Ugen i ord
Vi begyndte ugen på bunden af havet med historien om en spansk kok med passion for ålegræs og egentlig skulle det have ført videre til et skriv om alger/tang, som allerede har indtaget kosmetikken og i endnu højere grad burde komme på tallerkenen.
Men så løb det jo af med mig og skrivehjulet fik fat i noget om vægt og fordømmelse og straks derefter om epigenetik og vores egen indflydelse på gendommen vi hver især har fra vores forældre. Det kunne jo for eksempel være – selv om lige det diskuteres – et anlæg for overvægt. I hvert fald vil forældres engagement eller mangel på samme præge deres børns madviden og madvaner.
Nu har jeg ikke læst Lindo Bacon’s bøger men kun artiklen i Weekendavisen, som jeg citerede HER, men det trigger mig stadig, når Bacon ifølge artiklen hævder, at vægttab ikke i sig selv fører til bedre helbred, fordi kroppen indretter sig på at holde os sunde ved en bestemt vægt.
Heroppe, hvor jeg bor, ser jeg hyppigt yngre mennesker, der er overvægtige efter amerikansk målestok. Altså ekstremt overvægtige. I går i Brugsen for eksempel en ung mand trækkende med en af de store kurve, hvor bunden var fyldt op med Cola XXXL og så var der top på med et blandet udvalg af chips.
Måske har han dagen før købt masser af frugt og grønt, det kan jeg ikke vide, og en ting er jo i hvert fald sikker, han skal ikke møde fordømmelse, mobning og udelukkelse. MEN ingen kan holde helsen med de mængder sukkervand og salte chips, og siden fedme giver problemer med alt fra gangtøjet til svamp i hudfolderne, så kunne det jo godt være, at han blev gladere i sig selv med 30 kg mindre at slæbe på.
Og så fører min snirklede hjerne mig over til i går. Til norske RÅ, som jeg fremhæver som en ønskeversion af natur og bioteknologi. Men hvorfor ikke bare naturen? Frugt og grønt er jo bedre end kosttilskud, som med lidt god vilje kan kaldes bioteknologisk mad.
Selv den naturligste naturkosmetik er en bearbejdning. Et afkog for eksempel, og i det vil alle plantens elementer ikke være. Måske ikke engang det, der giver den de talenter, man ønsker at bruge den for. Så hvis man ønsker gurkemejes anti-inflammatoriske egenskaber i en creme, så udtager man curcumin, som er det, videnskaben tilskriver talentet.
I øvrigt fortalte Torhild Næss i går noget interessant, nemlig at rene olier – altså olien direkte fra planten – kan holde i årevis. Det kan jeg bevidne, jeg har en – uåbnet selvfølgelig og i øvrigt godt forseglet – olivenolie, som jeg har haft i mere end 20 år i hvert fald, og den er fuldstændig klar.
Olien bliver altså ikke harsk. Det gør derimod den rensede olie – purified som det hedder i beautysprog. Men det er på den anden side nødvendigt at rense olien for urenheder, der kan følge med fra miljø og produktion osv. Og denne purified olie, den bliver harsk efter 1-1½ år sagde Torhild Næss. Nu anvendes olier jo ofte i en emulsion, serum eller creme, og i øvrigt vil der være tilsat antioxidanter og konservering.
Ved I hvad, jeg er dybt taknemlig over, at I tager det så pænt, at beautyrammerne skrider, men lov mig, hvis I sidder med spørgsmål, så prik til mig, det ville være så dejligt.
Og nu bare god weekend ♥ Ud med os i lyset og luften og rense sind og krop, for det er godt nok en verden i lovlig meget uorden, vi oplever lige nu.
Her en video fra det smukke Norge, som jeg fandt hos raskincare.no
Tænker at konsumindustrien bærer et stort ansvar for fedme, med tanke på at usunde produkter kommer i mega størrelser; jvf. Cola xxxl og big size poser chips og slik. Der burde, efter min mening være meget større beskatning på ex.sodavand, og flaskestørrelse minimeres. Frugt og grønt gøres meget billigere.
Trist, men det kommer desværre aldrig til at ske…
God weekend, kære Lise🥰
Pernille S: Det er helt sikkert, og politikerne er åbenbart ikke indstillet på udfordringen. Det harmer mig også, at man kan få en flaske sprut for under 100 kr., mens jeg betaler 6 kr. for en grapefrugt og dem er der aldrig tilbud på som sukkervandet. Måske svært lige at se sammenligningen, men jeg tror, du er enig.
God weekend og tak for ord <3
Dejlig week end også til dig ❤️
Spændende skriverier som altid i ugen der gik!
Mad, vægt og udseende er en hård nød at knække, og det er utroligt hvad der er udgivet af bøger om emnet! Kogebøger, slankekure, træningsprogrammer og man kan blive ved! Det er jo ikke fordi nogen kan undgå at vide hvad der er sundt ….
Men er man fra fødsel eller barndom blevet uddelt de hårdeste odds, det være sig genetisk , dårlige spisevaner, for meget sofa … hvad så ?
Er så taknemmelig for egen sundhed og trivsel. Jeg har f. Eks en overvægtig tysk veninde som jeg vandrer i bjergene med i Grækenland! Hun er vild med sødt, fedt og salt, og vil SÅ gerne tabe sig ! Hvert år siger hun “næste år SÅ…. “ Men det sker ikke . For hun kan ikke knække koden til den magt, som trangen til sukker, fedt og salt har over hende ! Og hun er oversygeplejerske og velorienteret ! Der er ingen “undskyldning” .
Så det er rigtigt som en anden kommenterer, at vi kender jo aldrig andres hele historie !
❤️ Til dig, du “ magre “ Lise ! Det er jo heller ikke fedt at få bemærkninger om !
Karin Winther: SÅ rigtigt hele vejen igennem. Og enhver må jo blive immmun over for al den klogelitteratur inklusive ugeblade og blogs med alle de ord ord ord. Vi er alle formet af gener og opvækst og ikke alle børn får den kærlighed og stimulering, der forekommer så logisk. Da jeg var 2-3 år ville jeg ikke spise, fik jeg senere fortalt, og jeg kom på svagbørnskoloni. Et lille barn har ikke meget at sætte sin vilje ind på andet end at nægte af spise. Eller måske lidt senere at spise for meget. At jeg blev mager har måske noget at gøre med, at der simpelt hen ikke er fedtceller at fylde (; Tak for ord kære Karin
❤️
Du kom simpelthen på svagbørnskoloni !! 😮
Hvis du nogensinde skriver dine memories vil jeg læse med ! ❤️
Karin Winther: Ja, det kaldte de det i familien. Ingen var onde ved mig, men mine forældre har vel ikke rigtig magtet opgaven og vi var pænt fattige de første år af mit liv, så en eller anden læge har vel syntes, at der var brug for prof hjælp.
Jeg kan huske, at familien senere fortalte, at når de kom og besøgte mig – i Vordingborg var det og stedet hed Kastaniegården – så sagde jeg til dem, at de skulle tale med den lille stemme. Ungerne har vel larmet, men alligevel….det lyder ikke helt pædagogisk, hvis det gør så stort indtryk. MEN jeg taler ikke med den lille stemme mere (;
Jeg googlede lige (indsætter link), og det var oprindelig oprettet som tuberkulosesanatorium for børn, så måske var det også, fordi jeg havde kighoste som lille. Se, så fik du lidt af starten på en erindringshistorie. Kan du finde et forlag, så skal jeg skrive resten (;
https://arkiv.dk/vis/788579
Aj Lise 🤩 det lyder da helt klart som en langt bedre oplevelse end jeg frygtede , og skønt som din stemme nu har stor styrke !! Kastaniegården giver jo helt andre associationer nu om dage med den kære Bonderøv ! Måske der også var skøn natur og dyr på “din” Kastaniegård !!
Og det med forlaget må der arbejdes på 😊
Karin Winther: SMIL <3 Jeg har overhovedet ingen erindring om stedet, husker kun hvad de senere har fortalt og så var der et lille sort/hvid foto derfra af min mor med mig på armen. Når nu du har støvet forlaget op, så skal det jo bruges (((;
Noget man tit glemmer i snakken om fedme, er at man også kan være disponeret for misbrug.. arv, miljø, gener. Ellers ville Over Eaters Anonymous heller ikke eksistere. Jeg tror ikke på at nogen mennesker ikke kender kostrådene eller vil være stærkt overvægtig frivilligt.
Jeg har haft en veninde, der iflg hende selv, ikke kunne styre det. Det var som en slange der bed sig selv i halen. Folk kunne komme med nedværdigende blikke eller tilråb og når hun hjem, spiste hun, for at trøste sig selv, eneste måde hun havde lært det.
Siger det ikke for at offer-lig-gøre overvægtig men fordi jeg har mødt mange fordomme, bl.a et ældre familiemedlem der seriøst ikke mente at overvægtig skulle have lov til at gå i badetøj på stranden (!) og at de bare skulle tage sig sammen. Vi ser jo ikke hele billedet, kender ikke forhistorien, men helt sikkert at de jo møder mobning, fordømmelse hver eneste dag (som mange andre stigmatiserede). Corona kuller og ensomhed oveni.
Og hvorfor er der SÅ mange overvægtig ifht for 30 år siden. Hvorfor er der så mange unge der ikke er glade for sig selv?!
Jeg skal nok stoppe nu ☺
God aften Lise 🧡🌟
Anneka: Du skal overhovedet ikke stoppe, for det er jo så rigtigt det hele og vigtigt at have med. Indsigt, som du har det via din veninde, nuancerer altid. Og selvfølgelig er det ikke noget med at kende kostrådene, men det ville nok hjælpe, hvis børn fik de gode kostvaner ind tidligt og lærte glæden ved at være fysisk aktive.
Jeg har ikke børn, jeg har ikke hang til misbrug, så man vil formentlig mene, at jeg ikke kan udtale mig, men jeg tror ikke på, at der ikke findes metoder, der kan hjælpe mennesker, der som din veninde kæmper med den dæmon. Det kan være, at den del af social/sundhedssystemet, de måske kommer i kontakt med, ikke er rustet efter nutidig indsigt.
Det er hverken løsning eller hjælp at møde måske ulykkelige mennesker med fordomme eller noget, der ligefrem ligner had og forfølgelse. Det, man ikke selv fejler/slås med, det er svært at sætte sig ind i. At der er så mange overvægtige i dag, det skyldes nok både, at fysisk arbejde er blevet afløst af teknologi.
Og så var der altså bare i min barndom ikke det udbud af slik, sodavand og anden junk, som i dag og vi legede fysiske lege, hvor vi rørte os. Der er sket frygtelig meget de sidste 50 år og rigtig meget af det har gjort det svært at være lykkelig i sig selv, hvis man ikke lever op til det billede, som min branche har været med til at skabe.
God aften kære, jeg fik vist svaret lidt rodet, men der var masser af stof til eftertanke i dit skriv her <3
Jeg er helt enig. Forstår ikke voksne der giver børn alt mulig junk at spise. Ved de ikke at kosten er byggestene for tænder, knogler osv der skal vokse sig sunde og stærke.
😊Der er da heldigvis ytringsfrihed og det er din blog 🧡
Jeg har masser af erfaring, desværre et familiemedlem tæt på der drak sig ihjel. Vi prøvede alt. Nogle gange er det for stærke kræfter man er op imod. For mange tæsk
Ja social – og sundhedssystemet som du nævner er vel slet ikke rustet eller har tid nok.
Skolerne kunne jo undervise meget mere i ernæring, misbrug m.m
Ja sådan husker jeg det også fra min barndom. Det var sund basismad. Vi fik så en femmer hver lørdag, så ku vi vælge om vi ville købe krasser’e for alle pengene eller salmiakstænger ..eller romkugler. Uh.. svære valg. Vi blev ikke hentet og bragt i bil, men gik eller cyklede og legede ude. Det havde jeg ikke tænkt på det med teknologien, selvfølgelig får de/ vi ikke rørt sig så meget som dengang.
Jeg synes aldrig du ‘roder’ kære Lise
Anneka: For søren da ja er her ytringsfrihed for andre end mig – i øvrigt er det yderst sjældent, jeg har oplevet, at der ikke var venlig omgangs-kommentar-tone
Jeg ved ikke, hvornår talemåden “Man bliver, hvad man spiser” er fra men sand er den, selv om vores krop er genial til at kompensere.
Det gen, der er glad for alkohol, har jeg også set i familien, men jeg er heldig, at det ikke havde lyst til at mingle med mine gener. Jeg tror, at man skal være rigtig taknemlig over at kunne nøjes med at elske/være glad for – kage for eksempel (; – men ikke have problemer med at begrænse indtaget uden afsavn.
Du har ret, hvis ikke skolerne allerede har det på skemaet, så burde man undervise i, hvorfor noget mad er godt og andet skidt og hvad kroppen skal bruge de forskellige næringsstoffer til, som ikke er i cola og chips.
Åh, jeg rejste lige ad memory lane, da jeg læste ordet salmiakstang, som man snoede ned i en mælkekapsel og gik og slikkede på. Og rustne søm var også en fryd og lakridstandbørste <3 Og så var der rundbold og stikbold og kluddermor, som jo var den rene yoga-smidighedsøvelse (;
Og tak for de der sidste ord <3
🤗 Ja det var tider 🍦🍬🍭🍫🤸🤾
♥️
Er dejligt reflekterende skriv i dag, som jeg kun kan være meget enig i. Jeg hørte for et par dage siden en prognose for danskernes overvægt, som absolut ikke var opløftende. Så det er også et vigtigt emne, selv om ind imellem godt kan være “farligt” at have en mening om😬 En rigtigt dejlig weekend til dig og dine 😍 Kh Linda
Linda Nedergaard: Tusind tak, det er jeg glad for, at du synes. Og du har helt ret, også det her kan være farligt at have en mening om, selv om det at reflektere over noget jo ikke er det samme som at fordømme. Mig støder det mest, når Lindo Bacon tilsyneladende mener, at man ikke bliver sundere af ikke at slæbe på meget. Kh Lise