I 50’erne, hvor billedet her af skønne Marilyn formentlig er fra, gik man ikke meget op i solbeskyttelse. Snarere i, hvad man kunne gøre for at blive virkelig brun. Vi skal frem til 80’erne, før solbeskyttelse var noget, man tog seriøst. Men i første omgang kun for at forhindre forbrænding og altså filtrere UVB med SPF. Og nu, hvor cremerne beskytter langt bredere og det er dårlig stil ikke at marinere sig i solcreme, ser vi flere tilfælde af modermærkekræft end nogen sinde. Hvad gik galt? For ironisk nok er et af problemerne, at vi er mere inde og mindre ude.
Det er ikke gået upåagtet hen hos hverken industri eller læger og forskere, at vi står med to problemer, der begge er solrelaterede – en stigende mangel på D-vitamin og en markant øgning i modermærkekræft. Og en stigning i depressioner i øvrigt. Billedet på den gode sol og den farlige. Ikke overraskende havde man derfor ved nylig afholdte Sun Protection Conference i London fokus på, hvordan vi kan udnytte det bedste, som solen har at tilbyde og undgå det værste, som professor Robyn Lucas udtrykte det i sit indlæg om the yin and yang of sun exposure. Robyn Lucas er epidemiolog ved Australian National University, så hun er i bogstaveligste forstand tæt på solen down under.
Især en af de ting, der var til debat finder jeg personligt meget interessant. For i erkendelse af, at man i industrien har været optaget af mængde=højst mulig beskyttelse, har man mindre haft øje for kvaliteten af beskyttelsen. En bredere beskyttelse, der måske omfatter andre/flere bølgelængder, så folk ikke køber falsk tryghed. Målsætningen lyder what does natural protection tell us about the biological need. Hvad er det for naturlige beskyttelsesmekanismer, vi er udstyret med. Det er som bekendt min kæphest. Der er jo en grund til, at sol/UV har en biologisk virkning a la opiater som morfin. Jeg hørte en forklaring på et tidspunkt, at det var for at lokke os ud af de mørke huler, ud i kulden for vi døde uden D-vitamin. Det er jo lige før, vi er der igen selv om vi kan holde varmen. Vi skal finde altings balance. Og i den forbindelse huske, at den ikke ligger det samme sted hos os alle.
Jeg mener således, at vi spiller hasard med vores helbred, hvis vi overser betydningen af sol. Herunder betydningen af D-vitamin, en vigtig nøgle til sundhed og overlevelse. Alle er fokuseret på farerne ved UV, som i virkeligheden stort set hænger sammen med vores ofte tåbelige vaner, og solcreme i tide og utide kan være en af dem. Hvad D-vitamin angår, så har man kun løftet en flig, alene det, at der ikke er tale om et vitamin men et hormon, varsler nye indsigter. Og her er det værd at bemærke, at de tilskud, vi trøster os med, at vi bare kan tage, ikke giver alle goderne, herunder ikke beskytter mod brystkræft. Tilskud har ifølge professor Robyn Lucas kun effekt i forhold til at styrke knoglerne. Der er brug for den ægte vare og kroppens forstand på at udnytte alle solens bølgelængder. Hvis nogen har tid og lyst til longlæsning, så er HER en gennemgang af Beneficial effects of UV radiation other than via vitamin D produktion.
Jeg ser en lighed med de opdagelser, man har gjort i forhold til vores mikrobiom og immunforsvar. Vi skal møde nogle bakterier på vores vej, siger de kloge nu. Noget kunne tyde på, at vi også skal møde noget sol. Så nyd den nu den pokkers sol men husk alle s’erne….siesta i middagstimerne og i det hele taget mere skygge og så kan det meget vel være, at der kan skrues ned for solcremen. Men hvis du skal ud i direkte sol, så er den et must og nok af den. Når huden bliver rød er den forbrændt, det er en skade fuldstændig som hvis du brænder dig på grillen. Lad være med at blive forbrændt. Og husk, at når huden bliver brun, så er det tegn på, at den har haft brug for at beskytte sig. Tykkere overhud er en anden vigtig naturlig beskyttelse, og det er rigtig dumt at fjerne den med exfoliering, hvis I vil høre, hvad jeg mener. Lige nu sidder kloge hovedet og studerer netop, hvad det er, at huden – vores egen biologi – kan.
PS: Og så er der lige det der med de smarte solbriller, de skal ikke hænge foran øjnene døgnet rundt. Vores hjerne skal bruge lyset.
God weekend alle sammen <3
Stine Sommer skriver
Kære Lise. Jeg har skrevet det før og nu skriver jeg det igen: Hvor er du klog og holistisk i din tilgang til tingene. Solen er absolut min ven og bliver aldrig min fjende (som den efterhånden er udråbt til at burde være). Men uden sol ingen liv. Jeg nyder den og jeg accepterer pigmentpletterne og rynkerne, for jeg kan ikke overleve uden solens varme og livgivende stråler. Jeg tanker op til dårligere tider. Men jeg steger ikke som før i tiden overhovedet ;-). Jeg tænker ofte på dit “Vi skal have lidt af meget og ikke meget af lidt”. Og alt andet lige må det være bedre at få D-vitamin (eller hormon) naturligt som alle andre stoffer vi har brug for. Ellers fandt vi vel vitaminpiller i skoven 😉 Solbrillerådet har jeg taget til mig for længst. De er meget sjældent på, selvom de er mega fede Saint Laurent uden Yves…
Og vi to har fødselsdag i næste uge 🙂 På forhånd hjertelig tillykke, hvis jeg ikke får skrevet det til dig i ugen, som rummer gæster i flere dage – samtidig med at jeg har fået fjernet åreknuder i onsdags, og helst ikke må stå stille. Er virkelig i dilemma i forhold til at købe en kage, eller indrette et siddende køkken, så jeg kan have benet oppe, for kage skal jeg ha. Og den skal være god! – og jo helst hjemmelavet – men i år er det måske tid til kompromis og finde en hos byens bedste bager. Fortsat god weekend, kære Lise :-*
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Og jeg håber, at jeg hver gang har husket at takke, for det betyder uendelig meget for mig både at I kan bruge, hvad jeg skriver, og at jeg netop belyser fra flere sider. Som jeg nu har viden til. Min indre løve brøler ofte over den enøjethed, jeg synes, jeg ser. Alt for ofte gør vi os kloge på noget, vi kun har løftet en flig af.
Solen er – som konferencen i London tydeligt viser – blot et område. Kost, herunder antioxidanter, er et andet. Og begge et eksempel på det, du skriver, at fordi lidt er godt, så er meget ikke bedre. Der er mange klogeåger, men når jeg tænker efter, så er dem, der aldrig gør det, kloger sig, som regel de klogeste (;
De ved, at selv om vi kan bygge komplicerede netværk, så er de usammenlignelige med vores hjernes kompleksitet. Og selv om man kan printe piller med små elementer fra næringsstoffer, så er real food stadig vinderen.
Og ikke mindst riiideligt med kager. Det er da noget hø med bimserne, men selvfølgelig godt, at det er gjort. Kan nogen ikke bage dine fødselsdagskager til dig. Jeg har to veninder, som jeg har forbudt at give gaver, og de har besluttet, at de vil invitere mig på kagebord – egen produktion vel at mærke. Det synes jeg er den smukkest tænkelige gave, for jeg kan jo ikke selv bage uden at få stress helt ud i hårrødderne, og DE kan ikke tåle det (; God søndag kære og tak <3
Stine Sommer skriver
Ja, det er rigtigt. De som ikke kloger sig er ofte de klogeste 🙂 Hvor er det en god ide at ønske sig kagen til min fødselsdag. Det vil jeg gøre 😀 God søndag til dig og en stor kærlig hilsen <3 <3 <3
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: What the bleep do we know siger de sikkert, eksperterne, og fortsætter deres opklaringsarbejde (;
Nu håber jeg, at de har talentet, som dine kageforvænte smagsløg fortjener…..altså, når jeg nu tippede. God føsdag til os, når dagen er og kærlig hilsen til den i dag <3
Eva B skriver
Køb da en bagerkage Stine! Vi sætter så høje forventninger til os selv, så man når ud i en dårlig samvittighed når man ikke kan opfylde de forventninger.
Intet slår en hjemmebagt kage. Meeen, en god basse fra bageren kan nu også sætte et godt aftryk på smagsløgene.
Og sikke fine stænger du får! Jeg har også fået fjernet åreknuder for et årti siden, og de er aldrig kommet retur 🙂
God fødselsdag til jer begge 2 ????????????☕️
Stine Sommer skriver
Tusind tak, Eva! Hvor er du sød :-). Det er nu mest fordi jeg ELSKER at bage og nyder at kunne give den gas, når der er en anledning (nu kage for ofte ikke længere er en mulighed, hvis stængerne ikke skal blive til basser 😉 ) Jeg er blevet opereret før, men lige nu ser benet glat og fint ud – med plastre, sår og blå mærker også, men de forsvinder jo igen 🙂 God søndag! Kh Stine
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Alt bliver godt igen og dine ben tror jeg aldrig bliver til basser (;
Karin V Sørensen skriver
Kære Lise ☀️????
Tusind tak for dit sol opus! Det er så spændende hvad vi har brug for og ikke kan undvære.
Fra jeg var 3 år løb jeg hver dag rundt i små shorts og en lille tank top, og det var altså hver dag i fuld sol, og jeg blev aldrig bare det mindste lyserød selvom jeg aldrig så en tube solcreme, tror faktisk ikke vi havde en i huset ???? Mine små venner blev heller aldrig forbrændte, så det var ikke bare mig, vi blev bare rigtig brune ☺️
Jeg er årgang 67, og ved jo godt hele tankegangen var anderledes dengang, men når jeg ser små børn være i solen i dag, er det hurtigt de bliver røde hvis ikke de har solcreme på. Så – hvad er der sket? Er det ozonlaget der er blevet så tyndt at den beskyttelse ikke er der mere?
I dag slog jeg græs og jeg havde som sædvanlig faktor 50 på ansigt, hals og decolléte, men tænkte at den times tid med græsslåning i halvskyet vejr ikke ville gøre noget, så ingen solcreme på arme og ben, og kunne virkelig se det da jeg kom ind! Og jeg bruger altså aldrig faktor 50 på kroppen og ben og arme, kun på ansigt, hals og decolléte, og kun 15 på kroppen (eller 30 hvis det er ved stranden), så hvad går der galt? Synes ikke jeg har gjort mig sensitiv ved (over)-forbrug af solfaktor. Vil virkelig gerne høre hvad du tænker om det, for jeg kender mange af mine veninder der har det nøjagtig ligesådan.
Hav en dejlig weekend ????
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin V Sørensen: Jeg tænker med hensyn til børn før og nu, at netop det med at være ude det meste af døgnets lyse timer og en stor del af året jo egentlig er det, hud skal kunne. Beskytte og bruge. Altså sørge for, at vi ikke lider skade men nyder godt. Der er ingen tvivl om, at ikke kun vi voksne men desværre også børn er meget indendøre i dag.
Med hensyn til din oplevelse, så er let overskyet på denne årstid ikke højfaktorbeskyttelse (; men at du, der ellers skulle være soltrænet så bliver rød…..jae, det kan være solcremevanen, der virker og selv om en 67’er ingen alder har (; så bliver huden også dårlige i sin naturlige beskyttelse med årene. Tænk tilbage og ikke mindst sydpå, de gamle sad/sidder altid i skygge. Jeg er selv nået dertil, at jeg ikke kan holde ud at sidde i sommersol, den er for kraftig for mig, så jeg vælger skygge. Og hvis jeg tæller pigmentpletter, så er det nok klogt (; God weekend også til dig kære <3
Hanne I skriver
Er vild med at du er vild med solen, ligesom jeg. Dejligt klogt skriv om passende adfærd sammen med vores sommerven, som vi da for pokker skal nyde når den – allernådigst – viser sig i denne sommer. Ønsker dig en solrig weekend (så når det forhåbentlig også herover på østkysten) 🙂
Lise Grosmann skriver
Hanne I: Af en skønskriver at være, så er jeg lidt kontroversiel og har været det i mange år (; Men ingen skal få mig fra at tænke logisk ud fra et natursynspunkt. Og tak kære Hanne for dine søde ord. Hvis du har vejr som her, så gætter jeg på, at du er ved at sluge D-vitaminer. God dag <3
Anneka skriver
????Så fin hun er Marilyn. Uretoucheret var de vel dengang.
Er det ikk også fordi ozonlaget er tyndere nu?
Jøss! Hvor ville jeg også blive deprimeret hvis ikke der var sol og man altid skulle undgå den. Så hellere tage lidt rynker med (LIDT!!)
Glæder mig også til at læse long-læsning.
Har du set at Charlotte også skriver om produkter fra Hårklinikken og det virkede på hende ????Det gør det også på dig forestiller vi os alle sammen ;). Det må være multivisualisering.
Rigtig god weekend ????
HeLene skriver
jeg er med på multi-visualisering <3
Anneka skriver
Ja ikk ????Vi må forestille os alt muligt godt ♡
Lise Grosmann skriver
HeLene: <3
Lise Grosmann skriver
Anneka: De kunne selvfølgelig male på papirfotos men hvis du ser på hendes dejlige runde lår, så er der jo lidt cellulite. Det gik man heller ikke op i dengang, og det kunne vi også lære af. Solen er en god ven og en farlig fjende for den, der lader fornuften fordampe, og det gør vi ikke (;
Ja, jeg så, at Hårklinikken glade delte, at Charlotte havde fået 30.000 flere hår. Jeg tror virkelig, jeg får brug for jeres multivisualisering <3 for at nå det. Sommetider opdager jeg, at jeg står og laver hentehårsfrisure og trækker knolden fra nakken over i højre side, som klart er tyndest bevokset (; Jeg smør videre med den grimme creme og går med ind i multivisualiseringen. Tak kære og god solskinsdag <3
HeLene skriver
Åh, sikke et dejlig langskriv! *Weekend-a-Lise-n*!!!
(weekendavisen for bb-blog-beauty-nørde i oplæring).
Har skimmet arikel nu og er meget fanget, og tager det med i sofaen i aften eller i solen i morgen eftermiddag til nærlæsning!
Ønsker dig den skønneste weekend Lise og læsere!
Lise Grosmann skriver
HeLene: ‘Weekendavisen for bb-blog-beauty-nørder….’, den er jeg ret vild med, for Weekendavisen er en favorit.
God læsning og tak fordi du gider. Og jeg kigger ind af og til i weekenden, hvis der er noget, jeg ikke har udtrykt klart nok. Skøn weekend også til dig kære
Mette Eriksen skriver
Det er virkelig et interessant emne og også lidt forvirrende. Jeg forsøger altid at komme ud om morgenen i haven uden solbriller, solcreme og med bare tæer i græsset…. aaaah! Men bruger derefter solbeskyttelse i ansigt, på brystet, skuldre og arme. Var dog lidt rystet over, hvor meget der skal til. Jeg er blevet glad for pudderdåsernes alt i en beskyttelse, men var temmelig overrasket over at der skulle 6 (!) pump til at man var ordentlig dækket. Jeg kan højest komme op på at få stakket 3 pump i ansigtet.
Når jeg er sydpå med ungerne er jeg utrolig glad for UV badetøj og kasket til dem. Det kan jo være ret svært at argumentere for at holde dem fra hav og strand mellem 12 og 15. Men med UV tøjet og en parasol, går det.
Kan du uddybe det med UVA strålerne? Har hidtil troet at man kunne drosle ned for faktoren sidst på eftermiddagen. Men hvis de er konstante hele dagen?
Kh Mette
Lise Grosmann skriver
Mette Eriksen: I dag synes vi, det er forvirrende, men for ikke så langt tilbage, var vi meget mere udendørs og spekulerede lige så lidt i solcreme som i Iphones og computere. Det tankevækkende er jo, at studier har vist, at det er springet fra kontoret med bleg hud til 14 dages ferie måske endog i sydens sol, der er en risikofaktor for modermærkekræft. Almindelig hudkræft er mere en følge af meget sol gennem årene. Lige som pigmentpletter. Men der er så meget, der spiller ind – også gener. Der er mennesker, der kan ryge og drikke og solbage og blive gamle og så er der andre, hvor balancen tipper hurtigt.
Det lyder som en god idé med din dejlige morgenvane og her har din hud mulighed for at tanke op til D-depoterne – hvis du altså har bar hud. Det skal ikke være alt for tidligt på dagen, for D dannes af UVB-strålerne.
Man kan jo altid bruge solcreme i ansigtet, som er helårsudsat for lys. Og det gælder jo så især UVA-stråler som modsat UVB, der har en stigende og faldende kurve hen over dagen – og jo altså højest i middagstimerne – har en jævn kurve både over dagen og året.
Og så er der det med ‘sidst på dagen’. Det er jo rigtigt i den forstand, at der er færre UVB stråler og solcremer førhen hovedsagelig filtrerede dem og rådet er meget knyttet til dengang. I dag har man så forstået vigtigheden af ikke at fjerne advarselssignalerne (=rødme), så folk bliver længe i solen og får mange UVA-stråler. Cremerne er blevet mere bredspektrede, men som jeg skrev, så er det trods alt kun 1/3 man filtrerer og dermed får huden stadig 2/3 af disse stråler, som udgør langt hovedparten af UV. Så….Kh Lise
Mette Eriksen skriver
Det giver god mening det hele… det handler om at finde balancen (ligesom med alt andet) Talte lige med min svigerinde omkring det med solcreme, som var nærmest ikke eksisterende, da hun var barn. Hun indledte som regel sommerferierne i familiens båd med en heftig solskoldning ????Og bøvler nu med celleforandringer i modermærker. Jeg er 8 år yngre og selvom vi stadig ikke blev plasket til med særlig meget solcreme, var min mor dog bevidst om at beskytte mig og mine søskende mod den stærkeste sol og husker ikke at jeg blev forbrændt (tak, mor)
Lise Grosmann skriver
Mette Eriksen: Det er jo lige det Mette, altings balance, som vi ikke skal forskubbe alt for ofte. Heller ikke når det gælder balancen mellem sol og solcreme. Og solforbrændinger er am strengsten forbudt, og jeg vil tro, at mennesker før os også har gjort deres bedste for at undgå dem.
Hvad din venindes ulykkelige celleforandringer i modermærker angår, så skyldes de formentlig netop solskoldningerne. Førhen havde man den uheldige opfattelse, at man skulle være rød for at blive brun, men det er jo UVA-strålerne, der bruner (og UVB der brænder). Meget sol over tid – uden forbrændinger – kan give almindelig hudkræftformer.
God søndag kære
Eva B skriver
Fanger solbriller så meget sol ? De
slutter jo ikke ‘lufttæt’?
Lise Grosmann skriver
Eva B: Glassene filtrerer det naturlige lys, som vores hjerne har brug for…..du ved det med melatonin, serotonin og søvn og lykke og alt det andet. What the bleep do we i virkeligheden know (:
HeLene skriver
Mit tip, brug dem på aftenen når du er på skærm eller telefon!
Ikke meget der slår at være chic på sengekanten!
Eva B skriver
Chikke skal vi også være! Man må sno sig, må man ????