Forleden havde jeg en samtale, som jeg ofte har haft med kolleger. Om Restylane. Altså injiceret hyaluron som en ikke permanent filler OG fugtforbedrer. Ekstra hyaluron fylder ikke bare op i rynkerne, det forebygger dem. Det er nemlig tab i hudvolumen, der er den væsentligste årsag til rynker. Altså et lavere vandindhold specielt i dermis (=læderhuden). Samtidig dannes færre kapillærer og de kollagene og elatiske fibre forandres og falder i antal. Og overfladen, epidermis, bliver tyndere. Når vi taler, hvad der sker med hud i ældningsproces sådan kort fortalt. Men lige nu handler det om fugt. Den hurtigste og mest naturlige hudforbedrer.
Jeg har skrevet det så ofte, at det næsten er pinligt at gentage, men jeg er hooked på hyaluron (og jeg har ikke det mindste mod tanken om også at fylde på indefra, men det vender vi tilbage til). Den høje prioritering af hyaluron er en af årsagerne til, at iS Clinical hører til mine favoritter. Men også, at de anvender ingredienser af pharmaceutical kvalitet af naturlig oprindelse. Og de er også i spids med vækstfaktorer, peptider and all that. Man har egen research, eget laboratorium og egen produktion.
Poly-Vitamin Serum er, så lille flakonen end er (indholdet er drøjt i brug), et af fyrtårnene i serien. Jeg har slidt nogle stykker af den og sat stor pris på hvert eneste hudmøde. Foruden det botaniske hyaluron gør den sig effektiv med blandt andet glykol- og mælkesyre (Saccharum officinarum og Vaccinium myrtillus) samt niacinamid og retinol. Den prikker lidt i huden, når man har kommet den på.
Reparative Moisture Emulsion er ah!! Fugt, der føles. Og holder. Den er faktisk fin også til fedtet hud, for det er en skrøne, at den ikke kan lide fugtnød. Reperative indeholder vækstfaktor kobbertripeptid-1, der snakker huden til bedre kollagen. Samt extromozymes, som er helt iS’s egen kombination af enzymer, og det er, som jeg før har skrevet ‘dem der får det til at ske‘. Og så er der endnu en spændende ingrediens, nemlig SOD (superoxiddismutase), en stærk antioxidant, som vores krop selv betjener sig af.
Copper Firming Mist tager mist til et højere niveau som inflammations-slukker, antioxidant-leverandør, opstrammer og fugtbooster. Perfekt som mist-for-fugter eller når man om lidt sidder i centralvarmen og føler huden hysse. Og den nye spray er en virkelig fin-forstøver.
iS Clinical er professionelle produkter, der forhandles på klinikker, du kan finde en liste over forhandlere HER. Og herunder har jeg indsat ikke særlig vellykket foto at ingredinsliste på de tre produkter, jeg omtaler, så du kan se, at hyaluron er helt fremme i top.
Helle Rick skriver
Jeg har prøvet forskellige Is Clinical produkter via @Beautyspace (VIP pakke) og Reparative Moisturezer jeg vandt på din blog. Prismæssigt ligger de højt oppen, men jeg synes bestemt både min hud og jeg får en masse for pengene. Det ses ihvertfald tydeligt.
Jeg har for 14 dage siden fået Youth Eye complex. Den har jeg store forventninger til. Ingrediens listen er tip top i orden.
God søndag.
Lise Grosmann skriver
Helle: Den er så super den Reparative Moisturizer, og hvis et produkt er effektivt, så behøver man kun lidt for at få langvarig fugtvirkning. Glæd dig til Youth Eye, også dejligt produkt og fint nu, hvor det blæser og øjnene løber i vand, så man bliver tør i øjenkrogene.
Anette Waaben skriver
Jeg bruger La Roche-Posay’s Redermic- serie som indeholder C-vitamin, mannose og hyaluronsyre. Den fås både med og uden spf 25 og til en langt billigere pris end iS Clinical som er udenfor min økonomiske formåen
Lise Grosmann skriver
Anette Waaben: Redermic – og La Roche-Posay i det hele taget – er en fin serie, men ikke direkte sammenlignelig med iS Cinical. Det vigtigste er, at du og din hud er tilfredse.
Kirsten V skriver
Mit hage parti og omkring munden trænger til volume. Jeg er itvivl om Reparative Moisture Emulsio, Poly-Vitamin Serum eller Environ Avst 1 eller…..? Hvilken der vil være bedst. Jeg har desværre nogle rynker/linjer omkring munden og en hudstruktur der ikke er så jævn og pæn som i resten af ansigtet. Hvilke ville du vælge ? Rigtig god weekend Lise. 🙂
Lise Grosmann skriver
Kirsten V: Peeling sammen med vitamin A vil nok være det bedste bud…og det kan så være Environ, iS, Arden PRO, Beauté Pacifique, Verso, pH formula eller andre A-stærke. Rigtig god weekend også til dig (:
Anneka skriver
Gode ting tåler gentagelse! 😉
Tænk der også er rødbedesaft i! Og squalane og glycerin. IS C. ku godt ha ‘larmet’ lidt med at det er så naturligt. Jeg har altid troet det var et ‘rent kemi’ mærke. Så har aldrig prøvet det :l
Lise Grosmann skriver
Anneka: Udgangspunktet er natur, men det er i høj grad en ‘cosmeceutical’ og ikke en naturserie som sådan. Og du har spottet de gode fugtere….hyaluron, glycerin og squalane, som er i rigtig mange produkter, men bortset fra glycerin ikke altid så højt oppe som hos iS. Men når det er sagt (skrevet), så er der ingen som helst grund til at ringeagte glycerin, fordi det er billigere end hyaluron som råvare, for det er et fantastisk fugtstof.
HeLene skriver
Det er dejlige ingredienslister de produkter har. Alt man kunne ønske sig i en eller et par cremer, og med kvalitet i top. Så koster de også en del ik? Tør ikke google det lige nu, så jeg nyder bare at det findes produkter som ligesom får det hele med, alt man kunne ønske sig, niacinamid, antioxidanter, syrer, hyaloron, vitaminer med mere. Mmmm very nice!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg har ikke sat priser på, for I giver mig smæk, når det er dyrt (; Poly-vitamin med 15 ml, som rækker rigtig langt, koster 575 kr., og det gør sera jo altså ganske ofte. Reparative Moisture koster 795 kr. for 50 ml, og det er dyr fugt, men det dyre stuff er der også meget af og Copper-Firming Mist koster 350 kr. for 120 ml.