Citat: Læge og filosof Johanne Esther Møller, og det passer godt til dagens emne
Det er sjovt, som der ofte er sammenfald. Nu funderede jeg for eksempel på Instagram i går over om det er på tide at afskaffe begrebet hudtype. Og hvis ikke så udvide det til at omfatte ældre hud. Fordi så meget ændres i hudens grundlæggende opbygning og dermed dens generelle funktion og mulighed for at tackle både fysiske og kemiske påvirkninger ændres med tiden.
Jeg brugte et noget uskarpt foto fra en gammel story på indlægget (;
Og da jeg så tjekkede Facebook her til morgen, så lå der et story-minde med Pudderdåserne, som dengang inspirerede til teksten HER. Det rammer jo med Katja’s ord om traditionel tænkning meget godt ned i det med hudtype-begrebet. For jo, man kan godt både have rynker og uren hud, som så i henhold til hudtype-begrebet ville være hver sin hudtype, der så måske ville kræve hver sin behandling. Og så er det jo, at man som forbruger bliver forvirret, men i dette tilfælde heldigvis får et klogt svar fra Pudderdåserne.
I realiteten er hudtype en dårlig navigator. For om du nu er til den fedtede eller tørre side, så undergår al hud forandringer over tid. Huden har et genetisk udgangspunkt men skifter indtil flere gange i livet påvirket af alt fra tanker man tænker, mad man spiser, fysisk aktivitet, sygdomme (genetiske som erhvervede og behandling af dem), hormoner og i videste betydning af miljø og livsstil i det hele taget.
Vi oplever altså måske flere ‘hudtilstande’, som måske nok påvirkes af men ikke er udløst af det genetiske udgangspunkt. Man kan jo som jeg selv er heldig være født med en uproblematisk hud og så opleve at en eller flere af de nævnte påvirkninger eller livsfaser som overgangsalder, midlertidigt bringer huden ud af balance. Og så vil den hudtype-gruppe, man blev sat i, ikke passe på den udfordring, man står med.
Foto: Jeg så lige, at min dygtige kollega på beautyspace tilsyneladende er inde på noget af det samme. Jeg skyndte mig at like, men har ikke fået læst…..
Og står man så der ved hylderne og stirrer fortabt på alle produkterne og tænker, – som Pudderdåserne satte fokus på – hvad man gør, når man nu både har bumser plus rynker. Og måske pigmentpletter, manglende elasticitet, åbne porer og andet, som melder sig med tiden uanset om udgangspunktet var en genetisk tendens til den tørre eller fedtede side.
Og så er det jo bare fantastisk, at der findes superstjerne-ingredienser med multitalent.
A-vitamin, som vores biologi har sat til at forvalte vækst og fornyelse og givet huden mange receptorer for. Hvilket netop gør det til ingrediensen for al hud med speciale i meget mere end bumser og rynker. Vælger man retinol-udgaven, så har Environ med sit step-up-forløb stadig den sikre strategi….start low, go slow!
HER er lidt teknisk nørd fra deres internationale side.
Så er forbedring til gengæld også i udsigt på alle de nævnte områder. Men A-vitamin bør bare være på hudmenuen til alle, der vil bevare deres hud optimalt, fordi det er en ydedygtig ingrediens. Vækstvitaminet, som jeg kalder det, slår det meste for de fleste.
Og tjekker man de forskellige trendanalyser på ingrediensfronten, så er retinol stadig i førerposition. Men hvis ikke man vælger low/slow-tilgangen, så er retinol en ingrediens, der kan giver irritationer i nogles hud. Derfor er der allerede alternativer, som dem, jeg viser eksempler på HER.
Og så er der helt nye retinol-alternativer på vej. Bakuchiol, som allerede har været ude et stykke tid og nu også hos probiotika-eksperten Esse Skincare. Og forleden lancerede det danske mærke Apeer så en serie med en helt ny udgave, RetinART®. Jeg var forhindret i at komme til lanceringen og har ikke prøvet produkterne endnu og heller ikke læst så meget endnu. Men kig HER hos Apeer, der viser resultat af nogle studier.
Før jeg slipper jer fri til weekend, så må jeg liiige nævne nyt i fællesbad-sagen og man tror jo på baggrund af de skolesager, der kører med overgreb børn imellem, at det er løgn. Men idrætsprofessor Verner Møller nævner HER, at selv om han godt ved, at fællesbadet efter gymnastik kan være grænseoverskridende, mener han ikke desto mindre, at “tvungne fællesbade på tværs af køn fra første klasse og hele vejen op” kunne være løsningen. Dét ville være dannelse og betyde, at vi fik et mere selvfølgeligt forhold til hinanden, siger han.
Jae….jeg tror ikke, at TV har sendetid nok og aviserne spalteplads nok til at behandle de indlysende problemer, der ville opstå. Hvis du har tid, så kører der noget af en kommentarsnak i lærernes blad Folkeskolen HER.
Og SÅ god weekend med en kærlig hilsen fra mig ♥
Anne Frederikke skriver
En umanerlig nuttet baby, blev til en smuk kvinde. Tak for mange, mange kloge ord.
Lise Grosmann skriver
Anne Frederikke: Hvor ER du bare SØD, tak kære for hvert eneste ord <3
PS: Sjovt med de tykke kinder, de holdt jo altså ikke (;