Følger vi kalenderdefinitionen på forår, så lyder startskuddet på lørdag den 1. marts. Men definerer man efter det astronomiske forår, så starter det ved forårsjævndøg 20. marts. Men under alle omstændigheder nærmer vi os. Også det med solcreme ifølge gængse anbefalinger, som lyder marts til oktober, som også er her professor, dr.med., speciallæge i hudsygdomme Peter Bjerring smør sig. Fortalte han i denne @skincommunity podcast.
Dermed er han og jeg på linje. Men som man kan høre, så nævner Peter Bjerring det faktum, at modermærkekræft er steget voldsomt i netop den periode, hvor vi har vidst om beskyttelse og haft solcremer. Faktisk er det nærmest en epidemi specielt blandt yngre kvinder, og man ved ikke hvorfor. Så meget UV-lys synes man jo ikke, at folk får i forhold til tidligere, sagde Peter Bjerring.
PS: Bemærk, at Australien, hvor solen steger året rundt, ‘kun’ ligger på en fjerdeplads!
Så hvorfor sker det?
Det er måske lige nøjagtig fornuften og logikken, livsstilen og adfærden, der ville være den mest effektive beskyttelse mod ikke mindst den modermærkekræft, som unge danske kvinder altså desværre har verdensrekord i.
Fordi denne farlige type hudkræft med topplacering i kræftstatistikken herhjemme ikke kommer på hud de steder, hvor den året rundt bliver udsat for sol men hyppigst på benene hos kvinder og på ryggen hos mænd. Altså på hud, der er pakket ind i tøj, mens vi ydermere sidder indendøre indtil klokken ringer fri og stranden kalder og tøjet ryger af.
Det passer jo også med statistikker som denne, hvor Sammenslutningen af Kræftforeninger skriver: “Ultraviolet lys har længe været forbundet med den maligne transformation af melanocytter. Men er det den fulde sandhed? Hvorfor har folk der arbejder indendørs en større risiko for at få melanom end udendørs arbejdere? Hvorfor har mænd mange melanomer på ryggen og kvinder mange melanomer på benene? Det er jo ikke typiske områder der overeksponeres for ultraviolet lys. Derudover er det faktisk kun ca 30% af alle melanomer der opstår i et tidligere nævus. Der findes måske flere veje til udvikling af et malignt melanom.” Læs mere HER (citat står på side 4).
Foto: Derma er en gennemcertificeret dansk serie med solprodukter til voksne og børn til priser, så der ikke er nogen undskyldning for ikke at bruge nok. Og da man altså har dobbelt-allergi-certificering, Svanemærke m.m., så er der lige her ikke noget forkert i at bruge samme produkter til hele familien – men de har solprodukter til børn. Det skriver de noget om HER.
Jeg ved godt, at I er nogle stykker her, der synes, at jeg har en kæphest med mit solpræk, men jeg kan altså ikke lade være med at gruble over hudlægens ord om, at vi står med en epidemi på en dødelig form for hudkræft, som har udviklet sig MENS vi har haft solcremer og viden om vigtigheden af at bruge dem. OG at statistik viser, at de mennesker, der opholder sig meget udendørs, de faktisk har mindre risiko for at ryge ind i den statistik. De to ting siger lidt det samme….at det måske ER adfærd og livsstil, der skal kigges grundigt på.
Jeg ved også, at jeg har nævnt det, og selvfølgelig kan min research (; baseret på familie og hvem jeg ellers kender, der er blevet ældre/gamle uden at være totalt plet-ukendelige endsige fået hudkræft, ikke bruges, men noget antyder jo – som Bjerrings ord også gør – at den der helt naturlige adfærd, hvortil hører at søge skygge, når solen maner til det.
Foto: Jeg har brugt foto af nevøens drenge før, men det viser jo meget godt noget logik – skygge og tøj. Men det er ikke det, jeg ser mest på de mange strande heroppe, hvor jeg holder til. Og lige når det gælder børn er jeg ikke forhandlingsparat, for det er i barndommen, at de farlige skader grundlægges.
At jeg selv har fået fjernet basalcelle carcinom på næsen har jo noget med mit taxameter at gøre, og der blev kørt rigtig meget UV ind, da jeg som barn blev sat foran kulbuelamperne ude på Finsen på Østerbro. Jeg var et skvat med evige halsbetændelser, og man mente dengang, at noget ekstra ’sol’ kunne styrke, men kulbuelys er XL-UV ikke mindst på barnehud. Læs HER om alt det gode, som behandlingen udrettede i forhold til hudtuberkulose/lupus og som Niels Finsen fik Nobel-prisen for. Der står mere HER, hvor der også ligger en video.
Og i aften tager jeg til foredrag på Panum, What is aging? And how can aging be slowed down?, som holdes af Andrea Heinz, der forsker i elastin og kollagen og som jeg omtalte HER. Og tirsdag er der også møde i byen, så her har I læsefri.
Kære Lise.
Da jeg var barn var det bare ud i solen blive rød og så starte forfra men i dag er vi så oplyste, at jeg kan blive så harm når jeg ser børn der er røde som en krebs.
Med hensyn til statistikken tror jeg mange voksne leger struds og ser bort fra al fornuft og steger i solen når den er her, for i DK kan man ikke være sikker på den holder hele sommeren.
Jeg ved ikke hvem der har formået at bilde os ind at brun = sund, men det holder ikke altid.
Det lyder til at være et spændende foredrag du skal til.
God fornøjelse de næste par dage.
Bedste hilsner
Tina
Tina: Kære Tina, man tog det ikke så tungt førhen, det med at blive rød, mente lidt, at det var hærdning før huden blev brun og så var den jo beskyttet. Men hvad man gør ved sig selv er en ting, det er bare utilgiveligt i dag, hvor man ved, at det er solskoldninger i barndommen, der er de farlige for fremtiden.
Og jeg er helt enig med dig, det er ren strudseadfærd at stege selv om man ved, at det er skidt for hud. Da jeg var barn, og det er jo en del år siden, var det ikke moderne eller smart at være brun, det var bare noget, man blev i løbet af sommeren og deri var det jo ikke så så farliget som adfærden i dag. Vi stegte ikke i solen, vi gik i skygge helt automatisk, når den var stærk og varm.
Det var et spændende foredrag med Andrea Heniz, der jo især er interesseret i elastin, og det vil jeg dykke noget mere ned i. Det var også spændende i dag, hvor det i den grad handlede om hud og alt, hvad den ikke kan og kan lide. Og I kommer jo nok til at lidt med lidt longlæsning ((;
Mange <3 hilsener, lise