Noget af superstar faktisk, der klarer alt fra akne og pigmentpletter til hårtab
Så tak til Jeanette, der gerne ville vide noget om azelainsyre for, som hun skriver, den kan noget med pigment, men er det forebyggende eller kan den gøre noget ved eksisterende pigmentplamager? Ja, Jeanette og azelainsyre kan meget mere, men nej, det eksfolierende er ikke en af egenskaberne, som du selv skriver.
Foto: Eksempler på produkter med azelainsyre med Ducray Melascreen som topscorer med 12% mens The Ordinary angiver 10%, Paula’s Choice ligeså 10% og Skin Ceuticals lister 3% Azelaic Acid men til gengæld indeholder den også Alpha Arbutin, som er en yderst potent pigmentbekæmper.
Det er svært at finde nogen, der ikke kalder azelainsyre en superstar og workhorse og altså noget af en mirakelingrediens, som også er skattet i den farmaceutiske verden. I USA er den på recept mens vi her i EU kan finde hele 12% i Ducray Melascreen Depigmenting Intensive Care, hvor blegetalentet understøttes af 3% glykolsyre.
Azelainsyre er en vellidt ingrediens hos dermatologer, for på talentskemaet står også akne og rosacea, og hvis din hjerne hvisker Finacea®, så lyt bare, for virkstoffet er azelainsyre lige som i Skinoren®. Begge midler mod akne, og de virker altså også positivt ved rosacea, hvor azelainsyre sætter ind over for den rødme, der følger denne hudsygdom. Men har du rosacea, så bør du også stå dig godt med din tarmflora har man opdaget.
Azelainsyre (Azealic acid) er antibakterielt og forebygger tilstopning af porerne ved at dæmpe hidsig proteindannelse og dermed ophobning af de keratinceller i vores overhud, som aknebakterier trives med. Og ligeså dæmpe aktiviteten i talgkirtlerne og dermed tilstoppede porer.
Denne mirakelingrediens kan virkelig meget og altså også noget med at hæmme det enzym, der er trolden bag dannelsen af de ikke-normale melaniner. Og dermed er det uhyre effektivt til at lysne pigmentpletter om de skyldes sol/alder, er post-inflammatoriske som aknear eller om hormoner er forårsageren som ved graviditetsmelasma.
Hvad man sjældent hører om, er, at azelainsyre også er hårvækststimulerende og gerne i samarbejde med Minoxidil eller zinksulfat og B6-vitamin men formentlig også alene, som du kan nørde mere om HER og HER.
Azelainsyre findes naturligt i kornsorter som hvede, rug og byg. Og så dannes det naturligt på vores hud af den lille svamp Pitysporum ovale.
Jeg har planer om at give læsefri i morgen, men tænk meget gerne over, om der er noget, du gerne vil, jeg skal tage under min longskriverbehandling.
Jeanette K skriver
Jeg sidder her i gråvejr med et dejligt krus varm kakao og flødeskummmet, i dag, er at få læst op på din blog – Der er noget at læse når man har været fraværende en uges tid 😉
Mange tak for at skrive om Azalainsyre!
Jeg har fundet en m 10 procent i plus noget fugt og lakridsrod i …. synes du skrev om lakridsrod (vist Glycyrrhizza- et el andet:) ) var godt til rødme, pigment mm.
I det hele taget så er det din blog, og Anettes, der har klædt mig på til (altid) at være på ingrediensjagt / optimeringsjagt hvad angår mine hudpleje produkter og det kan ses 🙂
Ved nye køb, tjekker jeg altid lige om du/I har skrevet om produktet el ingredienserne.
Lise Grosmann skriver
Jeanette K: Jeg har også fået kakao i dag dog uden flødeskum. Og tak for at bruge så dejlig en stund på at bloglæse her….og jep, det løber op på en uge (;
Det er rigtigt med lakridsrod som ganske rigtigt hedder, som du skriver, og har rødme og pigment blandt talenterne. Ses faktisk også i hårstimulerende produkter lige som azalainsyre.
Jeg ranker mig over at være et sted, du søger info om ingredienser inden du lægger penge for noget. Og Anette forstås, men det siger jo sig selv.
Tak igen <3
Annette skriver
Kære Lise
Jeg ved godt, at dette her ikke lige rammer emnet du skrev om i dag.
Men det vil være dejligt, hvis du alligevel igen vil hjælpe mig.
I går købte jeg i Matas den foundation fra L’oreal, du havde anbefalet til 150 kroner. D.v.s. jeg var sikker på, det var den, når den stod på stativet med produkterne 50+ med billede af bl.a. Helen Mirren. Først i dag opdager jeg, at der ikke står Age Perfect Radiant Foundation, men Age Perfect Serum Foundation. Jeg er selvfølgelig træt af, hvis jeg har købt en anden end den du anbefalede, har du en ide om, om det er den samme, som pludselig har fået navneforandring, eller hvordan det hænger sammen?
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Kære Annette, man behøver ikke holde sig inden for andre emner end dem, man selv ønsker (; Hvis ikke du har brudt forseglingen og taget produktet i brug, så gå tilbage og prøv produktet ved testerstanden. Det er jo under alle omstændigheder vigtigt at vide, om farven passer på ens hud og om man kan lide følelsen. Hvis du ikke bryder dig om den, så må du kunne bytte. Kig her, om den foundation, du ville have, stadig er på hylderne https://www.lorealparis.dk/ansigts-makeup/age-perfect?gclid=EAIaIQobChMIyIKR4qzK9gIVxEeRBR0TKw_1EAAYASAAEgIae_D_BwE
Mange hilsener
lise
Annette skriver
Kære Lise
Tak for det, og tak for hurtigt svar.
Jeg åbnede flasken med det samme, og brugte den i går og igen i dag. Farven passer fint, konsistensen er tyndere end min foundation fra Max Factor, det er også ok. Men navnet er ikke helt det samme, som du skrev om, og jeg synes også, den sætter sig i porerne på næsen, men jeg er måske bare blevet mere kritisk med tiden.
I hvert fald skal du have tak for ulejligheden med at skrive til mig, jeg tænkte, at du måske vidste, om de havde skiftet “din” foundation ud med en anden.
Til gengæld købte jeg også deres mascara til øjenbryn, og den er jeg meget glad for.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Kære Annette, den gode nyhed er, at der kommer så mange fine foundations og ofte er det sådan, at de serier, der er gode til hudpleje, de har også styr på at lave makeup til huden som en foundation/makeupcreme. Og L’Oréal er jo i den grad en af dem, der har styr på hudpleje. Senest har jeg testet og bruger p.t. Clinque Even Better Serum Foundation, som jeg har omtalt nogle gange – bl.a. på et spørgsmål om, hvorvidt man bliver serum som foundation, når man kalder sig sådan. Det gør man ikke uanset, hvor mange gode ingredienser, der er i, for et serum bør jo i sagens natur komme først på huden og en foundation på samme måde sidst på huden. Men jeg er vældig glad for den. Men inden du har brugt din nye L’Oréal er der sikkert kommet endnu flere gode foundations.
Mange hilsener Lise
nanna skriver
Det her er et rigtig spændende indlæg, selvom jeg ikke har hørt om det før.
Jeg kom til at tænke på noget… hvordan ved man egentligt, hvilke produkter der er de bedste i forskellige kategorier?
Hylaronsyre, a-vitamin, peeling osv.?
Kigger man på procenterne – feks når nogle har højere end andre er de måske bedre?
Eksempelvis har jeg købt en a-vitamin fra pH formula, fordi den skulle have mere a-vitamin i sig end beaute pacific super 3 booster, som jeg har været glad for i mange år. (en hudspecialist fortalte mig det. )
ps: jeg er SÅ glad for ceraVe dagcreme med spf og uden parfume, den er skøn. så nu har jeg simpelthen købt rensen også, som skulle være med hylaronsyre. jeg er begyndt at være glad for det der er fri for parfume – jeg slår tit ud af ting og har tynd rød hud og hår, så måske er jeg ekstra eksponeret. 🙂
knus og god aften
nanna skriver
ps, jeg havde akne som yngre og nu mere rødme/rosacea, og jeg har svært ved at forstå hvordan det kan hjælpe på begge dele? <3 er det ikke for skrapt til ens hud, hvis man bruger noget til akne mod rosacea eller har det ikke noget med hinanden at gøre. ? mange spørgsmål til aften. <3 🙂
Lise Grosmann skriver
nanna: Det kan forskerne heller ikke, for så vidt jeg kunne udlede af det, jeg læste, så havde man ikke afklaret virkningsmekanismen i forhold til rosacea men kunne altså konstatere, at det virkede gunstigt.
God dag kære
Lise Grosmann skriver
nanna: Dejligt, at der var noget, du kunne bruge.
Det er er godt spørgsmål, du stiller, men det er svært at svare på. Mere er ikke altid bedst og procenter er ikke altid til at aflæse og med hensyn til peeling spiller pH også en rolle, og det bliver sjældent opgivet.
Mht A-vitamin er det en boks, hvor man sætter flere typer ind fra retinol til bakuchiol, der egentlig ikke er et A-vitamin men har lignende effekt. Og så er der peptiderne. Hvad Beauté Pacifique angår, så er der ingen som helst grund til at mistro dem, de laver nogle af de mest effektive A-vitaminprodukter og har stor erfaring med det. Så hvis du har været glad for den, så er er da ingen grund til at skifte. Men bortset fra det, så laver pHformula også fine produkter.
Hvor er jeg glad for, at du er glad for CeraVe. Det er nogle fine enkle produkter, som alligevel har noget af det vigtigst for huden – fugt og de der cellesammenholdende ceramider. Og god idé at holde dig fra parfume.
Knus og god dag
nanna skriver
Tusind tak for dit svar. Jeg er meget glad for BP, de har hjulpet mig meget. Jeg havde bare lyst til at prøve noget nyt 🙂 men jeg blander og vender tilbage til gode produkter altid. Jeg er SÅ glad for både rensen og dagcremen med spf fra cerave, SIKKE nogle gode produkter. jeg føler den rens fugter min hud og ikke affedter når jeg renser. dejligt til sart hud – så hermed anbefaling fra mig 🙂 god dag. tak for denne blog jeg er meget glad for den. /nanna
Lise Grosmann skriver
nanna: Blogmutter takker <3 og er meget glad for dine ord, for det er jo dejligt at have givet et råd, der virker, og jeg synes, at CeraVe giver enormt meget godt for pengene. Jeg er selv meget glad for deres gel-rens og ceramide-dagcreme. Og Beauté Pacifique har også bare styr på det med hudplejen og ikke mindst deres A-vitamin velbevaret i squalane.
Inge Jensen skriver
Har et spørgsmål angående Azelaic Acid fra Paulas Choice
Kan man bruge den til natten før Bio effekt serum eller skal den bruges om dagen og hvordan før eller efter diverse serum
Lise Grosmann skriver
Inge Jensen: Dit første spørgsmål er nemt at besvare, for du skal overhovedet ikke bruge andet end ren fugtig hud under det serum (; Men du kan jo pigmentblege om dagen (under UV-beskyttelse) eller køre på skiftehold med natplejen – altså bruge Bioeffect hver anden nat og så f.eks. Azelaic Acid hver anden.
Karin Winther skriver
Jeg kunne tænke mig at vide hvor indsatsen mod pigmenteringpletter kan få plads, i den daglige pleje. Natten er jo besat . Ansigtscremen. Eller kan den komme under den ?
Egentlig skulle Ansigtscremen jo også kunne noget af det med pigmentering, men måske er 70 års pletter bare for standhaftige ? Jeg synes kun det er Foundation der rigtig “gør” noget. 🤎❤️
Jeg brugte i en periode malascreen solfaktor til hænderne sidste sommer.
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Jeg kender problemet, for der er jo så meget hudgodt. Jeg har ikke set noget om, at azelainsyre ikke kan med A-vitamin, men spørg hellere Anette, hvad hendes seriøst bedre hud creme siger til kombien. Og ja, A-vitamin er også en multitasker, som bl.a. mindsker pigmentpletter.
Der er ingen tvivl om, at hudplejevejen til at mindske pigmentpletter kræver vedholdenhed og tid. På den anden side sker der jo ikke noget, hvis ikke man gør noget. Man kan også affinde sig og dække dem med foundation <3 Pigmentpletter er jo ikke 'farlige' men vi er jo mange, der ikke synes, de pynter <3
Vil du blege, så er Melascreen nok et af de bedste bud på hylderne herhjemme.