Med nogle til og fraråd
I kender sikkert selv følelsen, at man synes, at noget er sagt/skrevet så mange gange, at nu er vi blevet det klogere og er kommet videre. Men forleden så jeg børstning af vådt hår på Instagram. Børstning af hår er i det hele taget noget, der skal praktiseres med fornuft og indledende kamfrisering, men børstning af vådt hår er bare dumt.
Man tænker måske ikke så meget over det, men så forestil dig din hud våd i forhold til tør. Man kan jo godt mærke, at når hudcellerne er opblødte, så er huden ikke så robust. Det er derfor, at man kan få huden til at optage lidt mere fugt fra sit serum, når den er forfugtet og lidt opblødt i overfladen. Derfor vil al kradsen i huden også gå dybere i en våd hud end en tør.
Både hud og hår består i væsentlighed af keratin lige som negle – selv om det er i forskellig hårdhed og opbygning i den givne struktur. Og selv om hår er langt fra edderkoppespinds ubegribelige styrke og elasticitet, så er det utrolig stærkt. I har sikkert set optagelser fra cirkus, hvor artisten hænger oppe i luften i deres ‘hestehale’.
MEN at vådt hår kan strækkes op til 50% mere end tørt hår betyder ikke, at man skal gøre det. Den utrolig stærke struktur i hårstrået er midlertidigt nedbrudt, når det er vådt og keratinen svulmer op. Derfor er vådt hår mere udsat for at knække end tørt hår.
SÅ friser håret før du vasker det, og brug en bredtandet kam, som ikke river i eventuelle filterknuder. Friser nedefra – altså fra spidserne og så gradvist op gennem håret indtil kammen kan trækkes gennem hele håret uden at støde på noget, der filtrer. Starter du ved hårbunden og trækker til gennem filter, så knækker håret. Og lad være med at rode håret rundt på hovedet, når du vasker det.
Björn Axen er et godt sted at kigge efter hårpleje og stylingprodukter. Senest er Volumizing Dry Shampoo Paste tilføjet volumen-serien. Et lille to-i-én vidunder, der både er tørshampoo og volumenbooster. Og det multitalent skyldes zeolit, og her udnyttes mineralets evne til at absorbere talg i hårbunden og samtidig give volumen til håret. Læs mere HER
Og hvis nu du vasker hår om aftenen, så skal du ikke lægge dig på puden med vådt hår. For når du vender og drejer dig – og især selvfølgelig, hvis du har langt hår – så trækker det i håret, som altså knækker lettere, når det er vådt. Og er du en af dem, der virkelig sover uroligt og roder håret rundt på puden, så er risikoen for at det filtrer særlig stor. Rigtig skidt og svært at rede ud uden at håret knækker.
Med hensyn til børstning, så det er nu et spørgsmål om 100 tag med børsten hver dag er nogen god idé. Og især da, hvis man har langt hår og tynde hårstrå. Under alle omstændigheder, så frisér før du børster….nede fra spidserne.
Kniber det med at få håret til at trives og gro eller ryger der for meget af, så er det absolut en god idé at overveje specielle kosttilskud. Men lige som med kollagentilskud, så skal man huske, at næringsstoffer, vi indtager, de fordeles som vores krop nu prioriterer.
Kisel, som på engelsk kaldes silicium, er velkendt for sin hårvækststimulerende effekt og indgår i mange produkter. Her er det sammen med brændenælde og padderokke, to urter som gode gamle urtedoktor Marcusssen netop brugte mod håraffald. Læs mere om Naturdrogeriet Spisekisel HER.
Som det ses af navnet, så indeholder Beautyforce også kisel (silica/silicium) samt zink, mangan, selen og biotin. Sidstnævnte er et B-vitamin uden nummer og indgår som mange andre B-vitaminer i energiproduktionen i cellerne, og det er netop vigtigt for celler med meget aktiv celledeling som hud og hår.
Karin Winther skriver
Du skrev for lang tid siden om hårtab, slid ved føntørring og sådan noget hårserum, der stimulerer vækst. Siden dengang, er jeg faktisk holdt helt op med at tørre og rede håret, andet end let med fingrene. Jeg pakker håret ind i et håndklæde efter hårvask (pt med en tee tree shampoo) i 10-20 min. Så reder jeg håret let med fingrene og lader det lufttørre. Om morgenen gør jeg fingrene våde, og reder dem gennem håret et par gange og så kommer der sådan nogen lidt bløde krøller. Det er så nemt og jeg vil jo ikke ha glat hår.
Om vinteren “klasker” håret mere sammen ( huer, hætter ). Så må jeg ty til lidt styling produkt på fingerspidserne.
Måske det også er tid til et indkøb hos gode gamle doktor Marcussen ☺️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det er helt sikkert, at man hiver hår af hovedet ved ihærdig føntørring, men man skal være opmærksom på ikke at gå for længe med våd hårbund, fordi det vil prioritere en lille svamp, som vi alle har, og den kan volde nogle skælproblemer, hvis den trives for godt. Så lidt varme ned i hårbunden og så lufttørring for resten er nok en god idé – især hvis man har kraftigt hår, der er længe om at tørre. Men ellers lyder det jo rigtig fint, hvad du gør. Og Marcussen – han er lige dig <3
Karin Winther skriver
Ved du har ret !!! Jeg må passe på den svamp 🥴❤️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Sæføli har jeg ret (; <3
Janne skriver
Altså mit hår fedter ekstremt, selvom jeg er 50+ (Vi taler olie tilstande om morgenen).
Måske skulle jeg prøve en ny tørshampoo, da min hovedbund ikke er glad for det stads. Bruger dog en wet detangler børste, det virker.
Men ved ikke hvordan jeg skal lade være med at rode rundt i håret når jeg vasker der🤷♀️ Der må jeg vist øve mig på..
Lise Grosmann skriver
Janne: Pudderdåserne har lanceret en tørshampoo, som har fået gode anmeldelser. Jeg har ikke testet og har heller ikke de problemer som du – og Katja-pudderdåse – har. Jeg sad i dag i min research og fandt Innersense Detox Hair Mask med ler, kul og eddike m.m., og det kunne godt lyde som noget for dig. Men heller ikke den har jeg personlige erfaringer med. Men prøv at læse her https://www.planorganic.dk/2021/04/26/en-forpligtelse-til-baeredygtighed-og-miljoet/
Lise Grosmann skriver
Janne: I morges, da jeg vaskede hår kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at besvare den del af din kommentar. Det, jeg mener er, at man ikke skal køre rundt med håret, for når det både er vådt og fuld af shampoo, som også svækker det midlertidigt, så knækker det lettere (end når det er tørt).
Jeg stryger min shampoo ned over håret og så kører jeg fingerspidserne igennem (ned mod hårbunden) som om jeg redte hår. Bare nogle gange, så shampooen er fordelt. Og så lader jeg den sidde lidt før jeg skyller. Det er shampoo’en, der skal virke og ikke energien, man bruger den med (;