Vi kigger indenfor
I går satte jeg et sort/hvid foto på Instagram story og det fik mange søde likes og kommentarer, herunder en fra Anette/beautyspace, der skriver ‘Sikke tænder. Colgate!!!’. Med klædelig beskedenhed svarer jeg, at det nok er den fremkaldervæske, som fotografen har brug. Men billedet er taget for ufattelig længe siden, som jeg skriver, og bisserne var faktisk fine. Og jeg er ikke alene om, at se dem gulne.
Man kan uden overdrivelse sige, at udvalget i tandgrej- og pleje er ret stort hos Jordan, tag et kig HER
Mængden af nyt tandgrej/pleje taler sit tydelige sprog, og det samme gør videnskabens stadig større fokus på sammenhængen mellem tandproblemer og sygdomme i kroppen. Meeen det fører jo næppe til, at vi får tandpleje ind under samme regler som læge. Penge er stadig en afgørende faktor, og det er jo bekosteligt, når der er udfald i rækken eller for eksempel parodontose, som rammer op mod 40% af den voksne befolkning.
Og ikke mindst her er der mistanke om mange følgesygdomme lige fra Rheumatoid arthritis til Alzheimers. Det er sjovt, ikke, for hvis vi har ‘noget’ med øjnene, så er der gratis øjenlæge, men er det noget med tænderne, så må vi selv betale. Og tænderne er jo ikke mere adskilt fra resten af os end øjnene er i deres huler.
Og rykker vi fra tænderne lidt ned i halsen, mandlerne for eksempel som sidder tæt på, så dækkes problemer også af fælleskassen. Det her bør være sort samvittighed hos enhver politiker, for de unge risikerer at spare tandlæge væk selv om forfængeligheden her er et stor faktor (og ‘bissebranchen’ har set det), og de, der i forvejen ikke har midler, de er nødt til at spare tandlægen væk. Vris!
Det vil faktisk blive sværere for sygekasse-bestyrerne at holde tænderne uden for meget længere, for ny forskning rykker stadig tættere på at gøre det svært at forklare en adskillelse af mundhule fra krop. Og det begyndte med Human Microbiome Project.
Oral Microbiome er så meget på dagsordenen. Tænk sig, at der i dette forholdsvis begrænsede rum, hvor vores tænder er forankret helt unikt gennem hud/gumme og ned i knogle, der er variationen i undergrupper af bakterier og hvilke, der er alene på tunge, i kinder og på tændernes overflade så stor, at det overrasker forskerne. Har du tid, så læs også HER og HER.
Biorepair indeholder microRepair®, et patenteret kompleks, der hævdes at reparere/opbygge tandens emalje ved hver tandbørstning og desuden bekæmper bakterievækst ved at frigive zink – læs mere HER
Men nej, selv om man taler om at skrue ned for bad og sæbe, og selv om rå naturlig mad i nogen grad skrubber tænderne fri af plak med de bakterier, der ikke skal være på vores tænder, så er vores kost i dag så meget baseret på tilberedt mad og ikke mindst så fuld af sukker – lige som syre i frugt skader emaljen – at tandhygiejne er et must også ifølge de mikrobiom-kloge.
Tandbørstning twice a day eller eventuelt efter hvert måltid – undtagen, når vi har spist frugt eller drukket frugtjuice, hvor tandemaljen midlertidigt er svækket. Og tilføj tandtråd og eventuelt de små mellemrumsbørster. Det gør jeg selv, fordi mine tænder sidder så tæt, at tandbørsten ikke kan få alt med. Og den elektriske tandbørste udkonkurrerer den manuelle, siger eksperter, men lad være med at køre hårdt på gummerne.
Hvis du klikkede på dette link øverst i teksten, så læste du sikkert, at Ugeskrift for Læger skriver, at “Viden hos både læger og tandlæger om behovet for behandling af PA (parodontose, red.) hos patienter med de nævnte komorbiditeter (flere diagnoser hos den enkelte, red.) bør resultere i hyppigere gensidige henvisninger, og tættere samarbejde mellem tandlæger og læger kan få stor betydning for folkesundheden.”
Ja tak, og måske skal både læger og tandlæger mer/efteruddannes i alle vores mikrobiomer, for DE taler sammen. Fra mund til mave/tarm helt indlysende men også fra mund til hjerne.
PS: Det med, at de gulner med alderen, tænderne, det kan være en naturlig del af at ældes, fordi emaljen som alt andet i og og på os slides og tandbenet vil ses igennem. Men smøger man den og drikker meget kaffe, te og rødvin, så er det værd at huske, at det misfarver tænderne. Vær opmærksom på, at tandblegning opløser lidt af emaljen på tænderne, og den gendannes ikke, så det hører ikke under regelmæssig tandpleje vil jeg mene.
Et PS mere om dårlig ånde, som plager visse mennesker, der så møder fordomme om ikke at praktisere god mundhygiejne. Men hvis man nu lige erindrer ovenstående om sammenhæng, så bliver det let at forstå, at dårlig ånde faktisk kan skyldes for eksempel betændelsestilstande i tandkød, mandler eller bihuler samt mundtørhed og visse almene sygdomme og medicin.
OBS OBS OBS ♥
ma:nyo BIFIDA-MISTEN er igen på lager, og Marie Brodersen/beaumonde.dk har forlænget rabatkoden, som er LISE, indtil 2. maj. Du finder den HER
Det er lidt af et kompendium, du henviser til (parodontose 😉 😅
Jeg har lavet mit eget feltstudie i forhold til beskyttelse mod misfarvning af tænder, forårsaget af te, rødvin, kaffe.
Den almindelige tandbørstning med flourtandpasta suppleres med kokosolie på børsten. Kokosolie danner et beskyttende lag, så tænderne ikke misfarves. Min tandlæge har givet mig ret i den forebyggende effekt. Det er ikke nødvendigt at supplere hver tandbørstning med kokosolie. Det afhænger af behov og indtag af drikkevarer. God dag til dig, Lise ☀️
Birte: Ja, det er somme tider drøje sager, der linkes til her (;
Tusind TAK for at dele dine erfaringer – godkendt af tandlæge endda – med kokosolie.
God dag også til dig <3
Ja tænk det er da godtnok helt tåbeligt med den opdeling. Tænk hvis det var vores tæer ikke “hørte med”
Spændende link.. uha. Det vil være et kæmpe skridt hvis de begynder at samarbejde mere.
Den tandpasta er god, kan jeg sige på tre personers vegne 🙂 har brugt den flere år (indimellem weleda salt tandpasta)
Den renser godt, men ingen hollywood emalje 😁 det er nok på mikro niveau, men ingen huller I tænderne selvom der ikke er flour i
PS. Vil lige fortælle jeg de sidste par dage har haft besøg af 4-5 rådyr, tidlig morgen og ved skumringen. Ca 2 timer den ene aften. De gik og græssende og løb lidt efter hinanden.
Det kunne ligeså godt have været zebraer! Virkede lige så fremmedartet, jeg har kun set et rådyr i glimt tidligere
God dag 🌞
Anneka: Stort tak på alles vegne for at dele erfaring. Og ja, lige her burde vi alle gå i demonstration og kræve, at vores tænder ligestilles med vores tæer ((;
Hvor dejligt, at du har fået besøg, og de kommer da helt sikkert også fremover, når de har fundet et sted, hvor der er fred og ingen fare. Og 4-5 stykker er da mange, en hel dyrepark <3
God dag også til dig
Ja, det kan undre at tandlægebesøg ikke er underlagt den offentlige sygesikring, når man tænker på de lidelser en dårlig tandstatus og dårlig mundhygiejne kan medføre. Ud over de nævnte, kan tilføjes hjerte-kar-sygdom og lungebetændelse….
Kh Pernille S
“ you should not not neglect your gums “ som Pretty Woman sagde for mange år siden, med hænderne og tandtråden gemt på ryggen ❤️ Og det har jeg hørt efter ! 😁 Og det er også rigtigt !
At emalje kan repareres er jo umuligt, eller var umuligt, for det ser ud som om forskningen har ført frem til det produkt du nævner!
Nu har jeg selv stærke tænder, men det er da helt fantastisk hvis det virker. Tænk på alle de ætsende læskedrikke der bliver tyllet 🙈
Karin Winther: Det kan jeg godt nok ikke huske. Men tandtråden husker jeg <3
Jeg har ingen mulighed for at vide, HVOR meget der er om den reparation men heller ikke grund til at tro, at der ikke er - og ellers var teknologien vel heller ikke værd at patentere. Og du har helt ret i det med de ætsende læskedrikke. God aften kære
👄🦷🦷🦷🦷👄😁