Og vi begynder med det vigtigste
Tromborg Baked Minerals behøver nok ikke nærmere præsentation, de er jo blevet makeup-kult. Men for nogle uger siden kom den flydende foundation, pep makeup, som mange har ventet på. Med peptider selvfølgelig er man fristet til at sige, for peptider er et Tromborg speciale. I det hele taget er den bortset fra den lette ikke dækkende farve ren hudpleje. Læs mere HER
Nemlig lærredet, som man ofte betegner huden i makeup-sammenhæng. Og det er den jo på sin vis. I hvert fald den væsentligste, for ingen hidsig øjen-makeup eller læbestift kan fjerne fokus fra en forsømt hud. Basis er selvfølgelig hudplejen og herfra er optimering nemt.
For bortset fra problemer med ekstremt tør hud, eksem, psoriasis og andet, der giver en skallende og ujævn overflade, så vil jeg sige, at alt kan dækkes. Herunder rødme uanset årsag. Et godt bud til rødme, ar, modermærker eller hyperpigmentering er itCosmetics CC+ Color Correcting Full Coverage Cream SPF50. Og de steder, hvor der ikke er behov for full coverage, kan du ‘fortynde’ med lidt creme.
Og ellers er det bare at vælge først og fremmest den rigtige farve, og det tester du på kæbekanten, så du er sikker på, at farven ikke står i kontrast til hverken ansigts- eller halshud. Det er således ikke med din foundation, du skal gøre dig bronzebrun.
Også Sisley har godt greb om hudplejen, når de laver makekup, og kommer nu med Phyto-Teint Nude, der som navnet siger netop giver et ‘jeg har ikke makeup på, bare smuk hud’ look. Sammen med masser af pleje og så i øvrigt i 16 nuancer, som altså ikke er dækkende. OBS OBS! Phyto-Teint Nude er endnu ikke i butikkerne. Det er tilgengæld Phyto-Blush Twist….og så er der ingen undskyldning for ikke at blushe sig ♥
Dernæst skal du vælge efter dækningsevne, og der er alt derude fra den ganske lette, der ikke dækker men bare giver huden en lidt mere ensartet finish, til fuldt dækkende. Embryolisse CC, som jeg selv er glad for, er ret dækkende – omend ikke som ovennævnte fra itCosmetics.
Selv om testere gradvist forsvinder i butikkerne, så prøv at komme til at lave nogle smøreforsøg på håndryggen, så du dels kan tjekke, hvor meget produktet dækker og dels om det har den følelse og finish, du ønsker. Nogle produkter er ret blanke og andre matte.
Selv bruger jeg fingrene, når det skal være perfekt, for uanset den bedste børste og svamp, så har man optimal kontakt med huden på den måde og så har fingrenes hud bare den fineste struktur, så resultatet bliver helt glat – og så kan en fingerspids nå de små hjørner.
Bruger du makeupsvamp eller pensel, så tag en klat foundation på håndryggen og dup heri og smør på. Det er godt altid at huske, at det er nemt at lægge til men svært at trække fra, når det gælder makeup. Så byg gradvist op. Og stryg nedad, så de små dunhår liggerned, det giver en glat finish.
Selv om vi kender The Ordinary mest for deres virkelig mange fine og økonomisk overkommelige hudplejeprodukter, så gør de altså også i foundation og concealers og i rigtig mange hudtoner. Faktisk 21 i begge produkttyper. Serum Foundation dækker godt (og ellers har de Coverage Foundation) og Concealer er meget dækkende. Du får detaljer HER
Og husk rouge/blush. Fordi du laver en ny hud med din foundation og gør den ensfarvet. Som et lærred til at male farver på. Farve lagt det rigtige sted på kinden er hele forskellen på lidt trist og farveløs hud og hud med glød. Og det gælder især, hvis du bruger en dækkende foundation.
Det tager jo heller ikke mange øjeblikke at tilføre huden dette lille mirakel. Bare husk, at creme fungerer bedst på creme og pudder på pudder. Bruger du for eksempel en ret olieret foundation, så vil en powderblush være svær at fordele glat på huden.
Og blushen skal lægges lige nøjagtig som Kjær Weiss gør det HER . Ikke op mod øjnene. Tænk naturlig rødme som når du har gået en rask tur, for det er det friske indtryk blush skal skabe.
Primere kommer med mange specialer, og som navnet antyder, så skal de optimere huden før foundation – ofte ved at mindske synet af porer. Jane Iredale Smooth Affair+ Brightening Face Primer gør det, men den giver også huden ‘lys’ eller glow om man vil. Jeg har ofte anbefalet den type produkter, fordi ikke mindst en ældre hud kan mangle den glød og vitalitet, som kendetegner en yngre hud. Med i købet får man fugt og så loves der fasthed, men her skal man nok satse mest på sit serum. Læs mere HER Powder-Me SPF har jeg skrevet om tidligere, det er en såkaldt dry sunscreen og her får du SPF 50 og PA+++ (UVA-beskyttelse), HVIS du bruger nok produkt. Og så fungerer den jo også som en pudderfoundation.
Skriv et svar