Jeg tog ikke derind, men det gjorde Christina, og da jeg læste hendes beretning i kommentarfeltet her til morgen, spurgte jeg, om jeg ikke måtte sætte den på, det er jo spot-on…..Man ser det violette virvar for sig, mærker næsten albuerne, og føler stemningen af mani “som om lækkerierne kun var tilgængelige lige her og nu og så aldrig mere”, som Christina skriver. Men hun fik sin Naked2, og den er bare så smuk….
Skrevet af Christina Hansen
En halv time før startskud var der allerede en god kø, der næsten spærrede for indgangen. Men der var champagne, vindruer, kiks, nødder og selvfølgelig UD-farvede (altså lilla!) chokoladekugler, man kunne fordrive tiden med. Hvis man altså kunne få noget ned af bar spænding. Og så var DJ, stylist og blogger Fedty- alias Maria Barfod – tilkaldt for at give den gas på mixerpulten.
Da det lilla bånd endelig blevet klippet over, stormede alle ind og flåede varer til sig under masen og skubben. Der var bl.a en ung pige, der skulle have 7 af de store Naked paletter! Og andre, der havde stakkevis af produkter – nærmest et af hvert i favnen. Forståeligt nok, for det var rent slaraffenland. Alt, hvad hjertet kan begære.
Jeg selv gik efter den nye matte Naked Basic 2 og var også ret benovet over deres Eyeshadow Primer Potions, bare ved at mærke dem på hånden. Så paletten og “Original” primer røg med mig hjem. Og min datter fik sin længe ønskede store Naked Palette: Etteren, der ikke har noget tal på, men en lækker blød chokolade brun velour æske, hvor der for øvrigt følger en prøve med på hver af de 4 eyeshadow primers. Jeg skal hilse og sige, at den nude matte “Eden” snart får plads i min toilettaske. Den er speciel lækker i teksturen, når den bliver fordelt, og huden føles velourblød og mat. Den må være perfekt inder de matte nude skygger i min nye Basic 2.
Jeg fik langt fra set det hele, det må blive en anden dag i mere rolige omgivelser. Idag var kaos – min datter og jeg, som begge ellers er høje, formåede at blive væk fra hinanden 3-4 gange inde på den lille stand!! Selv makeup artisterne måtte erkende, at pladsen blev for trang og mylderet for stort. Alle ville have hjælp til at finde det, de kom efter hurtigst muligt. Som om lækkerierne kun var tilgængelige lige her og nu og så aldrig mere.
Man må sige, de havde en strålende start. Om de i Magasin også kan være med til sælge en palette hver 8. sekund, ved jeg ikke. Kan dog fortælle, at selvom biksen var fyldt op med stakkevis af paletter inden åbningen, måtte de alligevel sende bud efter endnu en fuld indkøbsvogn efter en halv times tid.
Det var en herlig eftermiddag og sjovt at være med til. Nærstudering af Urban Decay må blive næste gang, Magasin kalder. Snart
SKRIV GERNE GODE HISTORIER i kommentarfeltet eller send på mail….jeg skal nok spørge jer, før jeg udnytter jer som gæstebloggere ((;
Christina Hansen skriver
Hej Anne Theilgaard
Hvor er det hyggeligt, at du har læst min øjenvidneberetning, som Lise så herligt kalder det, der ellers bare var en lille godnat-kommentar efter kampens hede.
Alle produkterne var meget indbydende, især de smukke nude paletter, hvis du spørger mig – og alle de andre. Det var nemlig dem, de fleste kastede sig over.
Men der er også rigtig meget knald på farverne i andre paletter. Samt et væld af eyelinere i alverdens farver, præcis som Lise havde lovet.
Plus man selv kan sammensætte paletter efter eget ønske, ligesom hos Mac f.eks.
Men uanset hvor mange, der bliver solgt i minuttet, er sikker på, at Urban Decay standen i Magasin du Nord nok skal sørge for at have en fin Naked palette klar til dig, når du lægger vejen forbi Danmark. 🙂
Christina Hansen skriver
Hej Helle Rick
Og tak for din søde kommentar. 🙂
Jeg plejer nu heller ikke frivilligt at kaste mig for løverne.
Men jeg havde håbet på, det var muligt at få lagt lidt makeup af de dygtige artister, hvilket nok var lige lovlig optimistisk.
Det gik hedt for sig i de første tre kvarter, men jeg er glad for, at jeg blev, til det værste var dampet over.
Det sker jo kun en sjælden gang, så fristende var det, når man bor i nærheden.
Naked 3 paletten som du har, kastede jeg også lange blikke efter. Ingen tvivl om, at du stjæler opmærksomheden ved årets første julefrokost, hvis du ifører dig den. Du vil endda på forhånd kunne love dine mandlige kolleger, at du har tænkt dig at troppe op “naked”. 🙂
Hvad primeren angår, er jeg spændt på at høre, om den holder 24 timer som lovet.
Rigtig god fornøjelse i weekenden.
Helle Rick skriver
Hæ hæ Christina……møde op ‘naked’, den skal jeg huske 😉
Jeg glemte selvfølgelig, at smøre den på. Arbejdet trak ud og jeg havde temmelig travlt, så den må vente til fredag i den kommende uge. Jeg vender tilbage med en melding 🙂
Lise skriver
Vi er da nogle, der følger med her på tråden Helle og venter spændt på fortsættelsen (;
Helle Rick skriver
Flot beretning Christina 🙂 Jeg hader crowdede steder. Når jeg bliver skubbet og ikke kan se produkterne i ro og mag, så er jeg skredet 😉
Jeg er den heldige ejer af 3’eren 🙂 Den er super flot og der var også 4 prøver med af forskellige primere med. Jeg skal prøve een i weekenden når festmakeuppen skal lægges til den første julefrokost 🙂
Louise skriver
Kære Lise
Det har ikke noget med ovenstående emne. Men kan du ikke anbefale en serum/creme/olie til dehydreret og ekstrem sart hud? Gerne noget som også lægger en barrier mod den kommende vinter. Er lidt forvirret over hvad jeg skal bruge. Bruger lige nu la rossay possay ultra toilerine. Men den giver ikke nok fugt til min dehydreret hud. Og den beskytter slet ikke mod kulden. Håber at du kan hjælpe mig.
Lise skriver
Louise, tak for spørgsmål, jeg vender tilbage…
Lise skriver
Louise, undskyld, at du måtte vente. Jeg kunne godt tænke mig at foreslå dig den nye Xera Calm A.D serie fra Avéne (kom i sidste uge). Den er specielt udviklet til sart og meget tør hud. Jeg skal se, om jeg kan få skrevet om den i morgen!
Anne Theilgaard skriver
Hej Christina, det var super sjovt at laese din beretning af dagens oplevelse i Magasin. Hvor er den mega flot den eye palette du anskaffede dig. Haaber at jeg stadig kan vaere heldig at faa fingrene i en tilsvarende naar jeg er i Danmark senere paa aaret, din beretning afslore jo at dette brand er endog meget populaert!