Jeg må med skam melde, at jeg rent havde glemt det gode danske brand Cosborg indtil gensynet – og fodbehandlingen med deres produkter – på BeautyPRmessen.
De har ganske fine problemløsere som f.eks. B12 produkterne, der er af repair-slagsen og dermed til den drilagtige hud, vinteren ofte fører til, når der bliver revner i vores yderside. Foruden B12 indeholder cremen (199 kr.) en dygtig hudheler, kæmpenatlysolie, samt sheabutter og allantoin, som lægger en dæmper på irritation. Fås til ansigt og krop (der er også en creme til irritation det unævnelige sted). Og selvfølgelig til kløende irriteret hårbund (199 kr.). Kig også lige på deres fine fodprodukter. Jeg ville sætte link ind til cosborg.dk, men det vil ikke fungere, så det bliver til Matas, hvor I kan se sortiment.
FAQ Vitamin B12 er især vigtigt for væv, der har fart på celledelingen – som hud og slimhinder har det. Biokemiske reaktioner, der danner DNA og RNA (genetiske informationer) står på opgavelisten plus ilttransport til cellerne. Altså i den grad vigtigt for celledeling og sund cellefunktion. Selvfølgelig berører vitamin B12 mange andre celler/væv end hud og hår (nervevæv f.eks.), men det holder vi os til lige nu. Vær opmærksom på, at du er i særlig risiko for mangel, hvis du er veganer og altså hverken spiser kød eller mejeriprodukter.
Jeg oplever personligt hårtab og tager i perioder Imedeen Hair & Nails, der bl.a. har vitamin B12 på ingredienslisten sammen med andre vigtige brikker til det puslespil, der giver sund hud og dermed også sund hårvækst.
Carina C skriver
Imedeens’ Hair & Nails hjalp mig utroligt meget, da jeg havde en periode med hårtab. 🙂
Lise skriver
Tak for den information Carina (:
Maria Ørum skriver
Tusinde tak for svar…døjer lidt med hårtab, så kunne godt være jeg skulle suplere med noget kosttilskud 🙂
God weekend
Maria
Lise skriver
Maria, hvis ikke du vil købe Imedeen (219 kr./60kapsler=2 mdr.), så kig nøje på mixet her på foto. Hvis du således køber multiB i stedet, så husk også silicium, som er et vigtigt mineral for hud, hår og negle!
Maria Ørum skriver
Tænker at jeg lige vil forhøre mig med lægen, for ved at jeg ikke kan optage b12 igennem føde, pga jeg mangler noget enzym i mine tarme, så ved ikke med almindelige b vitaminer om jeg kan optage dem på normal vis..selvfølgelig kan det aldrig skade med vitaminer, men tænker bare at det er unødvendige penge at bruge, hvis det ikke gør nogen forskel 🙂 men silicium kunne jeg ihvertfald trænge til, er hel galt i øjeblikket med kløe i hovedbunden og hårtab, så må ud at shoppe på mandag…
Tusinde tak for nogle altid gode råd.
Maria
Lise skriver
Maria, det er helt specielt for B12….der skal være en såkaldt ‘intrisic factor’ i tarmen for at det kan optages. Det er derfor, du får det som indsprøjtning. Men det gælder ikke for de andre B-vitaminer, dem kan du godt spise dig til – eller få som indsprøjtning, hvis lægen skønner. God aften!
Lise skriver
Maria, hvis du får indsprøjtninger, så kommer de hele din krop til gavn, men hvis du har nogle af de problemer med hud eller hårbund, som jeg nævner, så kunne du jo prøve også med en udvortes ‘indsprøjtning’.
Jeg fik selv på et tidspunkt indsprøjtninger med B12 og lægen supplerede med et B-mix, fordi de jo arbejder sammen. F.eks. har B12 og folat noget med hinanden (; Og hvis lægen ikke skønner det nødigt, så kan du jo eventuelt tage kosttilskud, så balancen tilgodeses.
Maria Ørum skriver
Ved ikke om du kan svare på det her, men prøver lige alligevel 🙂
Jeg har b12 mangel og får indsprøjtninger hver 8 uge, tænker bare om jeg så mangler de vitaminer i min hud, eller om indsprøjtningerne gør at jeg er dækket ind helt ud til huden ???