Og måske fortjener din at blive fortalt
Jeg har en ganske særlig ven, og Lene er særlig for mig, fordi hun adopterede Rasmus, hvis storebror Bobby ikke ville have ham i huset. Rolig – vi taler hunde. I ved, jeg er glad for vovser. For dyr og natur i det hele taget. Og jeg har været så heldig at opleve den uendelige hengivenhed og trofasthed – kald det kærlighed – en hund giver. Hver eneste en af dem, jeg har mistet, sidder som ‘hjemløs kærlighed’ i mit hjerte. Det smukke udtryk skylder jeg min kollega Jeanette Hylleborg, der læser psykoterapeut.
Her har Lene’s bog fået ‘Rasser’ på forsiden med mit foto. Rasmus og jeg besøgte to eventuelle adoptionsfamilier før Lene, og de fik afslag fra mig. Da vi kom til Lene og sad lige der i hendes have, hvor billedet er taget, gik Rasmus hen og lagde sig ved siden af hende. I min indre forståelse signalerede han til mig, at når det skulle være, så kunne han lide Lene.
For nylig udgav Lene en bog med sine erindringer. Ikke på et af de store forlag men selvbetalt, og det beløb sig til 3.000 kr. for 80 bøger i A4 format hos et firma, der hedder billigtryksag.dk. Jeg har selvfølgelig læst den, og jeg sad og tænkte, hvor vigtigt det er, at vi også får almindelige historier.
Vi har alle en historie selv om det er sjældent, at vi hører landsbypigernes, og jeg synes egentlig, at Lene’s bog burde have været udgivet på et rigtigt forlag og ikke bare stå i venners reoler og lokalhistorisk museum – trods alt og heldigvis.
Jeg har ofte tænkt, at jeg godt ville skrive mine erindringer, og jeg kan jo gøre som Lene og udgive selv, så familien ved, hvem der var før dem, som jo ikke bare var mig men mine forældre og bedsteforældre, som de ikke ved meget om. Og jeg er måske nok lidt mere skrive/fortælle-rutineret end de mange, som også gerne vil fortælle deres historie. Måske en historie, der burde læses af mange.
De seneste bøger fra ‘Din biografi’
Er du en af dem eller kender du en, der gerne vil eller burde fortælle, må jeg så anbefale Kitt Andersen, som jeg har kendt i mange år og som i øvrigt også har talent for blogs og har opsat denne og er min panik-bagstopper med alt, der ikke lige er den daglige udgivelse. Du kan læse om Kitt og hendes journalistiske baggrund HER
Det er næsten ubærligt at læse underteksten til sidste bog i rækken, men hvor var det godt, at Bent Sandfeld besluttede i tide
Man kan bestille Kitt/’Din biografi’ til at skrive sin biografi eller en fagbog, hvis det er her, man vil videregive erfaring og viden og hun skriver således også for virksomheder. Og vil du selv skrive men har brug for professionelle øjne til at stramme teksten op og skabe læseflow, så tager Kitt også rollen som redaktør og vejleder.
Se Kitt’s imponerende liste over udgivelser (‘Cockpittets hemmeligheder’ skal indkøbes til manden her i huset) og udvalgte artikler i forskellige medier HER. Jeg er personligt vild med hendes artikel om Jean-Claude Ellena, parfumør og ‘den ubestridte mester i den verden’ (tænk at have mødt ham!). Kun få herunder Mark Buxton (som jeg har mødt) kan stå ved siden af ham i evnen til at SKABE en duftoplevelse. I dag er der gået for meget marketing i den.
Og skal mindet være til at se og røre ved, så så jeg for nylig, at Anna Riborg, blomsterkunstner m.m., som i flere år har sendt ikke mindst ‘kyssebuketter’=mistelten for mig til nogle af de mennesker, der er særlige i mit liv, også laver personlige ‘portrætter’ modelleret i stentøjsler, der kan stå ude hele året. Sikke en gave til én man holder af, som godt må være én selv ♥
Kære Lise og Pernille S
Det er helt mærkeligt for mig, men opløftende, at der pludselig er andre, som har haft det på samme måde med kunstkurser.
Tusind tak for at svare mig.
Den ene gang efter den anden har jeg været på kurser, hvor mine medkursister fik lavet flotte malerier, og hvor jeg følte mig alene og forkert, jeg kunne jo selv se, at det jeg malede, slet ikke fungerede. Jeg har tænkt på, at det var lidt den samme følelse jeg sad med, som i matematik timerne i min skoletid, hvor jeg kunne høre andres blyanter på papiret, mens jeg ikke var god til det.
Men som Pernille S skriver, findes der on-line kurser, det har jeg også brugt, der kan jeg gøre det i mit tempo, det stresser ikke. Og så læser jeg meget om kunstnere og deres arbejder, det er til stor glæde for mig, og og når der er gået for lang tid, hvor jeg ikke har fået malet, så har jeg det som cirkushesten, der venter på at komme ind i manegen.
Men igen, tak for reaktionerne på mit skriv, det er jeg glad for.
Venlig hilsen Annette
annette: Hvor er det dejligt, at I fandt ‘opbakning’ hos hinanden….<3
Velkommen hjem på pinden Lise. Håber din afstikker til staden har bibragt dig noget godt!
Både Anettes skriv her på bloggen, og dem fra din hånd, har prikket til det kreative punkt i min mave, så jeg har haft en stille tegnedag. Tjekket vinteræblerne igennem for råd og reddet dahliaknolde i sikkerhed for den frost der er stillet os i udsigt. Klar til at se dyner. Vildt så træt man bliver i dette mørke! Kh Pernille S
Pernille S: Tak kære, og det var så dejligt et pressemøde i formiddag – både mennesker og fortællinger. Men træt var jeg for jeg vågnede kl. 4 – sådan er det, når sådan en hjemling skal have vækkeur på til kl. 6. Og så måtte jeg trisse rundt i byen til tandlægetid kl. 14. Men fy til mig at klage mig, jeg kom hjem til varme og mad!
Det lyder som en helende dag, du har haft og så dejligt, at det blev sol selv om det var koldt. Godt du fik reddet dahliaerne. Jeg har kun en tilbage, de andre er gået til. Og nu er jeg klar til at se dyner. Kh lise
Det er spændende, både det, som du og Pernille S skriver.
Og så faldt jeg over, at Pernille S skriver, at hun ikke egner sig til at gå på kurser.
Det gør jeg nemlig heller ikke, jeg har været på rigtig mange malekurser, og har selvfølgelig lært meget, men kun noget, jeg kan bruge, når jeg kommer hjem. På diverse malekurser, omgivet af mange andre, der maler og maler, så jeg kan høre penslernes arbejde på lærredet, kan jeg slet ikke finde ud af det, men bliver nærmest sat ud af spillet. Endda så meget, at en af mine kunstlærere sagde til mig, at jeg ikke egnede mig til det, men i stedet “bare” skulle finde inspiration rundt omkring.
Jeg kender ikke andre, der reagerer på den måde, derfor synes jeg, det er lidt hyggeligt at have en “lidelsesfælle” i Pernille S.
Venlig hilsen Annette
Annette: Hvor er det fantastisk, når der er den dialog, hvor I inspirerer og som her bekræfter hinanden. Jeg kan så godt forstå det. Jeg gik engang på et tegnekursus og havde samme følelse. Og ‘læreren’ kom og irettesatte mig nærmest, fordi jeg havde valgt at tegne min hånd i stedet for de blade, hun havde lagt på bordet. Ingen fri fantasi her. Så vi er tre lidelsesfæller (;
Mange hilsener
Lise
Kæreste Anette (håber der er ok jeg svarer, Lise!)
Tror rent faktisk der er flere der har det som vi to. De gange jeg har deltaget på malehold – altid som holdets Benjamin, da har der, uden undtagelse, været kursister, som sukker og klager over de intet kan. Problemet er, tror jeg, at vi ofte sammenligner os med de andre, og synes de gør det meget bedre. Det gør de givetvis også ofte, men har man så haft en lærer, der som du beskriver, fuldstændig piller een ned, ja så skal der skisme meget til for at genoprette selvtilliden!
Anette vi mennesker reagerer og fungerer vidt forskelligt. At vi to ikke kan være kreative på kommando, er ikke ensbetydende med at vi ikke duer! Gudskelov er biblioteket fyldt med læringsbøger, ligesom man på nettet kan finde on-line kurser. Jeg finder stor glæde i at tegne og male, og det er da ikke udelukket at jeg en dag finder et kursus som taler til mig…Du har helt sikkert en lidelsesfælle i mig! Tak fordi du gad læse min kommentar. Kh Pernille S
Pernille S: Det er så dejligt, at du ‘snakker’ med Annette <3
Pernille S: Annette har svaret dig men jeg er i tvivl om det går ind under din kommentar til hende…..
Super idé, at man, for forholdsvis små penge, kan få udgivet sin egen bog ad alternativ vej. Hvad enten man selv er skribenten, vælger en ghostwriter eller får een som Kit til at formulere ens tanker og ideer.
Mange (jeg) har vist en lille forfatter gemt i maven, og hvis evnerne ikke rækker til forlagsudgivelse på de store etablerede tunge forlag, er de forlagsmuligheder du beskriver et fantastisk alternativ! Personligt skriver jeg mange børnehistorier og julekalenderhistorier. Jeg ville gerne selv lave illustrationer, men det er et kæmpe arbejde. Måske en formidler af illustrator som kan matche? Tænker Kit måske også her kan hjælpe de som mangler en partner på billedsiden?
Lise kom endelig i gang. Jeg vil være førstekøber til din erindringsbog!
Anna Riborg. Wauw siger jeg bare! Hun er SÅ god! Skulpturer er virkelig min drøm at lave. Jeg har for et år siden taget første skridt, og købt udstyret (udstyr skal man aldrig gå ned på – er mit motto!), men er ikke kommet videre. Har tegnet croquis nogle år, men tænk at kunne give tegningerne liv og lave figurer tredimmisionelt! Anna Riborg mestrer kunsten. Desværre egner jeg mig ikke til at gå på kurser. Jeg blokerer når jeg sidder og skal være kreativ på kommando. Min drøm er at kunne få eneundervisning, men det vil være for kostbart. Ergo må jeg lære mig det selv. Stædighed er min dyd, så jeg håber det lykkes en dag. Og sådan tror jeg vi er mange som har drømme vi gerne vil udleve. Nogle forbliver drømme – andre bliver realiseret. Det er som det skal være…
Så fin en vovsehistorie med Rasmus! Din og “Rasser’s” gode intuition, har ikke kun givet ham et godt og kærligt hjem, men også en lindring i dit hjerte. Den “hjemløse kærlighed” fandt her et hjem.
Udtrykket “hjemløs kærlighed” hørte jeg første gang for år tilbage, da jeg i embeds medfør var på sorgkursus. Her talte Christian Juul Busch, præst på RH, om den hjemløse kærlighed i forholdet til at miste et barn. Om det er børn, voksne eller dyr vi mister, så føles tabet altid ubærligt, og ofte ved vi ikke hvor vi skal gå hen med sorgen…
Sorg er en kærlighed, du ikke kan blive af med” sagde Johannes Møllehave. Det rammer måske i virkeligheden meget godt i tråd med Christian Juul Busch’s ord…
Undskyld det lange skriv. Tankerne kan ofte føre een på vildveje♥️
Pernille S: Undskyld ikke, jeg elsker hvert et ord og vender tilbage i morgen. Går under dynen nu, for jeg skal det, jeg ikke kan i morgen – meget tidligt op. God aften og tak kære <3
Pernille S: Så er jeg tilbage på pinden. Og ja, det er jo til at overskue, de 3.000 kr., og hvis det bare er til privatbrug, så er 80 eksemplarer jo også nok. Tryk og grafisk udformning er jo langt fra de bøger, som man får gennem Kitt, men ordene er nedfældet.
Hvis man har skrivelysten og laver sig en synopsis, så den overordnede plan for bogværket er på plads, så kan det jo være en god idé at skrive selv og så få erfarne øjne på til at stramme op og redigere. Det gør man jo også på forlagene.
Mht. illustrationer er der vel ikke noget i vejen for, at du selv laver dem – tegner, maler, fotograferer. Men du tænker måske på dem, der ikke selv kan lige som dig. Der vil det jo koste ekstra. Men jeg vil sige, at meget kan laves grafisk i selve layout’et – altså opsætningen af teksten.
Og YES til at Anne Riborg er SÅ god. Og bare kom i gang med dig, når du har lysten og evnen. Og pyt med kurser, hvis du kan teknikken og har de rigtige materialer, for så er det jo dig, der skal formidle det kunstneriske. Jeg ved ikke, om du har set, at Anette er enig med dig og har oplevet den samme blokade ved kurser – lige som jeg selv har.
Jeg havde drømt om et ugekursus hos Gerda Svane, når jeg blev ‘gammel’, men desværre døde hun før jeg jobmæssigt m.v. var klar til at ‘gå’ ind i det. En af de drømme, der ikke blev realiseret som du skriver.
Hjemløs kærlighed – det udtryk ramte mig i solar plexus, fordi det er følelsen. Det er jo ikke bare et savn og en sorg men lige nøjagtig som Johannes Møllehave sagde: Sorg er en kærlighed, du ikke kan blive af med! Hvor indfølt og klogt. TAK for at fortælle <3
Og jeg elsker tanker på vildveje, de fører os jo kloge vej. TAK kære <3