Her er lidt til indvortes og udvortes og nogle af mine minder
Vi er i en større oprydning her i huset, for når man er boomer-generation, så har man ofte oplevet smalhals og lært at gemme, for man ved jo aldrig. Hos både min mand og mig er det blevet hængende, så det er ikke lige os, der har svinet allermest med forbrug, for her er blevet genbrugt og bliver det stadig. Men efter nogle tiårs samliv, en lille butik, der blev lukket i hast og efterlod et varelager, og i denne forbindelse ‘desværre’ meget plads, så samler der sig en del.
Meget plads betyder ikke, at vi disponerer over en større luksusvilla men ‘bare’ en nedlagt landejendom med bygninger i en fjern landsdel, hvor den slags ofte rives ned og kan erhverves for få penge. Kun en mindre del er beboelse, men der er altså plads til en del gamle stigereoler og papkasser med alt det, vi tænkte, at vi måske fik brug for. Og manden, der i den grad er og især har været en produktiv handymand (heldigvis) han har jo gemt ‘brætter’ og ‘alt muligt’, som dæleme har været nyttigt og pengebesparende.
Men tallet, det der antal fødselsdage, der ikke siger noget om, hvem man er, blot at afslutningen er tættere på end da samleriet startede, har fået os til at gå i gang. De, der kommer efter, skal jo ikke stå med alt det rod og for min del – da jeg ikke selv har børn – heller ikke håndtere personlige ejendele. Ting, der skal videre, skal videre nu. Og det, der ikke går til genbrugspladsen, det kan måske sælges på marked til sommer og tjene ind til et ekstra måltid (; Som I kan se, så er en af de ting, der kom frem fra kasserne, gamle mælkeflasker. Både en af de klare og så de brune. Jeg husker, at jeg stoppede med at drikke mælk i skolen, da de gik over til pap. Varm mælk i pap….bvdr!
Og nu, vi er ved det drikkelige, så vil jeg lige fortælle jer om noget, der luner og smager i denne kolde tid, hvor man godt kan føle, at man har brug for og endda fortjener mums kakao <3 I ved nok det er uden betydning, hvad problemet er, løsningen er chokolade. Især den drikkelige hævdes at være sund, meeen en cookie gør nu også noget ved lykkehormonerne.
Er du mere til den måske bedre beviste sundhed, som man i den grad må sige om grøn te og her især matcha og også svampe, så har de også det hos Nature Source, som jeg håber, du kender. Drikker du Pukka-te, så gør du, for allerede for mange år siden tog Diane Carey Pukka til landet. Men besøg Nature Source HER, hvor dig, der handler bevidst og gerne økologisk, du kan finde det meste. Herunder den viste Organic Cacao Reishi Latte, Organic Golden Latte Turmeric Rose og Organic Matcha Lion’s Mane Latte plus de glutenfri og veganske Sweet F.A cookies.
Foto: SE lige den lille morgenfrue, som jeg næsten ikke nænnede at klippe
Og så lovede jeg noget mindenoget. I morges stødte manden således på en æske med gamle polaroider. Det brugte man jo før det hele blev digitalt med en masse at skrue på, så man kan ændre sine billeder. Dengang var der ingen skærm at tjekke og vise foto på, og man kunne kun justere en anelse lysere eller mørkere og det var derfor, man tog polaroider. Som i øvrigt er blevet moderne igen.
Foto: Jeg har vendt dem til sort/hvid i photoshop, for godt nok har de holdt i 40 år, men farverne var ikke de bedste længere. Her et udvalg af kropspleje-fotos, og på ALT for damerne var man ikke bange for bar hud. Det øverste med bare bryster i profil, det kom endda på forsiden…Når jeg har billederne, så er det fordi min man fotograferede og jeg var stylist, som det hedder i dag. Det, at vi var et par, gjorde også modellerne trygge ved at smide tøjet.
I morgen har I longlæsefri fra mig, for jeg er inviteret til indvielse af arealudvidelse af AK Nygart. Jeg vil se, om jeg endnu en gang kan lokke et svar ud af en kirurg på, hvorfor man ikke laver den der ‘klemme i nakken’ operation, som jeg har foreslået flere kirurger. Argumentet med, at man får et grimt ar i nakken kan jeg ikke rigtig købe…..(;
PST! Fik I set min instagram-story @lisegrosmann, at der er 20% på hele Bioeffect-webshoppen i dag. Ellers smut ind hos den generøse leverandør HER. For mit vedkommende er deres masker noget af det bedste ‘straks’-leverende, jeg har haft på min hud. De er gode at have på lager til en dag, hvor man ligner noget, katten har slæbt ind, og hellere vil ligne sit bedste.
Så dejligt med minder og også dejligt med at smide væk/give videre ❤️❤️
Det har jeg selv gjort ad flere omgange 😅 og hver gang har det også været sundt for den mentale hygiejne ! At give slip på gammelt, at give videre … eller bare smide UD, at få bedre luft mellem ting, plads. Og jeg har bestemt tænkt “ nej, det behøver min datter ikke at skulle hverken sortere eller grave ned i” 👵🏻
Ikke at jeg har hemmeligheder, sådan da 😁, men noget er bare virkelig på tide at få væk.
Og de minder man møder undervejs er skønne at gennemleve. I nyder det sikkert også ☺️
Nu har jeg flyttet meget i mit liv, så opryd henad vejen har altid været et must.
Du nød din tur til byen og fik solskin 🤩 og vi fik glæde af din morgenfrue 🙏🏼
Karin Winther: Ja, der er nogle rutsjeture imellem (: Og meget at give videre men mere at smide væk eller i mange tilfælde sætte på genbrugstationen, så andre måske kan få glæde af det eller forsøge sig på loppemarked. Problemet med at give videre er jo for mig dels, at jeg ikke har børn, så det er brorbørn, og de har jo allerede fyldt skabe og skuffer. Hvem vil have farmors Frijsenborg spisestel til 12 plus fade og skåle….det fylder jo et værelse (; Og jeg nænner ikke bare at smide ud, for jeg har jo minderne om de mange lørdagsaftener, hvor farmor havde kogt grøntkålssuppe og kalvehaler hele dagen.
Problemet er jo netop, at vi har boet her i 30+ år og har haft og stadig har plads, men ingen siger, at bondegårdslivet varer til livet slutter og ja….dem, der kommer efter skal ikke stå med problemerne.
Og tak ja, jeg havde en blå-himmel-dejlig-dag i København.
<3 <3 <3
😍
Så fine fotos – både af dine gamle flasker med blomster, chokolade- og te rariteter OG sort/hvid billeder. Hvor kan jeg tydeligt huske nogle af de afbilledede modeller! Sjovt med det gensyn! Du har en dygtig fotografmand, og du er en dygtig stylist!
Ja oprydning kan tage tid hvis man skal ned ad memory lane hver gang man står med en hengemt genstand. Synes du ikke også det kan være sværere at skille sig af med ting som har en historie? Men nødvendigt er det. Enig. Mit kælderrum bugner, til trods for at der bliver luget ud med jævne mellemrum. En gammel Tandberg båndoptager, fra min konfirmation for en menneskealder siden, er én af de ting jeg kvier mig ved at kassere. Der sidder stadig et bånd i med en optagelse af en meget ung mig som anmelder af ungdomsbøger for DR Radio. Desværre har jeg ingen forstærker, så afspille kan jeg ikke…
Selvom det gjorde ondt at plukke den lille morgenfrue, så er den smukt foreviget! Når du skal til Nygart kan du – hvis tiden tillader det, lægge din vej forbi Marmorkirken. I de små haver som omkranser kirken, er der rosenbuske i fuldt flor. SÅ smukt! Tak for dit mix-skriv, og nyd din Københavner tur. ❤️
Pernille S: Taaak <3 Tænk, at du kan huske modellerne, men med et par undtagelser, som stort set kun jeg 'brugte', var de også nogle af de meget populære. Og ja fotograf-Frandsen var ikke så tosset endda (;
Jeg har det forfærdeligt med at skille mig af, for masser af tingene har jo, som du skriver, minder - de er besjælede, som jeg tosse kalder det. Og den egenskab ved ting har jo ikke noget med pengeværdi at gøre. Som din Tandberg båndoptager. Jamen, tænk, hvad vi boomere har oplevet, og så siger de, at vi ikke er omstillingsparate. Når nu du siger ungdomsbøger, så har jeg en stak Puk-bøger, kan jeg få mig til at smide dem ud? Nej! Og hvad siger manden? Ud med dem! Sådan kan oprydning rende ind i mindre uoverensstemmelser. For enden på det bliver jo alligevel, at det ryger ud, og så kan man lige så godt selv gøre det.
Og åh ja....lille frøken morgenfrue, hvis man kan være det. Der er også en rose, men den får lov at nyde sin overlevelse.
A propos Marmorkirken og rosenbuske i fuldt flor, så fik jeg et Facebook-minde forleden, fordi jeg åbenbart havde fotograferet dem sidste år....i forbindelse med et møde i byen formentlig. Det er bare så rørende.
Jeg fik virkelig nydt en lang dag i København - gående fra Valby station til (oh gru) Carlsbergbyen og derfra ad Istedgade til Hovedbanegården. Hvor er det blevet en spændende gade med masser af de butikker, der bliver nedlagt så mange ssteder.
<3 <3 <3