Hvis du mærker dine muskler på den forkerte måde, så ville du sikkert også gerne det her ♥
På briksen under kærlige og kyndige hænder, der finder hver en myose og gør den blød som smør.
Men selv om man har penge i kassen til et ophold på Les Sources de Caudalie, Martillac, som foto her er fra, så får man formentlig ikke lov at rejse. Så der er sikkert panderynker hos Mathilde og Bernard Thomas, de to vinavlere på Château Smith Haut Lafitte og ildsjælene bag Caudalie.
Jeg har, som sikkert også mange af jer, utrolig svært ved at forstå, hvad det er, der sker nu. At det er så omfattende, at man taler om, at det kan ændre vores arbejdsliv – og selvfølgelig også ferie/sparejser – også om mange år. Det er skræmmende og tankevækkende, hvad de skriver HER
Men ellers ligner det her lige nøjagtig sådan et sted, som jeg personligt ville befinde mig godt. Så ulig de fleste spa’er, mere a la sommerhus med ældgamle vinstokke i baghaven. Og det er jo fra dem og druerne, Caudalie henter de helt unikke antioxidanter og ‘ungdomsmolekylet’ til deres produkter. Læs HER
Alle produkter er til gengæld fri for mineralske olier, parabener, natrium lauret sulfat, animalske ingredienser m.m.. Læs om det og alle de gode Caudalie-ingredienser HER. Ydermere giver man 1% af omsætningen til miljøbeskyttelse og forskellige økologisk organisationer.
Billedets produkter inklusive deres Draining Organic Herbal Teas er Caudalie’s opskrift på at skrumpe en størrelse. DET er jeg bestemt ikke interesseret i, men det er godt nok en dejlig baume, der firmer med irisekstrakt og shea butter, toner med polyfenoler og nærer med grapekerneolie, fortæller Caudalie. De anbefaler en særlige knibende/rullende massageteknik, som det ikke er lykkedes mig at finde video med, men Gua Sha vil helt sikkert funke. Vinosculpt Body Cream er ny her i marts til 295 kr. for 250 ml
Når/hvis der nu af den ene eller anden årsag ikke er udsigt til spaophold, så husk, at hænder/hud/hjerne kan noget meget væsentligt og vigtigt – også når det er vores egne hænder. Eller måske kender man et par kærlige hænder. Måske har du lyst at genlæse noget om det HER
Måske har du lyst til også at lytte til tibetanske munke Chanting OM for Deep Meditation. Lad være med at kigge på skærm samtidig, bare lad lyden finde din hjernes rocenter. Det er fantastisk ♠
Hav en dejlig dag allesammen og KIG lige over HER, hvor jeg fortæller om andre dejlige produkter, mange endog Allergy Certified, herunder deres Mommy Balm for dig, der er gravid. OG DER ER PROCENTER indtil den 14. marts ♥
Pernille S skriver
Lige “vendt tilbage”, fra en smuk og intensiv meditation på din foranledning. Hvis bare lyde kunne heale alle vira og menneskers fortrædeligheder…????♀️
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, det er helt fantastisk, man kan mærke lyden i hjernen, mærke, at den gør noget. Jeg havde den ‘kørende’ mens jeg skrev, og det duede bare slet ikke. Det er jo lidt et bevis for at OM-chanting flytter bevidstheden.
Om vira også forsvinder tør jeg ikke vove mig ud i, men jeg tror, at mange andre af menneskers fortrædeligheder ville <3
Pernille S skriver
Tænker som en gal, hvordan jeg kan genanvende næste års høst af vindruer til forskønnelse af huden – haha! Har altid synes det var spild at skulle kassere skaller efter vinificeringen! Hvor gad jeg godt følge Caudalies produktion fra vinmark til cremeprodukt. Så kunne man måske ved samme lejlighed lade sine ømme muskler behandle i det overlækre spa! Det gad jeg altså godt!
Uh, det er en skrækkelig tanke at verdenssamfundet bliver udfordret af nye vira. Noget som er skræmmende er de multiresistente bakterier som længe har været et kæmpe problem på hospitalerne. Bladet Helse har i deres februar nummer en artikel som belyser dette emne. Ikke rar læsning…
Tilbage til noget godt! Caudalie laver bare så lækre produkter! Selv om brug eller ikke brug af øjencremer hele tiden er oppe til diskussion, så er jeg fan af deres Eye Lifting Balm m Resveratrol. Super fugtgivende!
I samme serie finder man deres ansigtscreme m Spf 20. Nu vi skal til at passe på forårssolens stråler. Dejlig dag til dig,Lise ?
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, vi skal til at SPF’e os, og jeg har ikke glemt det med at tjekke (;
Var der ikke noget med, at Anneka havde hjemmeprøvet det med druer, jeg kan ikke helt huske det, men måske læser hun med og kan kloggøre os. Der er jo mere end mange, der bekender sig til naturlige ingredienser i disse år, men Caudalie går lige et step videre, og så har de papir på det, som Anette skriver (; Det er bare lækre produkter, som du skriver. Og her tror jeg i øvrigt, du kan været sikker på ikke at finde UV-filtre, der ikke laver ulykker. Jeg kom lige i tanke om, at jeg skrev om deres sidste-år-nye solserie her https://www.lisegrosmann.dk/frokostpausen-taeller-mest/
Du ved jo om nogen, hvad hospitalerne er oppe imod, og jeg tror, jeg fandt artiklen, du tænker på, så jeg deler her, så alle kan læse med https://www.magasinethelse.dk/multiresistente-bakterier-risikerer-at-blive-fremtidens-stoerste-draeber/
Dejlig dag også til dig, jeg er lige kommet tilbage fra en tur til Rørvig Sandflugtsplantage og strand, det er healende <3