Er det vigtigt?
Karin spørger i kommentarfeltet i forbindelse med gårsdagens tekst om foredraget med Andrea Heinz, om hun, Heinz, omtalte B12 vitamin. B12 fremhæves for sin betydning for celledeling og korrekt dannelse af DNA og RNA (=arvemateriale og genetiske informationer) men også andre vigtige funktioner herunder enzymfunktion i visse forbindelser. Du finder B12 i bl.a. Cosborg-serien.
Foto: Vegetarer kan være med men B12-mad er ikke for veganere, for det er i kød, fisk, mælkeprodukter og altså æg. Veganere bør tage tilskud og vegetarer bør være meget opmærksomme på, om de får nok af det livsvigtige vitamin.
Det gjorde Andrea Heinz ikke, i det hele taget var A-vitamin nok det hun sådan for alvor ud over fugt og fedt ville bekræfte havde en funktion i forbindelse med udvendig aktivering af hudforbedring. »Jeg er jo forsker, så jeg køber ikke de der produkter, som står i fancy bøtter,« siger hun HER. Der ligger jo lidt en fordom, for der findes undselige emballager med virkelig vigtigt indhold.
A-vitamin er det, jeg kalder et vækstvitamin og retinol er et meget veldokumenteret stof med bevist effekt på f.eks. kollagendannelse. Og det er jo som jeg svarer Karin sådan, at læger/hudlæger/forskere er meget tilbageholdende med at anbefale kosmetik og ingredienserne heri, fordi der sjældent ligger de samme studier/beviser bag som gælder for godkendelse af medicin.
Men man ser dog hudlæge Peter Bjerring ud over A-vitamin også nævne niacinamid/B3, C- og E-vitamin samt hyaluronsyre, ceramider, sphingolipider og kolesterol. Og så vil jeg lige tilføje, at det HER serum med vækststimulerende peptider, faktisk har noget helt usædvanligt i kosmetikbranchen – nemlig bekræftet effekt efter dobbeltblindet placebostudie. Altså den medicinske metode.
Så det er nemt at blive forvirret, og det er jo, som jeg skrev forleden, sådan, at kosmetikkemi forstås bedst af kemikere, så de er unægtelig nødvendige ved reagensglas og cremegryder uanset for skarp den hudlæge, der måske lægger navn til, er til hud. En af de absolut skarpeste på det kemiske, Joe Lewis, sagde det engang….at der kunne være nok så mange doctorbrands men de havde brug for sådan en som ham til at gøre cremedrømmene til virkelighed. Sandt nok!
Hvis man f.eks. afviser effekt af C-vitamin, fordi det er vandopløseligt, og huden er fedtelskende, så er det jo godt at vide, at netop nogle kvikke kemikere har lavet en fedtopløselig udgave af vitaminet (tetrahexyldecyl ascorbate).
Hvad stadig flere dog bliver enige om, det er at forstyrre hudens barriere mindst muligt. Dels ved at skrue ned for antallet af produkter i sin rutine og så praktisere nænsom og pH-rigtig rens og holde sig fra noget, der skaber utætheder og fjerner for meget af hudens beskyttende mikroorganismer.
Lyder det ikke sandsynligt, at når naturen tiltror dette mikrotynde lag celler at varetage så mange livsvigtige opgaver, så er der brug for en buffer, så det, der er skidt, ikke slipper for let ind? Og lyder det ikke også sandsynligt, at huden varetager sine vedligeholdende og fornyende opgaver dårligere, når den hele tiden er udfordret af akuttjeneste. En klog mand, jeg interviewede på et tidspunkt, forklarede det med et godt billede:
Når celler stresses så tilkaldes akutberedskabet, som er immuncellerne. Og for at komme frem til skadestedet, udskiller immuncellerne nogle stoffer, der virker som små sakse og klipper i de fibre, der skal holde huden stærk og elastisk. Så bliver også de celler stressede og udsender signaler, og så er den onde inflammations-cirkel i fuld gang. Og alt, hvad der kan provokere en inflammatorisk cyklus er en ældningsfaktor. Det er en kendsgerning.
Forebyggelse er enkel og ligetil: Støt hudens essentielle behov med fugt og de fedtstoffer, der holder den dernede i hudlagene. Hvis ikke der er vand, så arbejder ingen celler i kroppen optimalt og det gælder selvfølgelig også vores travle hud!
Tak igen, Lise, du evige orakel udi hudkundskabens mysterier ❤️🙏🏼🤩
Karin WInther: Somme tider savner jeg, at jeg må nøjes med <3, når I fortjener et kram <3
☺️