Tyvstjålet sjov overskrift til dagens blogmix
Allerførst: Overskriften er tyvstjålet fra @rudolphcare. Jeg var dybt misundelig og sad der og tænkte: Øv, hvorfor fandt jeg ikke på den. Men det leder så tanken hen på havvand og hud, og det kommer vi til.
Lige nu er det vitaminer fra himlen, der regner ned, og hvis det stadig gør, når I læser, så hop i et par tøjstrimler eller ingenting og smut ud og få dagens bad i det velgørende himmelbrus med den (i de fleste tilfælde) hudgode pH modsat det i hanen, som vi også skal spare på.
Før vi kommer til ‘vitamin sea’, så har jeg lige en kommentar til en bemærkning HER om, at der var uenighed ikke om, hvorvidt antioxidanter kunne beskytte hud, men om de havde egentlig UV-beskyttende egenskaber fra indvortes. Om man kunne sige, at det var en systemisk solhat.
Jeg spurgte Peter Bjerring ved mødet HER, om den indvortes UV-beskyttelse, de arbejdede på hos Videnscenter for Hudkræft, er antioxidanter, og han svarede, at det var det ikke. Det er svært at få effekten kraftig nok, så antioxidant-beskyttelse målrettet huden specifikt er mere effektiv udefra, sagde han. På samme måde så jeg for nylig dr. Andrew Weil sige, at det var en myte, at ‘indvortes’ antioxidanter fungerede som UV-beskyttelse.
Foto: Bær er stærke på antioxidanter af fenoltypen flavonoider, og de viser det med deres stærke farver. Talenterne varierer men fælles er, at de bremser og/eller mindsker tegn på miljøskader og hudældning. Og netop fordi specialerne er flere, så kan man ikke udnævne et all round super-bedst-bær. Produkterne her er rigtig fine eksempler med Rudolph Care og acaibærret, som er en signatur i bl.a. seriens to kultolier. Jeg er ikke den store faceoilbruger men ‘delight’ udgave er helt vidunderlig og smutter lige ind i huden. New Nordic er rigtig glade for havtorn både i deres hudpleje og kosttilskud, hvor den er fin til slimhinder. Havtorn er en C-vitaminbombe, og det er et vitamin med talent for at glatte, beskytte og stramme op. I Hyaluronic Active Serum er selskabet af den barrierestyrkende slags, nemlig hyaluron og squalane. Grown Alchemist er tilbage i storform, og her er det Skin Renewal Mask, en lermaske med blåbær, drue, citrus plus frugtsyrer samt echinacea og svampe. PS: Der er noget sjovt med bær, for ikke alle dem, vi kalder det, er rent faktisk bær. Et af dem er jordbær, som faktisk er nødder på en frugtbund. Til gengæld er melon et bær (;
Det er jo sådan med alt, vi indtager om det er mad, kollagentilskud eller andet, at der deles. Jeg er ikke enig i den hyppigt sete standardbemærkning om, at huden står i sidste række, for det ville jo være rigtig tåbeligt af kroppen at forsømme et organ, der skal passe på alt andet. Men det er her vi ser, hvis der er for lidt af et næringsstof. Skaderne som følge af mangel kan være større andre steder inde i kroppen og også påvirke hjernen.
Og så havvandet. Med hensyn til pH, så ligger det mellem 7.5 og 8.5 alt efter, hvor på kloden, man måler. Det vil sige, at det modsat regnen, der er svagt sur, er basisk. Og det skyldes, læser jeg, at de mineraler, det indeholder, øger pH-værdien.
Men men men…. intet er som det var og alt forsurer, og det kan også gælde havvand og regnvand. For vor klode og dens liv har det stor betydning men jeg tror godt, vi kan hoppe i havet og nyde det. Men kig godt efter fjæsing og brandmænd, for mødet med dem kan ikke hurtigt skylles eller smøres væk.
PS: Bader du i København, så tjek lige de gode råd i videoen fra Københavns Politi HER.
PPS: Hvis du skal shoppe solbeskyttelse og herunder bær/antioxidant-beskyttelse, så er Rudolph Care unægtelig et godt sted at handle, og jeg så, at man lige nu – hvis man shop-handler for 745 kr. – får denne skønne Easy Breezy sommertaske med gratis (men tjek det lige).
PPS: Foto af flip flopperne, som jeg har lånt til indledningsfoto, det er ‘selvfølgelig’ Rudolph Care’s i de rene bærfarver orange, gul, blå og violet….Lavet af naturligt certificeret Fair Rubber fra Sri Lanka.
Skriv et svar