”Vi behøver ikke være lige, og vi behøver ikke ikke være ens, for sådan ser verden ikke ud. Vi kan alle noget – vi kan bare noget forskelligt.” Hvem kan ikke tilslutte sig det, og jeg ville have elsket at være der i dag til pressemødet og være uens sammen med stjerne og ikke-stjerne –kokke og handicappede og ikke-handicappede, der har lavet en bog til madglade mennesker med ”små og store evner i et køkken”. Men det lader sig ikke gøre. Det skal dog ikke forhindre mig i at fortælle, at GLAD FOR MAD udkommer i dag.
Glad Design og Søren Gericke står bag den glade kogebog. Gericke har selskab af gode kokkekolleger og Glad Design har strøet de glade illustrationer. Det er blevet en mangfoldig eventyrbog, skabt i glæde og begejstring. På foto af bogforside kan du læse kokkenavne og her kan du læse om Glad Design og hvad de ellers går og har gang i. Det er rigtig ærgerligt, at jeg ikke skal møde dem på Rentemestervej i dag, for det er på alle måder et sundt og skønt projekt, der passer til en holistisk BeautyBlog <3
Bogen koster 249 kr. og er på 190 sider.
Skriv et svar