#pletfriplan #beautepacifique
Efter timers stædighed lykkedes det mig at få Instagram til at funke. Tillykke @lisegrosmann, for beautyblog var optaget. Men så er portrættet af mig udkiftet med et BeautyBlog-logo, så man ved, hvad man kan vente sig. Næste step er at få Instagramlink på bloggen, det skal nok komme, men I need help, og hun er på ferie.
Jeg tog faktisk foto her til Insta, men valgte i stedet et af Submersive Serum Paradoxe. Og danske fantastiske Beauté Pacifique har opskriften på at forblive pletfri eller blive det igen. Faktisk fantastiske produkter hvert og et. Serum (og Corpus Paradoxe Body Oil) har den korteste og mest effektive hudbeskyttende og -forbedrende ingrediensliste. Det vil være svært selv for en sur Paula at finde nasties. Opskriften lyder simpelt hen: Squalane, Vitis vinifera/Grape Seed Oil, Tocopheryl Acetate, Tocophenol. For at begynde bagfra altså to typer E-vitamin plus to mere af de mest effektive antioxidanter, man kender, resveratrol og Procyanidin fra soludfordrede chilenske druer, samt squalane i nanoform.
Squalane er ikke bare naturligt forekommende i huden – og skulle man være i tvivl om nanoformen derfor også ‘noget huden spiser’ – det anvendes også som transportmolekyle for de fedtopløselige ingredienser. Dermed når de ned i huden, hvor de gør det gode job at banke radikalerne og lappe barrieren. For der er nemlig mangel på squalane i huden, når den er skadet og når vi bliver ældre.
I Paradoxe-serien er også en creme, som præsterer Vitis vinifera efter Aqua og så kører det bare med Aloe vera, squalane, resveratrol, hydroliseret kollagen, hyaluronsyre, E-vitamin, A-vitamin x 3, adskillige planteekstrakter – herunder lakridsekstrakt, som gør det muligt at bruge effektive ingredienser uden at skabe irritation i huden. Lakridsrod er en healer og lindrer.
Super 3 tror jeg, at I alle kender – Beauté Pacifique kalder den selv ‘formentlig det mest effektive anti-age produkt på markedet (inden for kosmetik). Solprodukterne kender I også og så er der Tyrostase Brown Pigment Equalizer. Med et stabilt C-vitamin, der lysner og leverer tilgang af kollagen og deraf følgende forbedret spændstighed i huden som bonus.
Og så indeholder Tyrostase et par ingredienser, der arbejder ad enzym-vejen på at regulere koks i pigmentet plus Retinyl palmitate, en stabil form af A-vitamin, to E-vitaminformer, glycerin og lakridsrodsekstrakt, som jeg også nævnte ovenfor. I øvrigt anvendes lakridsrod også ofte for sin let lysnende effekt.
Hele pakken. Og har du fået lyst til at få en #pletfriplan, så husk solcreme!
Og her dagens foto på Instagram (;
Lene Kathrine Jensen skriver
Fantastisk billede!!! Det siger bare “Lise” og “Beautyblog”… 🙂 Og tillykke med Instagramprofilen.
Selv kom jeg på for en lille månedstid siden, men kun med oprettelsen. Billed m.m. opgav jeg fuldstændigt og det med at læse derind???… Puha, mit hoved kunne slet ikke klare de mange indsatte firkanter – som jeg i øvrigt stadig ikke har fundet tasten til på min IPad… Nej Nej Nej og pokker da også, hvor er jeg træt af at være et IT- og tekniklevn fra fortiden.
Når jeg sidder og koger over i afmagt både på arbejde og herhjemme, imens både kollegaer og mand kæmper med at få mit temperament ned på et sundhedsmæssigt acceptabelt niveau igen, sammenligner jeg mig ofte med et ægtepar i en gl. dansk film. (Tror det var “Det støver stadig”) De arme mennenesker solgte fødegården på landet og flyttede forventningsfulde til storbyen, hvor alskens moderne teknik og nye tiltag, endte med at drive dem til vanvid og de endte tilbage på landet, hvor alt bare var som det plejede!!! Jeg kan stadig slå mig på låret af grin og samtidig have den største medfølelse med dem. Selv ligger jeg nok stadig på et niveau, imellem røgsignaler og pennevenner…. 😉
Men igen tillykke og jeg håber, at du får glæde af og succes med profilen… 🙂
Lise Grosmann skriver
Lene Kathrine Jensen: Åh, du er skøn….imellem røgsignaler og pennevenner! Jeg kender det der hys, når skidtet ikke virker (; Nu går det så kun ud over mand og hund, da jeg ikke deler kontor med nogen. Og jeg bliver på landet.Jeg har (heller ikke) en iPad, så her kan jeg ikke hjælpe, kun med trøst og forståelse. Og tak for hep og ros til mig (:
Sisi skriver
Sejt og dejligt at du er kommet med på insta – må ind og finde dig 🙂
Jeg er rigtig glad for min Super 3 Booster, og går så småt og overvejer om jeg nu skal investere i serumet eller cremen, som også lyder virkelig god! (Men hvorfor skal den dog være i en krukke??!!??)
Lise Grosmann skriver
Sisi: Ja, det har de sikkert den sædvanlige forklaring på….at det er noget, deres kunder ønsker. Og måske er det rigtigt, at det frydefulde ved at se ned på den dejlige creme betyder så meget. Men det er et problem for ingredienserne – som de så dog har indkapslet i squalane.
Og selvfølgelig må du ind og finde blogmutter på insta ((;
Carina C skriver
Kære Lise. Tillykke med din Instagram debut! Jeg har allerede fået trykket på “syntes om” på F.B., for jeg syntes, du bruger nogle rigtigt gode billeder. (Det var nok lidt af et tilfælde, – jeg er nemlig heller ikke særlig “nørdet”, så længere er jeg ikke nået.. ) De kopierede domæner skal du tage som et kompliment!
Ang. B.P. er det sådane indholdsfor-tegnelser, jeg elsker at læse, og så fandt jeg også ud af, hvad Grapeseed et. Det er nemlig i en ansigts-olie fra Balance Me, “Radiance Face Oil”, jeg har fået med ved købet af en dagcreme på F.Q. Meningen er vel, produkter skal øge hudens glød “indefra”, men den indeholder vel stort set det samme som mange andre ansigts-olier: Jojoba, Rosehip, Grapeseed og Sweet Almond olier er nogle af hovedingredienserne, – og hvad er nu det? Der står, olien skal bruges under dagcremen, – det er jo imod enhver BeautyBlog læsers lærdom, så jeg prøver mig frem! ? God vind på I.G!
Lise Grosmann skriver
Carina C: Tak kære – også for ‘like tryk’.
Druekerner er en populære på ingredienslisterne lige som hybenkerner, begge stærke antioxidanter og som olie fine til at ‘lappe’ hudbarrieren. Olier har forskellig fedtsyresammensætning og dermed forskellige egenskaber – nogle, de flerumættede, passer nede mellem cellerne, fordi de ligner fedtstofferne i cellemembranen, mens andre er stærke yderst. Jeg ville nok vælge at lægge dem over dagcremen, men så længe, det er en creme, som jo er en olie-i-vand-emulsion, og ikke et serum, som måske har mange vandbaserede ingredienser, så ok (;
Carina C skriver
Tak for endnu et godt svar ( syntes om?). Jeg havde gættet, hvad “Grape-seed” betød, men jeg vidste ikke hvad det skulle gøre godt for.
“Radiance Oil” er ikke en creme – kun olier. Jeg fik den med gratis, da jeg købte en B.M. dagcreme hos FeelUnique). Det er lidt “fed sag” her om sommeren, så den ender nok enten alene “øverst” over serum om natten eller udenfor t-zonen på B.B. maner! (;?
Lise Grosmann skriver
Carina C: Du er hardcore INCI-læser (; Men min kommentar gjaldt det, du skrev om at lægge olien under creme, for her (smil) bruger vi jo helst olie øverst.
Carina C skriver
Kære Lise. Det vil jeg da også tro! Olie skal nemlig øverst,- og vi forfugter! 😉
Lise Grosmann skriver
Carina C: Det er nemlig det, vi gør….vi forfugter og slutter med olie (;
Anneka skriver
Wauv Lise! Jeg har luret på dét Instagram m.m men må indrømme jeg end ikke orker sætte mig ind i det. Er langt bagud ?Nøjes med ‘Scrapbogen’ på mobilen 😉
Ja gid da BP ville gøre noget ved øvrige emballager! OG skrue ned for parfumen. Synes også der er parfume i Serum Paradoxe.
?
Lise Grosmann skriver
Anneka: Nu er det jo ikke sikkert, du har lyst, men hvis jeg kan, så kan alle. Der er faktisk et site, der forklarer tingene, og så kan man komme ind og oprette profil fra computeren – og i øvrigt ‘læse’ Instagram.
Jeg brugte faktisk Paradoxe-serumet i går aftes, og jeg bemærkede ikke meget duft, men kunne godt passe i øvrigt. Jeg har mest været på A-holdet og paradoxet.
Anneka skriver
Jeg skal ihvertfald nok finde dig derinde Lise, ..hvis, såfremt i så fald.
😉 The A-team har jeg også været på. Overvejer at prøve Booster eller Scars&Strives på håndryg o.lign men det er nok ikke lige sæson
Lise Grosmann skriver
Anneka: Nej, selv om vejret ikke er særlig sommerligt, så bliver det nok, og det er nok bedre at lægge det som efterårsbehandling og så kombinere det stærke A med AHA, så der sker noget.
Stine Sommer skriver
Hvis du kan linke til bloggen i din bio (din beskrivelse af dig) – tjek fx. hvordan Beautyspace-Anette har lavet sin beskrivelse, så kan man komme direkte til bloggen fra din profil. “Lise Grosmann – skriver dagligt om beauty og andet well-being på http://www.beautyblog.dk” eller noget i den dur, og du hashtagger alle dine smukke billeder med #beautyblogdk. Så skal du se, måske nye “ansigter” dukker op på bloggen 🙂 Du har i hvert fald den fordel, at du allerede er god til at tage billeder. Der halter jeg fx gevaldigt 🙂 Og mums jeg blev inspireret af din salat i aftes 🙂 Kh Stine
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Den skal jeg lige nærlæse er par gange og ellers må jeg spørge Anette. TAK under alle omstændigheder. Også for ros af fototalent (; og alt-grønt-fra-haven, som nu også fik et formildende rejedrys og en skive godt brød. Kh lise
Stine Sommer skriver
Faktisk vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med det. Jeg skriver en mail til dig i slutningen af ugen med mit telefonnr., så du kan ringe, og jeg kan guide dig – altså hvis du har lyst 🙂
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Stine, du er guld <3....Jeg skal jo have en 'knap' på bloggen lige som f'et for facebook, så spørgsmålet er, om jeg ikke under alle omstændigheder skal have Kitt til at hjælpe mig bag kulisserne....der kommer jeg kun for at skrive og svare kommentarer (;
Helle Rick skriver
BP er fantastisk gode produkter og Super 3 er bestemt én af mine favoritter sammen med Submersive Serum Paradoxe.
Dejligt du er kommet på INSTA. Kan godt se, der er alt for mange variationer med navnet beautyblog.dk etc. Du kunne evt sætte dine initialer bagved dk – beautyblog.dkLG. Det er selvfølgelig bare et forslag, men så er der lidt sammenhæng med bloggen 😀 God dag.
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Ja, det er og så er det oven i købet et dansk mærke. Det er ret utroligt, så stærke vi er på hudpleje, når man tager landets størrelse i betragtning, men heldigvis har flere af dem jo godt fat på eksport og taxfree-salg.
Jeg har forskellige domæner, som jeg også testede, og jeg har jo faktisk købt beautyblog.dk, men det tæller nok ikke. Nu vil jeg tagge #beautblog, som du og Stine foreslog og så håber jeg, at der også er nogen, der finder lisegrosmann. I er jo de vigtigste, kollegerne og branchen ved også, hvem jeg er, men jeg mister måske nye….and so it be (det er vigtigst på bloggen). God dag også til dig kære!
Eva Bacher skriver
Tillykke ! Har osse savnet dig på Insta. Og du har godtnok været aktiv idag, jeg blev helt overrasket over at se Fru Grossmans mange billeder. Så er det man tænker WTF…eller lidt pænere WTB…
Jeg ville rigtig gerne have den Super 3, som koster omkring 1000kr og kun føres hos huslæger. Jeg synes ikke den alm Super 3 rykker nok til at jeg kan se det. Selvom den objektivt set udfra indholdsfortegnelsen burde…æv.
Hvor er jeg glad for, jeg kan dele billeder med dig fremover, Lise! Jeg er selv netop begyndt at blive mere aktiv ( altså, vi taler tre billeder på en uge ) på Insta, og jeg synes det er sjovt!
Må vi få et par addresser på andre følgere herinde, som er på Insta…Anneka og Helena fx, er i på Insta ? Jeg hedder eva_bacher
Lise Grosmann skriver
Eva Bacher: Åh ja, lad os nu se, hvad jeg driver det til, men jeg syntes, jeg var nødt til at lægge lidt på, når nu jeg endelig rykkede. Stine og Helle har allerede været søde at give mig nogle tip (tak)….det modtages med glæde. Jeg er så unørdet og des mere imponeret over, at jeg til sidst fandt ud af det helt alene. Det var helt klart, fordi visse dele kan laves fra computeren….I not like den lille skærm og touch (;
Det må være Clinical Super 3, du tænker på, den fås nu her, så vidt jeg kan se…. http://beaute-pacifique.com/Shop/clinical/clinical-super3-boost2.aspx)
Anneka skriver
Jeg er ikke endnu kære Eva, men uh altså det begynder da at lyde fristende – og hvis Lise kan så kan alle 😉 siger hun.
Kh Anneka
Eva skriver
Glæder mig til du kommer på, Anneka. Du behøves jo ikke selv være særlig aktiv m billeder i lang tid, du downloader bare appen og opretter dig som bruger, så kører festen. Og det er sjovt at se, hvad beautydamerne lægger på…jeg følger også en masse marskandisere, jeg elsker loppemarkeder og gamle ting, og det er fx også på Insta.
Anneka skriver
Det var sødt sagt! ?
Ai hvor pudsigt jeg er også vild med loppemarkeder o.lign!
Så ses vi derinde, når – og hvis jeg kommer på 😉
Kh Anneka
HeLene skriver
Hvor skønt et billede, det med detektiv konnotationer ka’ jeg li’!
Tillykke med Instagram, jeg tror du bliver glad for det, men så klart som et komplement til bloggen-vi ved jo alle at det er jer det sker! <3
Ps, jeg skal i Matas imorgen efter et BP produkt, faktisk. De har mange gode ting, de har!
Pps, god søndag aften!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg synes også selv, det var lidt sjovt, og det er såmænd lavet her på skrivebordet foran mig. Jeg huskede, at jeg havde lavet foto med forstørrelsesglasset til noget om bakterier, tror jeg, hvor jeg lagde det på et stykke mønstret papir.
Beauté Pacfique laver formidable produkter til rimelige penge, men gid de dog ville gøre lidt ved emballagerne….lige som de så småt begyndte på med Paradoxe.
Anita christensen skriver
Ja. Selvfølgelig skal din blok på insta … Så tillykke med det …men håber at din blok stadig bevare det vi er glade for . Small talk og dele erfaring .og små smil ❤️❤️??
Lise Grosmann skriver
Anita Christensen: Instagram er jo som facebook noget af det, man ‘skal/må/bør’, men mit hjerte ligger i longskriv og blogarbejdet og dialogen her, så det ændrer intet på. God aften kære!
Eva skriver
❤️
Lise Grosmann skriver
Eva: Tak <3