse, og jeg ser det, at os, der forpassede tidspunktet og fortryder i større eller mindre grad, jo i virkeligheden er bevis for, hvor stærk naturen i os er.
Men, som du skriver, ingen børn betyder også et liv med frihed for ansvar og jo en hel del arbejde i rigtig mange år indtil man kan sende dem ud i livet med god samvittighed. Og det er jo også bare de der korte glimt af efterrationalisering. Livet kan hverken leves forlæns eller baglæns kun i nuet.
Lad mig kvittere dine søde afsluttende ord med at skrive, at I unægtelig giver mig så meget glæde. Jeg synes, at det er så fantastisk, at vi takket være en teknologi, som jeg egentlig kan være bekymret ved, kan udveksle så meget godt med hinanden. Der skal lyde et stort ‘tak for jer’ fra mig <3
❤ Et inderligt kram kære Lise.
Jeg kender din sorg, for jeg valgte også fra og det er først de senere år, det virkelig er gået op for mig at det sker ikke, det bliver ikke .. heller ikke for min tvillingesøster, kæden “hopper af” hér. Føler egentlig nu det har været et lidt egoistisk valg, – også at mine forældre ikke fik børnebørn.
Men hver dag ser jeg skønne nysgerrige livsglade (OFTEST heldigvis!) børn og jeg smelter, bliver nærmest lykkelig af at kikke på dem (I det omfang jeg kan få mig til det ?) Åh..Dér er naturen altså også genial ikk? 😉 At sådan en bette én der stavrer rundt bliver fiks og færdig og fuldvoksen – og bliver forelsket for første gang og så fortsætter livet.
Tak for de smukke roser og ord du giver os, vores allesanmens blog-mor! ?
Anneka: Et inderligt tak kære Anneka.
Jeg har det lidt sådan, at jeg forsømte det, livet jo handler om i sin essens. Som vi ser det nu derude i naturens frugtbarhed. Tænk eksemplet, hvis planter valgte ikke at lade sig bestøve og lave mad til os og mange andre skabninger? Sådan kan man selvfølgelig ikke forenkle det, og jeg håber, at alle, der læser med her, forstår, at jeg selvfølgelig har den største respekt for valg og medfølelse med dem, som biologien ikke gav det, valget at få/ikke få børn.
Så vi to (og forhåbentlig alle) må glæde os over de der bette små, der er begyndt rejsen ud i livet. Genialt er det, at to celler kan mødes og der udvikles så kompliceret en skabning som et menneske.
Tak fra blogmor og god aften – en smuk en af slagsen <3
Ja nemlig! den indsigt har jeg først nu.
Det er med at tilgive sig selv
?
Anneka: Ja, hvis man kan tilgive andre, så bør man jo omfatte sig selv (; God aften og tak kære
?❤
Kirsten V: Øv, jeg har ikke nogen emojier, men så meget <3 tak
?
Martha L: I lige måde men uden emoji <3
Åh så fint skrevet, Lise <3. Så vist og klogt. DET er klogt! Ski'e med ä. Det er blot en "nice to know" og har intet med klogskab at gøre 😉 . Din blog emmer af de samme værdier som Jurliques: Omsorg, forpligtelse, respekt, indsigt og passion. Jeg stemmer på Jurlique og deres værdier – og dig hvis du stiller op. Jeg føler mig rig og taknemmelig lige nu, for jeg har deres skønne roser i mit bad og på min hud på særlige dage <3. Og jeg får besøg af min Mathias og hans dejlige kæreste senere. Om de har roser med ved jeg ikke, men det er ligemeget. At de kommer er en gave – hver gang. Så jeg kan godt forstå din sorrig. Jeg er sikker på at dit "nasseri" bliver værdsat uanset, hvem der oplever det :-*.
Jeg går og bliver nyforelsket gang på gang "derude": I alt som er første gang i år. I grønt, i blade, i lyden af blade i vinden, i alt som spirer og springer ud. I mælkebøtter i græsplænen, i æbletræer i fuldt flor, i fuglenes pippen og solsortens sang og solens varme på min hud ikke mindst. Rabarberstilke, gulerødder med top og asparges får smilet frem hos mig i Kvickly, og jeg planter blomster og urter på altanen og glædes hver eneste dag over, at jeg ikke har slået dem ihjel. Måske jeg er heldig at de belønner mig med blomster senere 😉
Jeg sender de største, kærlige krammere afsted med vinden til dig nu <3
Stine: HVEM skriver fint nu <3 Kæreste Stine, tusind tak for ord, som gør mig rørt og glad. Passion er jeg berygtet for - somme tider næsten kompromisløst og helt sikkert svært trættende for mine medmennesker (((; Nasseriet erklærer jeg åbent over for dem, jeg nasser på - og nu nasser jeg også på deres hunde, fordi ham Nikko ikke er mere.
Og NU skal jeg vist stoppe mit me me me snakkeri. Det lyder så dejligt, at du får - formentlig nu har - besøg af din søn og hvem ved en mor til måske fremtidige blenumser.
Forelsket i det derude må man blive i øjeblikket, for du har så meget ret, alt gokker til lykkehormonerne i vores hjerne.
Hvad rabarber angår, som jeg husker, du er meget glad for, så har stedets råbuk stillet os på ekstra prøve i år, for først spiste han godt af forårsblomsterne og nu har han rumsteret kraftigt i rabarberne, så der bliver vist ikke nogen kompot til manden.
Krammere er også pustet af sted herfra <3
PS: Til info for dem, der ikke følger bloggen på Instagram, så skulle jeg i et svar til Heidi/Ib (ibbyheart I ved) skrive älskling, men kunne ikke finde ud af at lave det svenske æ....for hvor pokker er prikkerne? Stine kom dumme Lise til hjælp og trøster mig nu med, at sligt ikke har med klogskab at gøre.
Kære Lise.
Et kæmpe kram til dig!
Selvom du hverken har børn eller børnebørn, så har livet givet dig så meget andet. Og du har haft hundebasser i dit liv, som til fulde har nydt godt af din kærlighed.
Rigtig dejlig søndag til dig ❤️.
Kh. Hanne
HanneTS: Tak kære Hanne, er det ikke fantastisk, at man kan kramme gennem skyen….derude i det store rum.
Ja, pokkermig har livet givet mig meget andet og jeg ville være et skarn med tanke på verden og dens ulykkelige mennesker, hvis jeg påstod andet. Men somme tider rammes man af lidt fortrydelse, er det vel (;
Åh ja, hundebasserne og mig har altid været en kærlig kombi og jeg har været heldig at opleve den betingelsesløse hengivenhed, som sådan en firebenet giver.
Tak igen og kærlig hilsen, Lise