Det begynder at ligne en nødvendighed i alle forhold
Jeg er lidt vild med ham, og jeg beundrer, at man kan have indtil flere professorater og så beskrive sin ufattelige forskning, så vi alle rent faktisk begynder at fatte, at det er rigtigt, hvad han siger. Det er vigtigt. De vil os det godt. Og de er faktisk i overtal, for vi har flere af dem end vi har celler.
Jeg er også vild med professor Oluf Borbye Pedersen, fordi hvert eneste ord fra ham minder mig om en ven og kollega, som jeg savner. Det var jo Helle’s kæphest, det med mikrobiomet, og hvis hun havde været, så havde der helt sikkert stået Helle Forum på flere bøger.
Men lån hendes ‘Probiotika-En guide til dine gode bakterier’, som er en rigtig fin introduktion til det ufattelige, som vi er nødt til at fatte, fordi det har så enorm betydning for alt i og på os. Også hjerne og hud og selvfølgelig det derude i verden omkring os.
Jeg har enormt mange bøger om kost og sundhed, det her er – bortset fra fortællingen om det frydefulde – nogle af de seneste. Og på forunderlig vis har de alle fire noget med emnet her at gøre. Om mad, der er lokkende på den gode og dårlige måde og hvordan det påvirker os.
Weekendavisen har skrevet en fin artikel, hvor journalist og forfatter Pernille Stensgaard fortæller om et lidt spøjst men interessant og relevant møde mellem to, der på hver deres speciale i tarmpleje er fyrtårne. For er mad forsvar eller fryd?
De to berømtheder i artiklen er Oluf Borbye Pedersen og så er det Theis Brydegaard, kok, køkkenchef og i dag udviklingschef på tostjernede Alchemist på Refshaleøen. Verdensberømt restaurant, der serverer mad og vin til pris fra 7.700 kr. og op til 14.999 kr. for en plads ved sommelierens bord.
Begge har en sag, som skal vise sig ikke at være så fjernt fra hinanden. Og de bliver enige om, at revolutionen skal starte i skolen. Og enden på den historie er vel egentlig, at rigtig mad er næring, som er både forsvar og fryd. Vi vælger selv. De burde faktisk have haft Nicklas Brendborg med, for i sin nye bog fokuserer han netop på den dårlige afhængighed, de gør os til ufri vanedyr.
Skærmprint fra artiklen i Weekendavisen, som jeg linker til…
“Mad er brændstof for tarmen, et økosystem – en lille kemifabrik – vi har i os. Det arbejder sammen med dig i symbiose, men er fuldkommen afhængigt af den mad og drikke, du vælger”, forklarer Oluf Borbye Pedersen og fortsætter “Alle mennesker har brodne kar i deres dna, men ikke alle bliver ramt af folkesygdomme. Kosten er altafgørende.” For vi er værter for ‘de små kræ’, de betragter os som deres hjem, siger Borbye. Og i øvrigt er de langt flere end vi har af de celler, som vi betragter som os.
Skærmprint af artikel i Weekendavisen, som jeg linker til…
Det er så ikke direkte tema i Nicklas Brendborg’s nye bog ‘Vanedyr’, som lanceres i dag og som jeg netop har modtaget i min postkasse (dæleme hurtig ekspedition fra Bog & Idé). Men det kan blive det ad bagvejen, for hvis forarbejdet mad er designet til at gøre os sultne og altså skabe en afhængighed med fedme/sygdoms-risiko, så retter det jo også blikket mod ‘ real food, not too much and mostly plants’.
Lige det alle de ‘små kræ’ kan lide. Så her har vi faktisk tre berømte mænd med hvert deres speciale, som er enige om det med, at vi skal spise rigtig mad af rigtige råvarer. For fryd, forsvar og for at ældes sundt og langsomt som alt andet end ‘ufri vanedyr’, som Brendborg kalder det.
“They love plants!”, siger Borbye om tarmens mikroliv og tilføjer ifølge artiklen, jeg linker til: “De fleste her i rummet har kronisk inflammation. Spis æble, gulerod, whatever. For meget kød fra firbenede dyr vil accelerere risikoen. Du er kaptajn.”
Måske nærmer vi os en forståelse af betydningen i forhold til mad, men som jeg ser det, så kniber det stadig med at forstå, hvor stor betydning det har at stå sig venligt med dem, der befolker vores hud. Vi fjerner dem hidsigt som ukrudt og vi genplanter ikke. Det må vi lige få gjort noget ved.
For pokker hvor jeg kæmper med min – ikke søde tand, men kødtand! Og det til trods for at jeg har de skønneste æbletræer. Ved kød ikke er tarmens bedste ven, men hvad pokker gør een, når man bare elsker kød? Forsøger at få minimum 2 vegetarmåltider ugentligt, men det holder hårdt – indrømmet🫣
Måske Borbye’s bog kan være katalysator for ændring af madvaner! Jeg vil med god samvittighed sætter tænder i Ingrid Marie, som skal plukkes idag, inden stormen kommer mig i forkøbet. God weekend! 🥰
Pernille S: Så har vi det til hver vores side – jeg har ikke fravalgt kød men af en eller anden grund har jeg ikke lyst til det mere, men kagerne og is er lige tiltrækkende (; Men nu spiser du vel ikke kød ‘udenad’, der er vel andet på tallerkenen – grøntager og/eller salat måske. Og så får de jo noget de kan lide kræene derned i tarmen.
Måske kan du vænne dig til at spise frugt om morgenen lige som jeg gør – og nej, man bliver ikke hurtigt sulten, det er jo langsomme kulhydrater. Eller supplere med i hvert fald et æble. Og så måske spise 1-2 gulerødder og måske et æble mere i løbet af dagen, så begynder det jo at ligne, at de guffer godt dernede.
Og jeg kan liiiige nå at ønske god søndag – undskyld sløv svartid <3
Haha vi er tilbage ved duften af “skovbunden” ! Og at fedmen breder sig, samtidig med at eliten dyrker longevity 🤷🏼♀️
Jeg er stadig overrasket over det med videnskaben og probiotics kost. At det ikke kan bevises at det virker ! “Spar pengene” siger den kloge mand. Men det er jo selvfølgelig lidt ligesom Bente Klarlund, der mener, at vi (måske,nok) bare tisser en meget dyr urin, når vi spiser vitaminer og kosttilskud.
Det er ret uhyggeligt, at der bliver brugt så mega mange penge, på forskning for bedre sundhed, samtidig med uhørt etik indenfor forskning i, hvordan man får folk til at spise mere af noget, der ikke er andet end fedt, salt og sukker. (Det blev godt nok en lang sætning😅)
Jeg er så glad for, at jeg elsker velsmagende sund mad, og at mine guilty pleasures er få. 😇
Og så det med huden! Der er vi jo allerede ved at komme på bedre tanker. 😘 nogen af os.
Man kommer selvfølgelig i tvivl, når man går rundt og ser på hylderne af Beauty produkter i f. Eks. ( mig med mundbind 😷) Magasin eller i en lufthavn….. eller bare en Matas 😅 for hold da op, hvor er der meget rens og scrub dit og dat, inden man påsmører alt det andet dit og dat.
Hurra for enkelhed!
☺️🙋♀️
Karin Winther: Ja, vi får lige den med skovbunden igen. Jeg har lige bladret i Brendborg’s Vanedyr, og det er chokerende fedmetal verden over – selv på det fattigste kontinent, Sydafrika. Chokerende også, hvad han fortæller om, hvordan visse fødevareproducenter hyrer forskere – og vi taler rigtig videnskab – for at mingelere med produktet, så vi kræver mere.
Man skulle synes, der kunne lovgives. Tænk, hvad der kunne spares af penge – bortset fra, at firmaerne jo i det lange løb blev fattigere, når der kun ryger fem chips ned og ikke fem poser (;
Borbye siger spar det til probiotisk tilskud men den rigtige mad er jo bevist at virke fremmende på småskidtet. Og jeg tror ikke, at hverken du eller jeg forlader den gode mad til fordel for dårlige erstatninger – heldigvis.
Og stakkels dig med mundbind på beautytjek, men her er du også godt rustet på fornuften. Hurra for logikken i enkelhed <3
😍 jeg er SÅ tilfreds med min madglæde. Og med hensyn til dit æble opslag i dag, så er der ikke noget bedre på morgengrøden, end friske æbler. Og lige nu sprøjter de kære frugter af saft fra deres runde sprøde kinder ☺️
Karin Winther: ‘Runde sprøde kinder’, det er nemlig, hvad de har, ‘daplerne’, som jeg kaldte æbler, da jeg var lille. Jeg har glemt uendelig meget men altså ikke lige det her ord. Morgengrød får du lov at beholde – grød er et barndomstraume hos mig, jeg synes ikke, jeg fik andet. Men sundt er det jo <3
Bare ikke den grønne 💚 variation fra ham der …….😀🫣
Den kan selv jeg ikke få ned. Ved jeg uden at have prøvet det 😅
Kære Lise
Jeg har købt Magtfulde mikrober af Oluf Borbye Pedersen, og er i fuld gang med at læse den, også den bog er fantastisk.
Men selv om jeg interesserer mig meget for det, og også har en del andre bøger i samme kategori, må jeg indrømme, at jeg egentlig synes, det er lidt svært at leve op til alle de ting, man jo skulle gøre. Jeg kan i hvert fald slet ikke altid, selv om jeg gerne ville, så jeg må finde mig i lidt dårlig samvittighed over for mig selv.
Venlig hilsen Annette
Annette: Kære Annette, ja den er fantastisk, og tænk at kunne formulere sig så forståeligt og ind imellem humoristisk om noget, der både er svært at forstå og vækker afsky hos mange.
Jeg ved ikke, om man egentlig skal gøre så meget andet end satse mest på friske råvarer og rigtig hjemmelavet mad. Og jo mere, man spiser af det sunde – og æbler, gulerødder osv. smager jo også godt – jo mere kan man tillade sig at nyde kager eller slik eller hvad man nu har en svaghed overfor.
Venlig hilsen
lise