Der er nok mest en ting, man kan bebrejde Glow Revival produkterne, og det er, at emballagerne er umulige at fotografere for en amatør, så jeg vælger den mørke udgave, så man ikke kan se det støv, som det var umuligt at tørre af. Det er flot med den slags blanke emballager, og der er endda formet plads til fingre i både serumflakon og cremekrukke, men cremefedtede fingre og blanke emballager er stadig ikke noget godt mix.
Men indholdet er et godt mix. Som altid, når det er Shiseido, der har været et af mine favoritmærker længe før vi vendte blikket mod de asiatiske kvinders beautyrutiner og K-beauty i særdeleshed. Bio-Performance Glow Revival er produkter af den slags, der ‘gør huden bedre til det, den er bedst til’, som jeg kalder det. Til alle, der ikke går efter antiage men bare ønsker sig en hud, der viser, at den har det lige så godt, som man føler sig. En hud med glød og fugtfyldt volumen.
Havtornekstrakt og biologisk hyaluronsyre er et par af ingredienserne. Og så er der et par Shiseido-hemmeligheder, bl.a. et protein, der forstærker de små kapillærer i huden, så de ikke taber hverken næring eller affaldsstoffer undervejs. Og et DNA-beskyttende molekyle, så risikoen for fejlinformation mindskes og alle nye celler ved, hvad de skal. Der er også en ingrediens til at holde kontrol med pigmentet, som det er skik i asiatiske produkter, her er det et C-vitamin. Og selvfølgelig er der en særlig massageinstruktion indlagt i pakningerne til både serum og øjencreme, vi er jo i asien.
Og det fører mig frem til et akustisk element, som Shiseido også har forsket i. Også fordi de for nogle år siden lancerede Advanced Body Creator (cellulite) baseret på en duftingrediens, SLM=Spicy-Lemon-Mixture, som skulle få kroppen til at producere mere af et signalmolekyle, som skulle få cellerne til at producere flere fedtforbrændende proteiner.
Omotenashi Sound kalder de denne software med musik, der skulle øge the power of touching. I ‘musikken’ indgår bl.a. lyden af vanddråber, som vil øge følelsen af fugt og andre lyde skal forstærke selve følelsen af kontakt mellem fingre og hud. Jeg er ikke i tvivl om, at lyd kan få hjernen til at udskille velværeskabende signalmolekyler og ved daglig lytning er det da tænkeligt, at det smitter af på huden. Endda højst tænkeligt hvis man er stresset, for det bliver ingen hud bedre af.
Lyt til the shiseido sound HER og følg massagen (pas på ikke at falde ned af stolen). Man kan jo også lave sin egen lille optagelse af hav, kildevand, fuglekvidder og alt det, der for længst er bevist at virke sindsafbalancerende.
Og her er så den smukke flakon i mere prof foto(shoppet) udgave….
Anneka skriver
Nej det tror jeg desværre også du har ret i! Jeg tvivler nu også selv nogle gange…HAR jeg vitterligt brug for ca 90g nødder og 20 chokolade?! 5 dage ugentlig ca 😉
Åh ja! Også giftige bær er oftest bitre.
…Ja og hvis det så mest er frugt man juicer, så er det meget hurtige kulhydrater.
Jeg bruger oftest pulpen, i bagværk eller som ‘fars’ i gryderetter.
…Ja nemlig!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, nemlig….vi er ret enige (:
Og altså nødder/mandler er skisme sundt fedt, og der er dem, der hævder, at mandler ligefrem slanker. Og chokolade har enhver kvinde brug for – OGSÅ når den er udenpå Summerbird flødeboller. God aften kære!
Anneka skriver
Uh! Jeg bliver SÅ glad når du skriver det! 🙂
God eftermiddag og aften kære Lise!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Smil….og selv god eftermiddag/aften (:
Lisbeth M. skriver
Dejligt afstressende lille musikstykker. Det er nok ikke lige noget jeg kan lytte til om morgenen, for så ved jeg godt hvad klokken er slået (zzzzzz 😀 ). Jeg har også et par favoritter fra Shiseido. Deres gloss og læbestifter er fantastiske. Øjenskyggerne er helt sublime og øjencremen i bio-performance serien har jeg lige brugt den sidste dråbe af. Den er rasende dyr, men virkelig skøn. Jeg har faktisk kun prøvet 2 ting fra Shiseido, som ikke lige var mig. Den ene var en ansigtsrens med de blødeste korn. Den var simpelthen alt for effektiv for min hud, som blev helt affedtet. Det andet var deres Ultimune Power Infusing Concentrate, en meget lækker serum, som desværre indeholder alkohol, som min hud ikke bryder sig om. Men det er et brand som både jeg og min søde Matasdame er vilde med og altid kan få en god beautysnak om 🙂
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Det er som regel sådan, at hvis et firma et gode til hudpleje, så drypper det på makeup’en. Og du har ret….prisen er lidt av av!
Lene Kathrine Jensen skriver
På mit toiletbord står en lille højtaler, som næsten dagligt bliver sat til Ipad’en. Om det så er radio eller playlister, med humørets ynglings/stemningsmusik, så nyder jeg at mit sind bliver stimuleret af dagens lyd. Og andre gange er det bare 100% ro der skal til!!!
Mine rutiner er blevet mit mindfulness-helle og der spiller musikken en vigtig rolle for mit velbefindende. Nogle gange bimler mindfulness-klokkerne løs, med listige dråber og blide vindesus. Og andre gange hamre trommerne derud af og jeg synger med så naboen gyser.
Og yndlingsteen står på sin faste plads… Og chokoladen ligger gemt i skuffen… Og vuffen venter tålmodigt ved mine fødder…
Og alt andet lige er jeg sikker på, at det samlet set får “cremen” til at virke en lille smule bedre…?
Lise Grosmann skriver
Lene Kathrine Jensen: Du har bare så meget ret, og selvfølgelig smitter indre velvære og glæde ved det, man gør, af på ens ydre, og måske snakker cremen bedre med en glad hud (;
Helle Rick skriver
Skøn og afslappende musikstykke. Jeg har et par CD’er stående fra min tid som gymnastik-instruktør jeg brugte til afslapning. Dem skal jeg have fundet frem og sat ud på badeværelset. Så er jeg klar til terapi og velværd.
Shiseido er absolut nogle fantastisk og meget lækre produkter. Har over tid prøvet en del forskellige. De er en meget kær gæst på hylden 🙂
Flotte billeder. Det er så meget luksus over de emballager, at man bare vil have dem stående, og indholdet springer på huden 🙂
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Har du prøvet deres Cleansing Oil, det er den bedste, jeg har haft på min hud af den slags. Der er ikke meget skidt at sige om Shiseido.
HeLene skriver
Dejligt nyhedsindlæg, jeg er også lidt pjattet med shiseido og har mest erfaring med makeupen og er besat af den gode øjevippebukker de laver, jeg bruger den dagligt (jeg ved man skal ikke, og jeg har også kommet at knække vipper, men hvad siger man, jeg er misbruger…)
Og alt, af det udvalg, af hudpleje fra dem, som jeg prøvet har været fantastisk og virkelig gennemarbejdet. Hvis man ny sætter audio til, ja, så bliver det nok creme de la creme og det virker sikkert over tid. Jeg prøver gerne!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Tak, det er jeg glad for, at du synes…og også, at du synes om Shiseido. Til gengæld har jeg faktisk aldrig prøvet deres øjenvippebukker, men bukker gør jeg, når jeg skal ‘bruges til noget’ og tager vandfast mascara på.
Sandsynligheden for, at det med lyd, berøring og duft i fællesskab har en afslappende og dermed positiv virkning på psyke og sind er stor – og dermed også for, at det smitter af på huden. Hvis man husker det dagligt eller jævnligt.
Anneka skriver
Det var da helt utroligt spændende!
Ja og man kan da downloade det link. Det var ihvertfald rigtig beroligende. Det vil jeg gøre inden jeg skal sove og så med en dråbe lavendel i renseolien!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det gik vist for hurtigt for mig der, så jeg har fluks indsat link til lyd (som jeg sidder og hører nu). Og god ide at supplere med lavendeldråber også.
Lise Grosmann skriver
Anneka: Flere store brands har ud over hudlæger, kemikere og hvad det ellers kræver at formulere cremer også sensoriske eksperter ansat og laver masser af test på netop, hvordan en creme føles og dufter. Selvfølgelig fordi vi køber det, vi føler behag i, men det kan vise sig at være dobbelt op…. som med sandeltræ, jeg skrev om her https://www.lisegrosmann.dk/din-hud-sniffer-til-din-serum/
Som vi alle har oplevet, er der direkte forbindelse mellem berøring og følelser. Huden har også lugtreceptorer, og afstressende lyd vil formentlig have en gunstig effekt. Omvendt vil støj så i modsat fald have en negativ virkning. Stress/ikke-stress og hjernens signalmolekyler!
Anneka skriver
Det er vildt spændende.
Jeg husker rigtig godt dét med den sandeltræ! 🙂
Både fordi jeg har brugt den i mange år, men også fordi jeg blev meget provokeret af, at det efter sigende var underordnet for huden/ receptorerne, at det var kunstig sandeltræ!
Jeg tror jeg kommenterede det, én af gangene du skrev om det.
Jeg kom til at tænke, at der garanteret er en ‘funktion’ med alle dufte, smage og sanser. Hvorfor skulle naturen ellers have skabt dem.
Lugte feks lugter fælt, fordi de indeholder bakterier og får os instinktivt til at vende hovedet væk, så vi undgår at indånde dem.
Dufte fordi der er nogle gode molekyler, som gør gode ting.
Tror heller ikke det er tilfældigt, hvilke fødevarer vi føler trang til – eller ikke kan lide. En måde kroppen selv regulerer næringsindtaget.
Bortset fra hvidt sukker og hvidt mel Der snyder man kroppen / krybdyrshjernen, men det udløser jo selvfølgelig nogle velværehormoner, men med efterfølgende blodsukkerdrop m.m!
Tænker noget lignende mht den kunstige sandeltræ. Kan godt være det ‘smager’ somom det er den ægte vare, men det indeholder nul og nix! 😉
Kh Anneka
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg er fuldstændig enig i det, du skriver. Problemet er bare, at kun få har bevaret det naturligt instinkt er jeg bange for. Bitter smag er i øvrigt også en af tingene i rækken af eksempler, du nævner. Giftige svampe siges f.eks. at være bitre.
Med hensyn til de hurtige kulhydrater, som vi bliver hooket på, så har du måske også læst, at saft/smoothies er at regne for hurtige kulhydrater, fordi man fjerner eller ødelægger de fibre, der giver den langsomme og sunde optagelse.
Mht. sandeltræ….så undrede jeg mig også over brugen af en lab-udgave, da jeg skrev. Men det var jo seriøs kilde, så lugtreceptorer kan altså snydes. Til gengæld skal den ægte vare til for at virke terapeutisk i huden/kroppen.