NEJ, det her kan IKKE vindes, overskriften er bare lokkemad. Jeg har nemlig på fornemmelsen, at der må være en eller anden tjeneste på nettet, hvor man kan surfe sig til blogs, hvor der er konkurrencer. Det er så, hvad det er, men dels er et af kravene for at vinde på denne blog, at man er med her og dels er det jo en god idé, hvis man nu lægger en kommentar også at kigge ind igen på den dato, der nævnes, for at se, om man har været heldig. Måske i det hele taget at læse teksten.
Jeg og dermed vi – da det er jer, der får gaverne – er så heldige, at der mange firmaer, der synes BeautyBlog har nogle dejlige læsere, som de gerne vil give gaver. Og de synes måske også, at det er en rigtig god blog og mange har kendt mig gennem mange år. Så er det, jeg bliver ked – nej faktisk vred – når de skal opleve, at jeg gang på gang skal efterlyse vindere og ende med at trække nye. Som jeg måtte i går (se nye vindere HER).
PS: Jeg ved det, I er rigtig mange, der aldrig ville agere sådan, det er bare uheldigt, at gæste-vindertrækkere eller mit musehjul vælger de åbenbart forkerte.
Produkterne på billedet er en gave, jeg har fået af Avène i anledning af nært forestående Valentine og selvfølgelig vil de gerne have, at jeg fortæller jer, at det er lige dem, I skal bruge for at få lækker hud og kysseklare læber. Det gør jeg så (; Det var jo Avène, der gav gavepakke til 665 kr., som to vindere stadig mangler at indløse med den nødvendige adresse. Tænker I ikke lidt som mig: Hvorfor lægger man en kommentar om, hvor meget man gerne vil vinde, når man ikke er nysgerrig efter, om man nu var heldig at vinde?
Birgitte Jørgensen skriver
Godt brøl Lise!!
Jeg elsker også at dine kloge ord, takket være din blog, er jeg blevet meget klogere på min hud, og jeg undgår mange fejl køb i Matas/magasin.
Skal måske også nævnes, at jeg har købt flere produkter, som jeg aldrig ville have købt, hvis det ikke var pga dine anbefalinger ????????
Har lige været på apoteket, og har købt Avene’s kildespay, og Avene’s cleanance hydra creme – glæder mig rigtig meget til at prøve begge produkter i aften ???? Tak fordi du har præsenteret mig til Avene produkterne ❤️
Lise Grosmann skriver
Birgitte Jørgensen. Tak siger brølemosteren (;
Og hvor er jeg glad over, at du har kunnet bruge mine skriv ude i det praktiske. Og Avène kan du kun blive glad for….pst! misten bliver du afhængig af, jeg siger det bare.
God aften kære <3
Anne - Sofie A skriver
Ja det er en form for ligegyldighed, man må da på en eller anden måde kunne fjerne deres navne fra bloggen.
Lad ikke dem ødelægge dit humør.
Men nu er foråret påvej ????
Lise Grosmann skriver
Anne-Sofie A: Ja, men jo også en mærkelig ligegyldighed over for, om det lykkedes at vinde.
Vist skal det ikke ødelægge humøret, jeg håbede bare, at jeg kunne lokke nogen af zapperne ind og læse (;
Og foråret er så meget på vej og det er helt vidunderligt at se, høre og mærke
Anneka skriver
Forstår dig så godt kære Lise!
Synes det forslag Natalie C kom med er genialt! Så er der ikke nogle der deltager som har googlet “Vind” el.lign.
Hvis der alligevel sku være nogle der ikke melder sig, så bare vær konsekvent og træk nye efter en uge. Ikke kald på dem eller udskyd fristen. (Synes jeg ;))
Du skriver jo altid betingelserne ved konkurrencen
♡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Vi gids det ikke, når I nu er så mange, der har fortjent at vinde hver gang (;
Og ja, jeg må nok se, om det hjælper at gøre som Natalie C skriver, for der må jo være et eller andet med at Google efter konkurrencer. Jeg bør nok også indføje i teksten, at man ikke får ekstra varsel, der bliver bare trukket nye efter en uge. Altså sikke en skrap blogmoster, jeg skal til at være (;
Anneka skriver
Synes ikke det er skrapt. Det er bare konsekvens 😉
Anneka skriver
Ps. Men hvis det er nogle af de faste herinde, som har overset det af en eller anden grund, så synes jeg det noget andet 😉
Men kan godt forstå det er irriterende Lise.
Rigtig god aften ja ♡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er altid noget andet med de faste <3
Natalia C skriver
Kære Lise, må jeg lige komme med et lille forslag? Hvis man lige prøver at undgå at skrive i overskriften til et blogindlæg ”Vind”, kan det måske hjælpe med at ikke tiltrække ”gavepiraters” opmærksomhed. Så det kun dem, der følger din blog, får glæden at deltage i konkurrencerne (vi læser jo alle indlæg uanset overskriften :). Ud over den glæde, man får, når man læser dine kloge og inspirerende ord 🙂
Lise Grosmann skriver
Natalia C: Du har helt ret kære, for der er ingen tvivl om, at man som Anneka skriver kan Google vind, men det er jo stadig svært at forstå, hvorfor pokker de ikke er interesseret i at se, om de var heldige. Men der skal vind på i morgen, og så vil jeg bruge en anden overskrift. Og tak for alle dine søde roseord <3
Eva B skriver
Ja, det har jeg også tænkt på længe. Ikke at gøre det så tydeligt i overskriften. Men jeg tænkte, at det lå dig på sinde at alle skulle have en lige vinderchance og at det var derfor du gjorde det så eksplicit – problemet er så bare, at det bliver misbrugt. Tjek evt Anne P.s Powder ud – nu har jeg ikke fået læst med det sidste halve år, men hun gemmer det tit langt nede i teksten! Snu pige ????
Men jeg ved da præcis hvad der sker, for jeg har været der selv engang for år tilbage, selvom det ikke er noget, jeg er vild med at fortælle. Det virker så begærligt. Og det er det også.
Der var for år tilbage en Bloglovinside hvor alle nye konkurrencer blev slået op hver dag, og så var det bare om at smide kommentarer rundt omkring, men det krævede et nøje regnskab m datoer over, hvornår vinderne trækkes, ellers kunne man ikke følge med.
Men problemet med sådan noget er jo, at vi tror, at vi kan huske det hele uden at skrive det ned, og så kan man ikke…
Men man kan godt blive bidt af at smide kommentarer rundt omkring; jeg brugte mindst en time hver aften i de her måneder, og man bliver lidt hooked på at vinde, og man får også lagt kommentarer hvor man måske egentlig er lidt ligeglad med gevinsten.
Gevinst-riders eller gevinst-surfere kan man kalde den ‘sport’. Jeg kunne genkende de her navne, der gik igen ved næsten alle konkurrencer, og vidste jo så at vi var en del der dyrkede den her gevinst-jagt.
Ofte glemmer man bare at tjekke, eller det føles ikke så vigtigt lige at huske på den konkurrence med en mindre interessant gevinst. Du lægger nu mange fine gaver op, så jeg tror nu nok folk vil have en lækker creme sendt lige hjem til hoveddøren – om ikke andet er det altid noget man kan bruge som en super værtindegave. Jeg tror, at de glemmer at tjekke, eller forlader sig på at få besked via mail, for det gør mange jo meget betænksomt – og måske lidt for naivt.
Jeg brugte selv samme ‘taktik’ i en 3-4 måneder, men så fik jeg så dårlig samvittighed over at vinde på bekostning af de faste læsere m et nært forhold til den her blogger – jeg vandt bla en kogebog, som intet betød for mig, men de her faste læsere ville SÅ gerne have vundet den her bog så jeg fik bare en grim smag i munden. Jeg havde ALDRIG læst et indlæg eller deltaget på nogen måde i den blog. Eller mange af de andre. De ønskede mig endda til lykke…jeg fik heldigvis aflagt den her ufine vane.
Der findes en lignende side på Instagram; ‘Konkurrencer for alle’, og der er da helt sikkert kommet et par stykker eller tre på Bloglovin igen.
Gevinsterne skal selvfølgelig være til dem, der har et forhold til BB – til følgerne. Om man læser og aldrig kommenterer er ligeså fint som dem, der ofte kommenterer. Vi er forskellige.
Men dem der bare gevinst-surfer – det er en uskik.
Lise Grosmann skriver
Eva B: Eva, du er en helt eller heltinde, som du nu vil <3 Jeg synes, det er så sejt - for nu at bruge et misbrugt ord - at du bare lige serverer det her om dig selv som tidligere og nu afvænnet gevinst-surfer. Desværre er der nok ingen af dem, der har leget legen her på BB, der læser dine ord og får et lille stik et eller andet sted. Lidt nag fra samvittigheden. Men tak kære.
Jeg sætter noget vind på i dag uden vind-overskrift. Men vi bloggere jagter jo også, hvis jeg nu skal være lige så ærlig som dig. Bloggere vil gerne have flere læsere for så får de nemmere bannerannoncer og hvad der ellers kan laves af økonomiske aftaler. Det er derfor, der altid følger en opfordring med til nyhedsbrev, for så tæller læserne i statistikken. Og i øvrigt vil vi alle sammen gerne have, at gaver går til faste læsere.
BeautyBlog er ikke landets største blog og bestemt heller ikke et sted, pengene strømmer ind og jeg vil heller ikke indgå i noget. Men som I kan se, har der gennem en tid været bannere, altså annoncer, og det er jeg bare så lykkelig for. Dels er det nogle fantastiske brands og det føles som et skulderklap til mig og så giver det lidt penge i kassen. Ikke mange hos en blog som BB, selv om der er nydelige læsertal, seriøst indhold og ikke mindst landets mest engagerede læsere. Og det, de engagerede læsere er, som jeg ofte har skrevet, min egentlig løn.
PS: Anne Ps blog er jo en del af Elle og dermed lidt uden for sammenligning.
Irene H skriver
Lad ikke 2 procent skygge for 98 procent som følger din blog. Jeg har stor glæde af at læse dine indlæg og det væsentlige for mig er at blive præsenteret for viden om de nye produkter og dine betragtninger (lidt “nørderi”).
Lise Grosmann skriver
Irene H: Du har ret, og det får de heller ikke lov til. Jeg tænkte bare, at jeg kunne snydelokke, så eventuelle zappere kunne se og forstå, hvad det er, de gør – dumt for dem selv.
Og tak for at følge mit nørderi <3
Jua Keincke skriver
Kære Lise
Jeg er så glad for din blok, som både er hyggelig og interessant læsning, det er ikke altid jeg kommenterer, men jeg læser den hver dag.
Jeg har også været heldig at vinde purely produkter, som jeg forøvrigt har været meget glad for❤️
Men jeg er her ikke for at vinde, jeg er her for at læse dine dejlige og berigende indlæg❤️❤️
Knus herfra
Lise Grosmann skriver
Jua Keincke: Tak kære Jua og hvad kan man ønske sig mere som skønskriverkone end trofaste og endda tilfredse læsere. Knus også til dig
Mia T. L. skriver
Godt skrevet ????
Lise Grosmann skriver
Mia T.L: Tak kære Mia
Pernille S skriver
Du er i din fulde ret til at blive gnaven, Lise. Du giver så meget. Ikke kun som gaveregn, men også med begavede ord. Tusind tak for det.
PS. Musvitterne er begyndt at kalde på mager. Kom nu forår! Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg var lidt vrissen, men heldigvis forstår alle I andre jo, at det var et forsøg på at nå zapperne.
Og knusetak for dine søde ord. Jeg sidder her og kan høre fuglene larme som var det forår – og ja, ham musvitten, han kalder på en kæreste. Han fortæller sikkert, at her er godt at bo og rigeligt med foder ((;
Louise O skriver
Godt skrevet 🙂
Lise Grosmann skriver
Louise O: Tak kære Louise
Nanna skriver
Er lige kommet hjem fra en uge på gran canaria.. aah jeg har savnet din blog :). god uge.
Lise Grosmann skriver
Nanna: Åh, det lyder dejligt – og heldigt, at vi ikke har fået sne og frost, så overgangen blev for stor.
Og tak kære, tænk at nogen kan savne ens skriv på en FERIE <3
Helle Diness skriver
Vris du bare – jeg forstår fuldstændig din frustration! Hvis vi gerne vil deltage i konkurrencen om de flotte præmier, er det vores eget ansvar at følge op på det.
Jeg var for nylig en af de heldige vindere – det har jeg aldrig prøvet før – jeg blev SÅ glad ????????????
Jeg følger dig med stor glæde (faktisk tilbage fra “gamle dage”i Alt for Damerne )- jeg kan lide dine holdninger og din stil, så hold endelig fast i dem/den, og spar på nurseriet over for dem, der er anledningen til disse skriv ????
Mange hilsner
Helle
Lise Grosmann skriver
Helle Diness: Det er så hyggeligt, at I er flere – eller at VI er flere, der har fulgtes ad i alle de år.
Og ja, nu har jeg vrisset og forhåbentlig har overskriften kaldt nogen ind, som er blevet lidt klogere på, hvordan det fungerer. God dag kære
Helle Rick skriver
Åh Lise 🙁 Det er træls.
Du forsøger på venlig vis, at gøre alle følgere glade med en gave, og du ender med at skulle rykke for respons fra enkelte der kun læser VIND opslag. Det er bare ikke i orden. Ved bare ikke hvordan man kommer det til livs. …..?
By the way….nu du har fået ny udbyder, er det så muligt igen, at få respons fra dig i form af en E-mail når du kommenterer? 😀 Jeg ‘glemmer’ og kan ikke altid huske hvor jeg skrev 🙂
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Ja, det er træls, jeg har vrisset og så håber vi, at de rigtige så det (:
Jeg har ikke fået ny udbyder på bloggen, der kommer ny på nyhedsbrevet. Er der nogen, der får det respons kommentarsvar, der kan hjælpe her med, hvad man/Helle skal gøre????
Helle Rick skriver
Hej Lise, hi hi, så gik det vist for stærkt med at læse…hi hi.
Tror du skal spørge i et indlæg på et tidspunkt. Tror ikke de ser din kommentar.
Nå, jeg søger og finder din kommentar. Jeg får ihvertfald set dine indlæg et par gange.
God aften
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Det må jeg huske. Men hvis du har skrevet en kommentar under et indlæg, så kan du stort set regne 100% med, at jeg svarer. Men jeg prøver at undersøge det.
Rie Dyrnes skriver
Jeg syntes det er mega træls, at folk ikke melder tilbage, når jeg sidder og siger øv hvergang jeg læser hvem der vandt, og det igen ikke var mig :O)
Meeen en dag bliver det min tur, og så skal jeg svare dig mette vons :O)
Lise Grosmann skriver
Rie Dyrnes: Meddetvons <3 Tak for at skrive kære
Lone H skriver
Kan godt forstå du er frustreret når de heldige ikke melder sig. Jeg får ikke altid tjekket blogindlæg hver dag, så mail reminderen fra dig er guld værd,men Elsker faktisk at læse kommentarer fra ældre indlæg da de ofte er en guldgrube ????.
Carina C skriver
Kære Lise. Jeg har let ved at forstå din frustration! Alle der deltager, vil så gerne forkæles. Du sætter de flotteste præmier på højkant, – og så skal vinderne nærmest efterlyses. Det er synd, når noget så positivt ender negativt. Selvfølgelig kan livet drille, – men så kan man jo tage en pause, skrive i kalenderen el.lign.
Jeg tror, alle os der læser dette, nok skal huske det i fremtiden, – og du skal vide, at langt de fleste der vinder, nærmest slår flik-flak af glæde over deres held. Tak for alt det du gør for os!
Anneka skriver
Bette tillykke CarinaC ????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Og dermed har vi fire vindere og fire adresser. Og tak på Carina’s vegne for tillykke (men det kan jo være, at hun også selv ser den). God aften kære
Carina C skriver
– Og en meget STOR omgang “lige over” tillykke til dig, kæreste Anneka????! Det varmer altid mit hjerte, hvis lykken skinner på en, der har gjort noget godt for BeautyBlog, så jeg syntes, den dejlige præmie er landet perfekt hos dig! ????????
Anneka skriver
Uh der blev jeg helt rørt søde Carina❤tusind tak!
– og kan kun sige i lige måde! ????????
Tina KH skriver
God sen eftermiddag,
dejlige produkter, helt bestemt:-)
Jo det kan være mærkeligt at vindere ikke melder sig, men måske der er sket dem et eller andet i livet.
Vi har lige akut flere dage måtte på dyrehospital med vores stakkels grand danois, men jeg prøver altid at tjekke fordi din skønne blog:-)
Rigtig god aften.
Helle Bon skriver
Jeg læser med glæde dagligt via bloglovin’ og oftest er der jo endda også kommentarer med læsere, som har gjort sig erfaringer, som alle kan have glæde af. Konkurrencerne er hyggelige og nogle gange en mulighed for at drømme lidt om at prøve et produkt. Jeg er på maillisten, men klikker sjældent videre den vej,- da jeg oftest allerede har læst via bloglovin’. Men tak for at du gider!
Lise Grosmann skriver
Helle Bon: Du er dobbelt-følger kan jeg læse. Fantastisk. Og dejligt også, at du har haft glæde af kommentarfeltet her, som jeg synes er helt unikt. Det er jo en af årsagerne til, at jeg gider….at I gider <3
LeahSephira skriver
Jeg er så enig og forstående med din frustration. Jeg plejer at bookmarke’ konkurrencer jeg deltager i og så tjekker jeg lige engang imellem på hvornår det nu var den blev trukket. Det er ihvertfald det jeg selv før for at huske det. Der kan altid ske en smutter, men ja det er mega ærgerligt at folk ikke vender tilbage til dig!
x
LeahSephira
Lise Grosmann skriver
LeahSephira: Ja, det er bare rigtig ærgerligt, når nu der er mange, der godt vil bruge to minutter på at tjekke, om de har vundet gaver, som nogen har været flinke at donere. God aften kære
Tini Tina skriver
Jeg kan slet ikke forstå dem der ønsker en “personlig” mail hvis de har vundet. De er jo tilmeldt mailing listen og får hver dag en mail de bare kan læse.
Jeg forstår godt hvis du bliver sur eller skuffet.
Jeg ønsker dig nu en dejlig aften.
Lise Grosmann skriver
Tini Tina: Ja, det er jo bare at åbne mailen lige den dag, der er nævnt som dagen, hvor man kan se, om man har vundet. Så ja, jeg bliver lidt skuffet (og sur). God aften kære
Maibrith H. Poulsen skriver
Helt enig i det du skriver! Jeg læser dine blogs hver dag, de er for spændende til at lade være????
Lise Grosmann skriver
Maibrith H Poulsen: Åhhhh, hvorfor trak Birgitte Batko ikke dig til Avène-gaven ((; tak søde <3
Kim skriver
Måske når man bare ikke at læse alle blogindlæg, hvis man følger flere blogs? Tænker ikke man skal tage det personligt eller blive vred. Selv mailer jeg altid vindere af konkurrencer på min blog, så jeg er sikker på de ser det. Kram til dig
Lise Grosmann skriver
Kim: Det forventer jeg slet ikke, men når man har lagt en kommentar og der står, hvornår man kan se vindernavne, så er det jo ikke meget tidkrævende lige at tjekke.
Og ja, jeg kunne godt skrive mails, men helt ærligt, så synes jeg, at der er en del arbejde forbundet med de her konkurrencer og som jeg skriver, så tager det jo ikke mange øjeblikke at tjekke, om man var heldig.
I øvrigt har jeg flere gange sendt mails, når jeg ikke hørte noget – og så heller ikke hørt noget. Al den tid vil jeg hellere bruge på at blive klogere på ting, jeg kan skrive om til jer, der læser med, når I har tid og også når der ikke kan vindes. Kram også til dig
Stine Sommer skriver
Kære Lise. Jeg forstår din frustration. Kan man krydstjekke mailinglisten og kommentarerne i konkurrenceindlæggene?
Det er dårlig stil at spilde andres tid. Især i en tid hvor tid er i underskud. Og jeg undrer mig over at man gider skrive en kommentar, hvis man egentlig ikke gider vinde… Jeg er lidt i overskuds-underskud for tiden, så jeg er “stillere” end jeg plejer. Men jeg læser med næsten hver dag :-). Spændende at se om din Clickbait overskrift fanger nogen – som måske vil klarlægge mysteriet om hvorfor man leger med, hvis man alligevel ikke vil være vinder. Knus fra Æ haw i Løkken
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Jo, jeg kan godt kontrollere, om vindere nu også har meldt sig til nyhedsbrev, hvis det er det, du mener. Det er ikke altid, jeg gør det, hvis adressen kommer, når den skal, for det er jo tegn på, at folk i hvert fald følger bloggen. Og det er jo klart, at gaver skal være til dem, der følger og ikke ‘ud af huset’ til konkurrencezappere.
Du skal bare være stillere, når du lyster at lytte til æ haw i stedet for mig <3
Maria Seidelin skriver
Jeg læser ikke dagligt din blog, men meget ofte. Jeg sætter rigtig stor pris på e-mail-systemet så jeg får påmindelser. Jeg kan ofte tro jeg har været inde og tjekke bloggen, men så får jeg påmindelsen og så går det op for mig jeg (igen) forveksler dig med beautyspace A <3 Når jeg misser en opslag er det ikke af ulyst, men fordi jeg tror jeg HAR været inde og snage 😉
Jeg deltager ofte i dine konkurrence – og ønsker selvf at vinde 😉 I mit univers kan man aldrig få for meget beautyforkælelse <3
God dag!
Lise Grosmann skriver
Maria Seidelin: Det er skam en stor ære, at blive forvekslet med Anette’s beautyspace (: Men selvfølgelig kan der ikke være tid til beautylæsning hver dag, det er også bare lige det der med at bruge to minutter på at se, om man var heldig, når man nu har skrevet en kommentar. Og selvfølgelig kan I ikke få for meget beautyforkælelse, så derfor er der mere lige om snart <3
Maria Seidelin skriver
<3
Du er så ‘ordentlig’ at svare os alle <3 <3 <3 Dejligt du tager dig tid ????
Lise Grosmann skriver
Marie Seidelin: I læser og følger min blog, så det er en selvfølge. Men tusind tak for dine søde ord Maria <3
Jette Berg skriver
Tror vi er mange der undrer os over, at det overhovedet er nødvendigt at efterlyse vindere. Og ja, som Mette skriver, er det et kedeligt signal til sponsorer som vil støtte en blog som vi jo er rigtig, rigtig mange der har glæde af. Uanset om der er gave eller ej, elsker jeg din blog, og er dybt taknemmelig over, at du giver dig tid til at svare os alle individuelt på alle vores spørgsmål.
Lise Grosmann skriver
Jette Berg: Ja, det er lidt mærkeligt og det var jo også det, der fik mig til at fare i ‘blækhuset’.
Tak for dine søde ord, og selvfølgelig svarer jeg, når nogen er så søde at bruge tid på at skrive her på bloggen og dermed til mig. God aften kære
Marie Rasmussen skriver
Det er de færreste der har din tålmodighed. Efterlysning af vindere har stået på over flere omgange så vidt jeg husker ….
☆ Keep up the god work ☆
Lise Grosmann skriver
Marie Rasmussen: Ja, det er faktisk sket nogle gange nu, at jeg har varslet, at jeg trak nye vindere. Det er lidt øv for alle jer, der også gerne ville være ramt af lykkemusehjulet. Og du kan tro, jeg fortsætter, der er faktisk nye gaver lige om meget snart <3
CharlotteAS skriver
Helt enig????????har godt nok også undret mig når du efterlyste vindere, at det burde være nødvendigt. Og folk ikke melder tilbage er jo også lidt øv for vi andre der har lagt et lod i evt konkurancen???? så må håbe det hjælper forsat god dag herfra????????????
Lise Grosmann skriver
CharlotteAS: Det er jo nemlig lige det, at I er mange, der lægger kommentarer og sikkert kigger nysgerrigt ind på afsløringsdagen for at se, om I var heldige. God aften kære
Maria Seidelin skriver
Jeg læser ikke dagligt din blog, men meget ofte. Jeg er rigtig glad for ‘e-mail-systemet’. Jeg kan godt komme til at forveksle dig med beautyspace og tror jeg HAR læst det nyeste indlæg, for så at finde ud af at det var på beautyspace 😉
Jeg deltager ofte i dine konkurrence – og ønsker selvf at vinde 😉 I mit univers kan man aldrig få for meget beautyforkælelse <3
God dag!
Lise Grosmann skriver
Maria Seidelin: Jeg forventer så absolut ikke, at nogen har tid til at læse (end ikke) BeautyBlog hver dag, jeg kan bare ikke forstå, at hvis man lægger en jeg-vil-gerne-vinde-kommentar, at man så ikke er spændt på, om man var heldig. God aften kære
CarinaF skriver
Jeg har svært ved at forstå, hvordan nogen kan undgå at bemærke, de har vundet.
Måske fordi jeg er en af de mange, som læser din blog og hver dag glæder mig til at trykke på linket i mailen og se, hvad jeg denne dag skal blive klogere på 🙂
Lise Grosmann skriver
CarinaF: Det er guf for øresneglen det, du skriver <3 Jeg kan da godt forstå, hvis man ikke læser hver dag, men når man har ønsket at vinde, så tager det jo ikke mange minutter at tjekke på dagen, om man røg i musehjulet (;
HanneTS skriver
Godt vrisset! Det er så meget på sin plads! Men hvor er det ærgerligt, at du bliver nødt til det, når nu det handler om noget så rart som at uddele gaver.
Lise Grosmann skriver
HanneTS: Jeg traf en hurtig beslutning om at vrisse og skyndte mig at skrive før jeg fortrød (; Nu håber jeg, at overskriften fangede dem, der måske går efter ‘VIND’.
Heidi Kauffmann skriver
Enig, selvom det også godt kan smutte for mig at misse læsningen en dag eller 2 😉
Lise Grosmann skriver
Heidi Kauffmann: Jamen, selvfølgelig. Der er, som jeg plejer at skrive, andet i livet end beautyblogs – selv når det er BeautyBlog (;
Ghita Olsen skriver
Følger dig heldigvis både på mail og på Bloglovin, så jeg aldrig går glip af de fine indlæg.
Lise Grosmann skriver
Ghita Olsen: Hvad kan en blogmutter ønske mere <3
Anette Ninon skriver
????????????????Jeg går ind på din blog hver dag, jeg vil jo ikke gå glip af noget klog skriv, og så er der jo ind imellem også fine gaver????Det er jo en ekstra bonus.
Ha’ en smuk dag????
Lise Grosmann skriver
Anette Ninon: Ah, jeg slubrer dine søde ord i mig <3 Og jeg glemte faktisk at skrive i dag, at der er gaver igen på torsdag nok. Smuk dag til dig også, så skønt at se solen og tro på foråret (:
Maria L skriver
Fuldstændig enig!
Lise Grosmann skriver
Maria L: Dejligt, tak for at skrive
Mette Frandsen skriver
Kære Lise
Jeg kan så godt forstå din frustration, det giver et dårligt signal til sponsorerne.
Jeg håber at det bliver bedre efter denne opsang, som er helt på sin plads.
Det er dejlig blog du har, og jeg anbefaler den så ofte jeg kan.
Knus fra Mette
Lise Grosmann skriver
Mette Frandsen: Tak kære for alle ordene og forståelse. Og ja det er jo lige det, gavegiverne – sponsorer kaldet – de risikerer at tænke, at BB ikke er deres gaver værd. Og det kan vi ikke have. Knus
Anne-Marie skriver
Jo man kan undres over hvorfor. Jeg må ærligt sige, det eneste der kan holde mig væk, er hvis jeg er blevet ramt af livet. Og det håber jeg trods alt ikke så mange er, – i så alvorlig grad, som der skal til for at holde mig væk…
Det er ærgerligt, at du som vil forkæle og glæde, ender op med så mange negative følelser. Det skulle jo netop være en glæde, at være lykkens pamfelius.
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie: Ja, det synes jeg jo…..at det er lidt lykke at få gaver uden anden indsats end et par ord og en adresse <3 Det kan være, det hjælper, at jeg har vrisset lidt.