UV-filtre kan være nødvendig hudbeskyttelse men pleje er de ikke, og hvordan vi end vender og drejer det, så indebærer de i hvert fald en risiko for allergi ved hyppig brug. Så grundigt af med dem, når huden ikke længere skal bruge dem. Og gør det gerne med noget, der effektivt løsner fedtbundne partikler og det snavs, der har tilsluttet sig i løbet af dagen.
En rensecreme er i den forbindelse et godt og dertil nænsomt valg. Aurelia Miracle Cleanser har jeg allerede prist, den både føles og dufter himmelsk og kommer med sin egen bambusnusseklud. Estée Lauders Advanced Night Micro Cleansing Balm har i den grad også høj lækkerhedsfaktor. En rensebalm, der forvandler sig til en olie under massagen og til emulsion, når den tilsættes vand og let vaskes af.
Micellar er også et fint valg. Alle brands har dem, her er det to af dem, der ikke sprænger budgettet. I øvrigt to serier, som også har rigtig fine hudplejeprodukter, der er værd at kigge nærmere på.
Brum brum….børsterens er også en effektiv og filterfjernende løsning, men go gentle. Jeg viser kun børsterne og ikke maskinkraften, de skal sidde på. De er, som I sikkert har gættet, fra Clarisonic (Radiance Brush Head) og Clinique (Extra Gentle Cleansing Brush).
HUSK
# at rensning ikke drejer sig om at brug knofedt, lad produktet virke og opløse det, der skal væk, så hudens barriere generes så lidt som muligt.
# brug lunkent vand, det er en skrøne, at man kan/skal åbne porerne med varmt vand og så bagefter kan lukke dem med koldt vand. Porer er ikke døre, der kan åbnes og lukkes!
# dup huden tør og brug straks efter en toner.
Øverste foto: Produkterne på vasken er Comfort Zone Essential Milk, Micellar Water og Face Wash. Læs/køb HER.
HeLene skriver
Ja, en balm eller olierens giver en følelse af rigtig ren hud når man brugt meget solcreme og pudderom sommeren. Jeg går ofte efter med en micellar bare for en sikkerheds skyld.
Men det at massere ind en oliebaseret rens er i sig selv jo en mindful hyggestund! Ha’ en dejlig dag (apropos det andet indlæg)!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, der er noget oldschoollækkert ved at massere en rensecreme ind. Det var jo, hvad man brugte, da jeg blev kosmetolog, og de skulle tørres af med servietter og så skulle fru Dreyers grønne tonic på.
Anne-Marie Andersen skriver
Det var jo lige hvad jeg havde tænkt at spørge om, efter de sidste dages UV skriv. Mange tak for at komme i forkøbet
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Herligt, det er jeg så glad for, at du har givet mig god samvittighed til at holde ferie i dag ((;
Anne-Marie Andersen skriver
Så velfortjent, som du har rustet os til sommeren i dag. Ha en dejlig ferie????
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Åh, tak kære <3