SÅDAN skal en kage se ud, og det er i den grad ikke mig, der har bagt den – kun spist den!
En ny og en gammel kommentar og seneste kagesnak fik mig til at huske, hvad jeg havde glemt og også en bemærkning, jeg ofte hører. Lad os snuppe det sidste først, for det fører til det første, det jeg glemte. Den pæne og velmente bemærkning, som knytter sig stærkt til min kagekærlighed, er: Du kan da tåle det! Altid sagt med et kvinde-til-kvinde-jeg-er-lidt-misundelig-smil. Det er jo bare ikke sådan, det er, men det vender jeg tilbage til. Vi skal lige have den tankeløse bemærkning med – for jeg nægter at tro, det er ondskabsfuldhed – og det er: Du er så mager! Dejligt, tak skal du have, jeg ligner altså et cykelstativ, et strygebræt med to gajoler….for den har jeg også hørt ofte, da jeg var yngre.
Nå, pyt, jeg bliver ikke ked af det mere og når jeg gider, spørger jeg hende, der siger det – for det er altid og har altid været kvinder – om hun har tænkt over, hvor ufeminin man føler sig, når nogen kalder én mager. Ordet associerer til knoklet og uden bløde former og KORS, hvor har jeg ønsket dem, formerne, fra jeg var gammel nok til at forstå, at jeg ikke fik dem. Jeg spørger også vedkommende, om hun så også siger til overvægtige: Du er vel nok fed! Men det ville jo være sårende, ik’!
Jeg går stærkt ind for kager med det hele – chokolade, flødeskum, nødder, smørcreme….bare kom med det! Men selv om vi, der har det omvendte problem med vægten, ikke tager på, så kan heller ikke vi tåle at fylde os med kager. Endorfin og frydefulde følelser er afgjort sundt, men celler bygger også på mere konkrete ting. Når vi er tynde skal vi også have seks sunde, som med nogle undtagelser ikke indeholder kalorier i størrelsesorden ‘kage med det hele’. På et tidspunkt havde jeg en lille dialog med Helle her på bloggen, fordi vi deler det ‘problem’, og jeg lovede at spørge Anne Ravn, som jeg delte spalter med på Søndag, om hun kunne en sund fedekur. Det gjorde jeg også, men jeg fik ikke sat på, men her er det, hun svarede…….
Kampen for at tage på kan fylde ligeså meget som kampen for at tabe sig. Ligesom overvægtige er kede af for mange kilo, kan tynde være kede af for lidt sul på sidebenene og oplevelsen af at have svært ved at tage på, selv om man forsøger at spise ekstra. Faktum er da også, at man skal arbejde ligeså hårdt for at få vægten til at stabilisere sig med 4-5 ekstra kilo, som man skal knokle for at smide 4-5 kilo og herefter holde vægten nede.
Man kender ikke så meget til årsagerne, når det handler om en naturlig undervægt. Hvis du er ryger, vil det hæmme appetitten og sætte skub i forbrændingen. Undervægt kan også handle om et samspil mellem fysiske og psykiske faktorer, hvis du for eksempel har været stresset eller været ramt af sygdom. Har du allergi overfor gluten, cøliaki, vil kropsvægten typisk være lav, fordi tarmvæggen er medtaget.Og så er vi bare forskellige i biologi. Er du urolig, kan du evt. få din læge til at måle på indholdsstoffer i dit blod, som kan sige noget om, om der kan findes en forklaring i stofskiftet, blodprocenten og immunsystemet.
Gode kostråd
Det er vigtigt at spise tilstrækkeligt rent kaloriemæssigt og spise så meget god mad, at det tilfører nok af de opbyggende næringsstoffer som vitaminer og mineraler. Nogle tynde kan være lidt ukritiske med, hvad de spiser og falder i en fælde, fordi de kan spise alting, uden at det kan ses. Det kan give nogle helbredsmæssige problemer især på den lange bane, fordi det kan føre til mangel på både vitaminer og mineraler. Vær opmærksom på at få nok D-vitamin, ofte er et kosttilskud nødvendigt i vinterhalvåret, men det helt centrale er næringstæt mad, altså mad, der er rig på basisstofferne samt vitaminer, mineraler og sporstoffer. Det får du ved at spise en kost baseret på fødevarer som fisk, æg, olier, lidt kød, nødder, frø, frugt og grøntsager fra hele farvepaletten.
Uanset, hvad du vejer, er fysisk aktivitet og bevægelse en absolut nødvendighed. Derfor skal motion og træning ikke kun være en del af en vægttabsplan, for din fysiologi er skabt til at blive brugt, og begrebet ’tyndfede’ dækker netop over de tynde, slanke og normalvægtige, der er inaktive, og derfor fysiologisk har betænkelige tal, når det gælder kondition, forkalkning, osteoporse, sukkeromsætning mv.
Flere kalorier i den enkelte bid
Det er heldigvis ikke umuligt at spise sig til nogle ekstra kilo, men det kræver en lige så fokuseret indsats som at tabe sig. Det er desværre ikke gjort med at spise godt i to dage eller til to måltider om dagen, der skal knokles og kæmpes, som om du skulle træne til en maraton. Giv dig selv en belønning for hver 100 gram, du tager på. Det kan være så svært at tage på, at selv det, der synes som små skridt, er værd at fejre.
Du skal ikke spare på fedtet, men så vidt muligt flette fedt ind i alle dine måltider. Brug smør, margarine og olier, og spis fede mejeri- og kødprodukter. Kom fedtstof i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olier, cremefraiche, fløde eller mayonnaise. Vælg mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold, og brug piskefløde og cremefraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Nyd gerne flødeis og drikke som kærnemælkskoldskål, drikkeyoghurt og kakaomælk med en klat flødeskum. Og så kan du roligt fråse med de sundeste kilder til fedt som for eksempel oliven, avocado, fede fisk, nødder og marcipanbrød.
Spis frugt og grønsager i mindre mængde for eksempel i form af stuvede grønsager eller mos af grønsager. Rør mosen op med fløde, smør eller æg. Spis også gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med fløde. På den måde får du mange sunde stoffer, uden at de fylder en hel masse på din tallerken. Spis også 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange om ugen – gerne hver dag for eksempel i form af fiskesalater, tun i olie og sild i dressing. Pynt med mayonnaise eller remoulade. Spis meget gerne forskellige slags fisk, og fråds i den fede fisk, der også indeholder meget D-vitamin.
Det er godt at spise brød, gryn, kartofler, ris og pasta, men du skal generelt ikke have så meget af det, fordi det mætter meget. Derfor skal du også forsøge at undgå grove produkter med for eksempel hele kerner. Spis gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Brødtyper som tebirkes, croissanter og butterdejsprodukter indeholder meget fedt og giver dig mange kalorier, hvis du virkelig har brug for det. Spis gerne grød kogt på mælk med en smørklat ovenpå. Brug også lidt sukker, og drik for eksempel en masse kalorier i form koldskål eller kakao. I det hele taget, hjælper det på vægten at slukke tørsten i drikke med mange kalorier.
Det er virkningsfuldt at spise små og hyppige måltider. Så spis lidt og tit, og hold øje med vægten. Og lad det enkelte måltid indeholde mange kalorier. Server evt. din mad på en stor tallerken, så den lille portion ikke synes af så meget. Du kan nemlig nemmere spise sig til flere kalorier, når maden ikke fylder så meget. Og da eksempelvis en tallerken med grønsager ikke indeholder ret mange kalorier sammenlignet med for eksempel et lille stykke chokolade, skal du spare på det, der fylder meget i volumen uden at give meget i kalorier.
Gør det til en vane at snuppe et mellemmåltid, for når du har svært ved at tage på, kan det være svært at spise nok kalorier med kun tre måltider. Derfor er det en god idé at spise og ikke mindst drikke noget kalorietungt mellem hovedmåltiderne. Gode mellemmåltider giver vigtige bidrag til det samlede indtag af energi og næringsstoffer i løbet af dagen. Du kan for eksempel spise tørret frugt, kiks, chips, minidesserter og energirige drikke som for eksempel kakao og koldskål. Pak gerne mellemmåltider, du kan tage med, så der ikke pludselig går for lang tid imellem dine måltider. Hav altid lidt nødder i lommen, så du kan småspise, uanset om du er i haven, på kursus eller på farten.
Anne W. Ravn er aut. klinisk diætist og har et CV, der er længere, end der er plads til, men læs HER om alle hendes aktiviteter og ikke mindst alle hendes bøger (fås også som e-bøger). Jeg er en stor beundrer af Anne, som ikke er til fals for hype og andre kortsigtede kostplaner. Der er link til hendes side i blogroll ude til højre, så du hurtigt kan konsultere hende, hvis tvivl opstår.
Jeg kunne aldrig drømme om at komme med den dumme kommentar(“du kan jo tåle det”); dertil har jeg læst om magre menneskers kvaler lidt for mange gange.
Jeg kan godt være lidt indvendig misundelig, men kun på den gode måde! Igen ved jeg godt, som med jeres skriv her, at I også har jeres. Min tynde, smukke moster viste mig engang, hvordan hun så ud uden tøj….jeg syntes nu stadig, hun var smuk, tynd eller ej.
Sådan er det også med jer. Folk ser en smuk krop, der kan passe alt tøj…I tænker selv over, hvordan i ser ud uden tøj(det gør vi alle, tror jeg). Men det ser folk jo ikke. De ser bare den der lille røv, der stadig passer en 36. Det ser altså godt ud for os andre. Tag imod dette, piger. Vi andre småfede påskønner jeres slanke figurer, det holder os andre til vægten, til kosten og i det hele taget til ønsket om et sundere ind-og udtryk. Så i gør en god figur, so to speak
Ej, jeg håber sandelig ikke jeg har skrevet noget forkert. Måske “tag imod dette, piger”? Men ligeså vel, som en buttet pige kan se fantastisk godt ud, gør i det også på jeres måde, er jeg sikker på. Lise gør ihvertfald. Mange synes, i tynde piger med en strørelse 36 faktisk ser ret godt ud. En lille barm er i fokus på catwalken, Jennerpigerne flasker gennemsigtige bluser over deres ret små barme. I SER GODT UD i mængden af fede mennesker, det synes jeg ihvertfald selv. Det var bare det, jeg mente. Og skulle man længtes efter former, kommer de som Stine skriver nogle gange efter 40.
?
Eva B: Eva kære, du har ikke skrevet noget forkert!!! Og ja, jeg har godt set, at små barme vender tilbage, og så kan dem med store barme føle sig forkerte. Jeg tror ikke, det bliver i min tid, at modetyrannerne – og dermed vi selv – favner forskellighed.
PS: Jeg har jo altså passeret de fab-fyrre (bedste alder!) og jeg blev ikke federe – på vægten i hvert fald (;
Eva B: Sikke et sødt skriv Eva <3 En af de ting, der også irriterer mig, når folk siger, at jeg er mager, det er, at de bare ser på mit lange magre ansigt og ikke aner, om jeg rent faktisk er 'mager' (som i det hele taget er et grimt ord at bruge om nogen). Egentlig er jeg bare spinkel, der er ikke knogler, der stikker frem nogen steder - men altså heller ikke attributter, der gør det (;
Med hensyn til det, du skriver om at kunne passe str. 36 - og det gør jeg jo - så får det mig somme tider til at tænke, om jeg risikerer at gå for ungdommeligt klædt. Kan jeg gå i et par stramme jeans bare fordi jeg er spinkel og min bagdel er min fordel (; eller er jeg for gammel. Det er nok et universelt problem for kvinder i plusalder...eller?
Lise, stramme jeans er ligeså klassiske som rockede. Du kan bruge dem forever.
Jeg følger en skøn instagramprofil;
http://instagram.com/advancedstyle
som hver dag har et billede af en ældre dame (jævnligt Iris Apfel) på mindst 75 i superskønt tøj og med vanvittig fed attitude. Tror, den er noget for dig! Man kan kun blive i godt humør af de skønne ældre damer, og tænke, at man selv må gå i noget mere flippet tøj ?
Og du har da ikke et langt magert ansigt! Det har jeg aldrig nogensinde tænkt, når jeg så dit skønne åsyn. Du har et pænt fyldigt ansigt; med god fylde og runde kinder. Det var det første jeg tænkte, da jeg så dig IRL…sikke en smuk fylde, hende Lise har i sine kinder. Og en plump hud har du også andre steder. Hvor har du det fra med langt og magert…? Og ja, mager og magert er et frygteligt grimt ord. Jeg hader det ord, undtagen når det indgår i en ostebeskrivelse eller lign. Det er så grimt om mennesker.
Og mager fik jeg selv skrevet! Ej, det er jeg ked af. Der kan man se, hvordan ellers grimme udtryk alligevel kan blive en del af ens automatiske ordforråd, hvis ikke man tænker sig om.
Eva B: Åh ja, det er du ikke ene om og du fik mig mindet om selv at være bevidst om ordunoder i mit sprog, for selvfølgelig har jeg dem også. I øvrigt er jeg jo i den grad skyldig i at opsætte idealer gennem et langt ugebladsmedieliv….ikke godt at tænke på.
Eva B: Åh, hvor du ordforkæler mig dag efter dag søde <3 men fyldige runde kinder havde jeg end ikke som ung....men jeg slubrer dine ord i mig alligevel, tak kære! Og hermed afskaffer vi ordet mager om alt andet end mælkeprodukter (;
Eva B: Så fortsætter jeg med mine jeans og hvide skjorte, som er blevet lidt min signatur….siger kollegerne.
Ja, de er skønne advancedstyle-kvinderne, men sådan har jeg nu ikke i sinde at føre mig, når jeg er 75….med mindre, at jeg har glemt, at jeg er det (; Der er også lavet en film kom jeg i tanke om, jeg skrev om den her…https://www.lisegrosmann.dk/sondagssmil/.
Jeg ville bare lige kikke ind og sige at jeg har læst dit fine indlæg, Lise og alle de kloge kommentarer. Vi lever i en så mærkelig tid, vi har tilgang til alt det mad vi lyster, sund og usund og fra alle verdens hjørner og alligevel er det så svært for os (som kollektiv) at spise godt og ret for os selv, blandt alle dogmaer og ideer om mad og vægt.
Og desuden i en så fordømmende tid, hvor er der så mange der giver den slags kommentarer i skriver om (og som jeg også oplevet selv), ja, vi kvinder vi kunne mange gange være mere søsterlige, ikke?
HeLene: Ja, det er tankevækkende og i denne sammenhæng tror jeg faktisk, at kvinder er værst.
Jeg ved, at det måske er lovlig dramatisk, men somme tider tænker jeg, at med al denne mobning, fordømmelse, forfølgelse, misundelse og selviscenesættelse, så er det ikke svært at forstå, at verden er i evig krig. Fællesskab og omsorg ligger ikke så lige for, som jeg synes, det gjorde, da jeg var barn…..men da var jeg jo også barn (;
Lise, kan du ikke få et skriv fra Anne, mht os, der kæmper “på den anden side”, eller hvordan jeg nu skal skrive det?
Det ville altså være SÅ dejligt, jeg tror jeg kæmper med vægten med råd fra 90’erne….
Eva B: Anne har faktisk skrevet en bog *) om det, som de må have på biblio og ellers gør som blogmutter så ofte har skrevet….start alle måltider med råkost. Det har multimange fordele….lægger en stort set kaloriefri bund/dæmper på appetitten, det er præbiotisk og har enzymer, der starter fordøjelsen allerede i munden, hvor tygning er sand anti-hængemule-øvelse.
*) https://www.saxo.com/dk/spis-dig-let_pdf_9788799667710
Det er bare som om det er en kvindeting, at vi ikke kan lade hinanden være som vi er. Jeg er blevet kaldt “anoreksia”, da jeg var slank og i form (jeg var lige blevet skilt og det var kostede 8 kilo). Nu hvor jeg er for syg til at træne og er blevet ældre og kroppen ændre sig får jeg at vide at jeg har “fået kvindelige former”. Og??? Jeg havde en kollega, som var meget tynd og spinkel. Alle talte om at hun nok havde en spiseforstyrrelse – når hun ikke var der. Men jeg sad over for hende på et kontor i over 10 år, og hun spiste og spiste. Der var ikke noget spiseforstyrrelse ved hende. Så hold dog k… og lad os være som vi er. Tykke og tynde af den ene eller anden grund. Vi kvinder er nogle gange kvinder værst.
Stine Sommer: Ja, kvinder kan være nogle stride mokker over for hinanden. Jeg har kun en gang i min pure ungdom oplevet, at det var en mand, der kommenterede mit magre udseende – og det var selvfølgelig den med gajolerne.
Dejligt, at du nævner det med spiseforstyrrelse, som jeg burde have haft med. For det må ikke mindst i dag, hvor rigtig mange har det, føles som en evig mistanke fra andre, hvis man er født med tynde gener og rent faktisk spiser forgæves i forhold til at tage på.
PS: A propos din kollega og sladderen, så sad jeg i nogle år på samme kontor som en dame, som alle mente var hypokonder og en jammerkomode….hun døde af kræft og må have haft det rædselsfuldt, for selvfølgelig har hun kunne mærke blikkene.
TUSIND TAK LISE! Ja, det er så mig der er den nævnte Helle. Det er et fantastisk skriv. og meget brugbart.
Jeg har læst det et par gange nu, og hvor er det rart at se, at jeg allerede gør en del ting rigtigt. Kan se jeg skal spise mine grønsager på en anden måde i fremtiden. Salat har ofte været det halve af min tallerken, da jeg gerne vil spise sundt. Elsker desværre GROFT rugbrød og gerne tykke skiver. Det skal jeg også ændre kan jeg se….. det bliver hårdt. Køleskabet bugner af fløde, creme fraiche, kakaomælk og juicer i alle afskygninger. Koldskål har jeg altid og drikkes ofte lige før sengetid. Grød i forskellige variationer kan jeg også godt lide. Det kan jeg også spise med god samvittighed. Mandler og valnødder spiser jeg dagligt på arbejde, og ofte en håndfuld til aftenkaffen. Jeg rå-æder normalt 3 gange dagligt (jeg har en meget stor appetit). De små mellemmåltider vil jeg arbejde på at få ind i min dagligdag.
Har ikke lige nået at checke Anne’s side ud endnu, men det får jeg tid til i weekenden. Der er måske håb for et kilo eller 2 mere end de 62 kg jeg har fordelt på 1,83 🙂
Jeg var strygebrættet med gajoler. Skoletiden var ikke rar for mig. Mobning giver ar på sjælen.
Jeg møde en del nye mennesker via mit arbejde, og får stadig frygtelig mange trælse kommentarer. Jeg svarer, at jeg ikke kan tage på. “Det er da et luksus-problem” får man så tilbage. Arrggghh!!!!
Nu syer jeg jo en del, og har da en gang i mellem tænkt på, om jeg skulle sy mig en form-dragt 😉 Det bliver ikke til, – men tanken har været der rigtig mange gange.
Jeg vil give hvad som helst for ekstra kilo på sidebenene og en nydelig kavalergang. Dejligt skrive og jeg kan se vi er flere i samme båd 🙂 Måske det er flere end man lige tror? Det er lidt et tabu, når man ikke har fedt på kroppen. God nat og lad os alle æde 😀
Helle Rick: Skønt indlæg og dejligt, at vi tynde kan brøle lidt sammen her. Men i det hele taget skal vi jo, som både Stine og Anneka skriver, lade være med at banke hinanden oven i hovedet med vores udseende.
Som du æder jeg faktisk også, min mand siger ofte til mig: Du er et værre madøre! Men jeg spiser også en del salat – og selvfølgelig med andet end salatblade – og det vil jeg nu fortsætte med, fordi ikke alle næringsstoffer har godt af en tur i gryden eller på panden.
Fin idé med at sy en formdragt sådan med hofter og barm……jæ ve os ha en <3
Lad os æde (; og i øvrigt vedkende os, at uanset om vi bliver tykke af det eller ej, så har de fleste af os her i landet kun luksusproblemer
Kære Lise.
Med hvilken ret blander folk sig også i hvad andre vejer eller ser ud :/. Det er da at sætte sig selv i en over-position!
Min mor var ekstremt tynd i mange år. Nej hvor har hun hørt mange sårende bemærkninger!
Dem der ‘dømmer’ eller har så travlt med andre, må virkelig enten have det grimt eller mangle lidt pli! Det er at gå over på andres banehalvdel.
Det kan jo også være forhøjet stofskifte. Eller super god forbrænding. ..Uanset hvad, så er det ikke deres bord!
Jeg har også fået bemærkninger, var slank (ikke mager! 😉 i mange år; “Du må gerne fylde lidt mere i landskabet!” “Nej nu må du ikke blive tyndere” osv.
Jamen hvad skal man bruge det til?
På en arbejdsplads hvor der tit blev serveret billig wienerbrød o.lign, sagde jeg ofte nej tak. Men hold da op, hvor der blev himlet med øjnene. “Skik følge…” Tror nogle bliver provokeret af at man tør sige nej tak, eller over at man bare lever sundere.
DEN kage på fotoet kan jeg godt forstå du har spist 🙂 Jeg gider ikke almindelige kager. Synes de er alt for søde og det er enten ren luft eller pap at bide i. Nej der skal være substans! Gerne nødder og chokolade og … suk ? (har kun nødder)
Nå. Nok fra mig.
Jeg er lidt ramt pt. Sygdom, dødsfald i familieen. (m.m)
Jeg fik vand kælderen i går. Forsikringen dækker ikke. Konstanteret skimmelsvamp. (Men det ku være værre!)
“Livet tester os nogle gange” som en veninde siger.
Rigtig god aften.
Kh Anneka
Anneka: Jamen, søde Anneka, hvor du da er forfulgt – eller testet af livet, som du skriver – lige i øjeblikket. Jeg håber, det hurtigt vender sig til det bedre.
Jeg giver dig ret, det er at ‘gå over på andres banehalvdel’ at tro, at man uden omtanke og hensyn kan kommentere folks omkreds og tyngde, fodi de er slanke. Omvendt sker det jo ikke over for overvægtige. Her er man godt klar over, at det er følsomt for vedkommende.
Nå, man bliver robust med alderen og lærer at ignorere eller engang imellem svirpe en bemærkning.
God aften og tak for dit input!
Kh, Lise
🙂 Tak kære Lise ♡
‘Alt skal nok blive godt igen!’ husker jeg at minde mig selv om i sådan nogle perioder.
Har lige haft fugtekspert på besøg. Det er så kun de nederste 20cm gips der skal udskiftes. Skønt når det ikke er så slemt som frygtet. (Jeg får altid skrækscenarier i hovedet)
Jeg synes der er sket et skred de senere år mht hvad der er den enkeltes ‘ansvar’ / område og hvad der er et fællesanliggende, som alle må kommentere på :/
Forstår det ikke. Ét er at man kan have en holdning til noget, men hvorfor sige det højt!?
Jeg synes nu de tykke bliver skammet så rigeligt ud! Kendte én som dagligt fik kommentarer; ” Du skal da vist betale vægtafgift!” (fra en buschauffør)
Men også bare blev nedstirret af andre.
Hun fortalte at det gjorde SÅ ondt og den eneste måde hun kendte til at trøste sig selv var ved at spise!
Her er smuk sensommersol ??
Rigtig god dag!
Kh Anneka
Anneka: 20 cm gips lyder da dyrt nok ): Men godt, at du kigger frem.
Sikke da en grum historie med den buschauffør, hvordan i alverden kan nogen finde på at sige sådan noget. For ja, som du skriver, vi har jo lov at tænke, men det er forulempende og sårende – og formentlig i en eller anden grad strafbart i hans job – at sige den slags.
Her er også den smukkeste sol, og jeg kan se, at vinduerne trænger til omgang. Nu får vi se, om ikke det bliver ignoreret, for om lidt har vi vinterkulde, så det er om at nyde det, mens det er der. Kh Lise
Åh hvor genkender jeg dette fra mit eget liv.
Har også hørt så mange kommentarer fra alle mulige og selvom de ikke mener noget ondt, så er det bare ikke komplimenter. Det tror jeg også de ville kunne se, hvis de tænkte over det.
Det ligger bare til min familie at være tynd, og selvom jeg ønsker mig flere former, så ligger det bare ikke i generne. Det er bare svært at accepterer, når alle andre kommer med dumme kommentarer.
Havde en gang en diskussion med en veninde, som i ramme alvor mente det var et “luksus” problem at være tynd og at det jo var meget sværere at tabe sig. Jeg blev ret sur, fordi jeg slet ikke kan forstå at andre ikke kan se, det er lige så svært at tage på. Måske kan det være endnu sværere, hvis man kæmper mod generne, modsat overvægtige der pga. kost vejer meget (ved godt det ikke er alle).
Tusind tak for et super brugbart skriv 🙂
Fortsat god mandag.
Cecilia Nielsen: Ja, vi er jo altså et par stykker her, der kan modbevise, at det ikke er det mindste nemmere at ville lægge til. Faktisk vil jeg sige, at det er rigtig meget sværere.
Jeg spurgte engang dr. Weil, om det kunne skyldes, at man ganske enkelt ikke har (flere) fedtceller at fylde. Og han mente, at det var en mulighed. Man får jo ikke flere fedtceller, fordi man tager på, man fylder dem bare op – eller skrumper dem, når man taber sig.
Og ja, vi ønsker os – vi slanke – at folk tænker sig lidt mere om, før de taler om, hvorvidt vi har et luksusproblem eller har svært ved at tage på.
God aften og tak, jeg er glad for, at du kunne bruge mit skriv!
Hej kære Lise. Hvor er det bare befriende at læse din artikel. Endelig bliver der skrevet noget om undervægt og de problemer der følger med. Hvor sårende og ødelæggende det er konstant at blive mindet om at man er tynd. Bemærkninger som: du spiser for lidt og hvorfor vil du ikke have kage. Du kan sagtens tåle det. Jeg kæmper med min undervægt og folk fatter ikke hvor svært det er at tage på når man samtidig gerne vil leve sundt. Og ja vi skal også spise sundt for at have en rask krop og sund hud og kan ikke bare fylde os med junk og fedt og sukker. Tak for dit indlæg. Lad det ikke blive det sidste. Knus Tina
Tini Tina: Jamen, så er vi tre her, der kender problematikken.
Der er en anden ting i det her, som jeg har oplevet….på et tidspunkt i mine yngre år, var der lidt hot at være i mit liv og som andre, så taber vi slanke os også ofte, når vi er kede af det eller stressede. Det gjorde jeg, og jeg vejede 46 kg. Men jeg fik det heldigvis bedre og kom helt op på 56 kg, men selv mine nære omgivelser på jobbet blev ved med at sige, at jeg var tynd eller altså mager.
10 kg må jo have fyldt et eller andet sted på mig, men nu havde de fået ind i deres hoved, at hende Lise er altså for tynd, og de så deres egen fordom og ikke en rundere mig. Det ville jo ellers netop have været rart med et lille kompliment.
Og ja, du har ret, det en lidt svær opgave at være på – både at ville respektere sin krop og give den noget sundt at arbejde med og så tage på, når det nu ikke ligger i ens gener. Derfor var jeg også lidt længe om at lægge Annes bidrag på, for sovs og piskefløde er bare ikke fornuftig hverdagskost selv om det ikke sætter sig på sidebenene. Man kan jo udmærket samle sig kolesterol af den forkerte slags det forkerte sted alligevel. Kærligst Lise
PS: Før jeg blev ‘frelst’ og fik øjnene op for frugt og grønt, spiste jeg seks halve i kantinen hver dag og min favoritret var paneret flæsk med stuvet hvidkål, and med rødkål og lignende. Men en splejs var og er jeg. Faktisk er jeg ikke tyndere nu, hvor jeg starter dagen med frugt og indleder ethvert måltid med grønt end da jeg spiste traditionel dansk kost.