Mens jeg sad og læste om de forfærdelige begivenheder i Ukraine, stødte jeg på den HER artikel på BBC News, som fortæller om en scanning af en døendes hjerne. Og den viste, at et halvt minut før blodtilførslen til hjernen er stoppet, sås hjernebølger lig dem, man ser ved drømme eller når vi genkalder os minder.
Det var en tilfældighed, at de opdagede det man aldrig har set før, og derfor er det også kun gætterier, hvorvidt det er de seneste begivenheder eller, som de skriver, gode minder fra livet, som hjernen de sidste øjeblikke, før den slukker, sender med på rejsen.
Jeg tænkte på de mennesker, der nu dør i Ukraine og håber, at det sidste deres hjerne ‘sender’ er gode minder fra livet og ikke oplevelser fra den krig, de døde i.
Ekstra stor kærlig hilsen og god weekend, Lise
Karin Winther skriver
💙💛
💔
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: <3
Anneka skriver
Ja lad os håbe det er de smukkeste minder de sidste øjeblikke 💕
Hvor er verden grum og grim til tider
Vi må huske lyset🕯
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, det ville – i rette tid – være en smuk afslutning <3 Men lige nu er intet 'rette tid', vi ser mennesker, når de er værst og troede måske, at vi efterhånden havde set den sidste ): Vi er heldige her og også med lyset i dag, sikke et vejr. God weekend kære
Mia skriver
Sikke et fint skriv ❤️
Lise Grosmann skriver
Mia: Det er jeg glad for, at du synes – og tak for at skrive det <3
Nanna skriver
Sikke et fint skriv Lise, det blev jeg rørt over. Det håber jeg, at de bliver sendt godt afsted, men de burde jo slet ikke ‘sendes afsted’, det er så ganske forfærdeligt altså. Slet ikke til at holde ud.
Jeg kan få helt dårlig samvittighed og ondt i maven over, hvor priviligeret vi er.
Lise Grosmann skriver
Nanna: Tak kære <3 Og ja, tænk hvis vores hjerne er så spirituel. Men du har ret, ingen bør jo dø i krig, og den, der raser derovre er ubærlig også i det perspektiv, der ligger i den. Hvad bliver det næste. Og hvad vil mennesker med magt, tænker jeg så ofte.
Du har ret Nanna, jeg får også dårlig samvittighed over at være så privilegerede, vi er.
Liv Davids skriver
Tak for ugens gode skriv fra din dygtige hånd.
God weekend til dig og dine 💙💛
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Tusind tak for de ord kære Liv og god weekend <3
Sanna skriver
Kære Lise!
Lad os håbe, at der er så meget retfærdighed til. At det er livets lyse øjeblikke, der omfavner os i vores sidste halve minut. Det vælger jeg at tro Tak for dit skriv. Det var lige det jeg havde brug for i dag.
God weekend
Kærlig hilsen ❤️ Sanna
Lise Grosmann skriver
Sanna: Kære Sanna, det giver en god følelse at tænke på, at vores hjerne henter noget af det gode i oplevelsesarkivet og letter afskeden for os. Selv om det er ufattelig forfærdeligt at tænke på, at mennesker dør i krig, som ingen vegne fører hen. God weekend og kærlig hilsen <3 lise
Tina skriver
Kære Lise,
Spændende opdagelse af hjernen.
De som fortæller om, at de døde og blev genopvækket til live siger, at de så livets gode ting passere.
Lad os håbe, at det er sandt.
Hvad der sker i verden lige nu er alt andet end godt og frygtelige billeder bliver vist.
At de stakler nu skal ud og kæmpe og forsvare sig, er ubærlig at se for sig.
Vi kan ønske os en god weekend, så længe vi ikke bliver direkte indblandet.
Om ikke kan vi glæde os og være taknemmelige over vores land🤗
Lise Grosmann skriver
Tina: Kære Tina, det kan være, at den her opdagelse gør, at man ikke længere afviser, når de, der ‘overlever døden’ fortæller om den slags oplevelser. Jeg vil tro, at forskerne nu er nysgerrige efter at få det opklaret.
Den krig, vi nu er vidne til med overgreb, man ikke havde forestillet sig på et frit land, det er ubegribeligt og ubærligt. Og vi må i den grad være taknemlig endnu en gang over at leve i dette lille gode land <3