som passende afslutning på ugens tema.
Nu er vi vist kommet sådan pænt godt rundt om, hvad jeg mener er skidt og godt for huden. Og til godt hører selvfølgelig alt det indvortes. De næringsstoffer, der uanset, hvad der er i serum og creme, er dem, der bygger og vedligeholder alt i os. Proteiner for eksempel. De består som bekendt af aminosyrer, der sætter sig sammen i den udgave, som der nu er brug for til et givent væv. Hud for eksempel.
Ud over, at vi går ind i sæson for simreretter, så kommer der også hele tiden nye kollagentilskud. Nu også som flydende shots lige til at snuppe. Det er jo en gevaldig smart ting. Jeg er for eksempel ikke så flink til det med pulver men har slugt mange kapsler.
Både New Nordic Collagen Shot Og Balance by Mille Dinesen Collagen Shot indeholder 5 g såkaldt hydroliseret maritimt kollagen. Hydroliseret betyder, at proteinet er nedbrudt i korte kæder af aminosyrer, som gør det nemmere for kroppen at optage. 5 g er det, der er nødvendigt for at opleve vedligeholdende effekt. Begge indeholder også C-vitamin, da kroppen har brug for det for at danne kollagen-aminosyren hydroxyprolin, samt biotin, der også er vigtigt for udnyttelsen af aminosyrer. Begge tilskud er tilsmagt med frugtekstrakt(er).
New Nordic koster 349 kr. for 15 shots men fås for dig, der er på nyhedsbrev, lige nu for 261, 75 kr.* og Mille Dinesen udgaven koster 299 kr. for 10 flasker.
* Tilbudet gælder 17.-21. september 2021. Du skal bruge koden SHOT25
Der er mere kollagenlæsning HER og husk, hvis du mangler inspiration til simremad, at der er masser af opskrifter i ‘Collagen – Stærk, sund og smertefri’ af læge Jerk W. Langer og redaktør Karen Lyager. Jeg synes, den bog er et must på hylden. Men til start kan man jo låne den på biblioteket og vurdere sit behov for at kunne slå op.
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Tak for skrivet om collagen, og dertil har jeg et spørgsmål!
På danske hj.sider lyder det at man ganske roligt kan tage sit collagen når man vil (hvilket jeg gjorde for et års tid siden i 5 måneder og synes ikke jeg kunne se nogen som helst effekt) MEN så læste jeg på en hj.side fra USA at det er ret vigtigt at man tager collagen på følgende måde: minimum 2 timer efter et måltid, eller minimum 1 time efter et måltid. Og det har jeg så prøvet i godt en måned, og nu kan jeg se effekt af collagen. Mine negle er blevet meget stærkere og min hud er også ret ok, ligeledes mit hår er blevet noget mere fyldigt.
Hvad tænker du?
Knus Karin
Katin VS skriver
Undskyld har taget det i godt tre måneder 🙈🤣
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Undskyld kære Karin, at jeg har været lidt længe om at svare. Faktisk har jeg ikke noget egentlig svar til dig, men jeg tjekkede, hvad Jerk W. Langer skriver, for han må vel betegnes som ekspert i kost/sundhed og kosttilskud. Og han skriver ikke noget om, at det skal være morgen eller skal være aften, men at man, hvis man mærker en smule ubehag, som det sker for nogle ganske få, kan dele dosis op og tage den ene halvdel om morgenen og den anden halvdel om aftenen.
Han nævner ikke noget om at tage i forbindelse med et måltid, men det ligger jo lidt i det med morgen og/eller aften, hvor to af dagens måltider sædvanligvis ligger. Men altså ikke noget om en eller to timer efter.
Derimod skriver han, at hvis man tager kollagen for sine knoglers skyld, så er det måske bedst om aftenen. Og hvis man skal dyrke sport, så er det formentlig smartest at tage kollagen 30-45 minutter før man giver den gas, da de kollagenproducerende celler aktiveres af den fysiske aktivitet.
Men du har jo på sin vis fundet den løsning, der har givet dig bedst resultat, så det er da bare det, du fortsætter med.
PS: Jeg er åbenbart en af de få, er får ubehag i maven, for den rumsterer noget og bliver temmelig livlig (,
God-weekend-knus, Lise
Karin VS skriver
Tak kære Lise 😃🤗
Ja det virker virkelig godt for mig det med at tage det udenfor måltiderne så det vil jeg fortsætte med.
Tak for de gode råd med at tage det om aftenen eller før træning.
Jeg har en veninde som faster i 16 timer, og hun tager sit collagen om morgenen på fastende hjerte, og for hende virkede collagen midlet ret godt med det samme. Bl.a. forsvandt hendes cellulite på lår og baller ret hurtigt 😊 (så det håber jeg det også ender med hos mig)
God weekend til dig og dine ❤️
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Tak for at melde tilbage kære Karin. Det er dog imponerende resultater du og veninden kan melde ind med. Gid det var mig, meeen jeg har nok ikke været konsekvent nok og taget helt fast over flere måneder.
God søndag <3