Vi er godt forbundet

FAQ Bindevæv hører til kroppens støttevæv, som omfatter binde-, brusk- og knoglevæv. Hvor binde- og bruskvæv har en mere eller mindre vandholdig eller geleagtig konsistens er knoglevævet som bekendt ‘forkalket’, altså mineraliseret. Der findes løst (alle bløddelsorganer), fast regelmæssigt (sener, muskelhinder), fast uregelmæssigt (dermis/læderhuden og som indkapsling af organer), elastisk (blodkar, luftveje, stabiliserende bånd i forbindelse med nakke og rygsøjle) og retikulært bindevæv (lymfesystemet og knoglemarven). De forskellige celletyper i bindevævet er fibroblaster (danner fibre og grundsubstans i vores hud og bindevæv i øvrigt), fedtceller (depot, polstring, isolation), mastceller (vævstraumer, infektioner, allergiske reaktioner), makrofager (fjerne bakterier, døde celler m.v.), plasmaceller (især mave-tarm slimhinde og lymfoidt væv, producerer antistoffer), lymfocytter (immunforsvar, især fordøjelseskanal og luftveje).