Og drømmer du om vilde vipper? Kom og læs og bliv måske klogere!
Jeg arbejder på et tema om hårtab. Noget, man ikke ved meget om i virkeligheden, fordi ingen på videnskabeligt plan rigtig er gået ind i det og fordi der er så vanvittig meget, der påvirker hårvækst lige som der er meget, der påvirker hud.
Og hår ER hud i den forstand, at det gror fra nogle hårsække, der er dannet af hudens øverste lag og sænket dybt ned i huden. Det sidder altså godt fast. Og nede i bunden af den follikel deler cellerne sig og danner hår*. Der er næringslevering direkte fra blodbanen og håret får conditioner leveret direkte fra egen talgkirtel.
*hår er keratin lige som huden bare en hårdere udgave, som man jo også kan mærke
Et hovedhårs vækstfase varierer fra 3-7 år, så løsner det sig og sidder lidt og hviler, før det drager mod overfladen og falder af. Når det går efter biologibogen og det, vi alle ønsker – nemlig stabil forsyning af hår på hovedet. Men det blander flere faktorer sig i.
Foto: pixabay.com
Og det gælder faktisk også vipper og bryn, hvis vækstfase i øvrigt er betydelig kortere – her er vi overhovedet ikke i nærheden af noget, der bare ligner halve år, kun en månedstid faktisk. Og i den tid, hvor der er vækst er det lige så påvirkeligt som hovedhår og alt andet i os for den sags skyl. Det ændrer det faktum, at den del, der sidder over huden, er dødt ikke på.
Tab af vippe- og brynhår kaldes madarosis og kan lige som tab af hovedhår ses i forbindelse med hormonforandringer, ved genetisk disposition, stress og sygdom. Herunder autoimmune sygdomme og hudsygdomme som psoriasis og seboroisk dermatitis/skæleksem. Og hvad hormonerne angår, så er de mange, der kan hive hår af alle steder. Og så sker det jo med naturlig aldring, hvor alt kører på nedsat kraft.
Pletskaldethed, alopecia areata, som kan ramme alle uanset køn, race og alder, kan i øvrigt også gå ud over vipper og bryn samt kropshår. Her er der koks i cyklus, hvor alle hår i de berørte områder i stedet for at falde gradvist falder samtidig og dermed bliver der bar hud. Man har ikke rigtig nogen forklaring, men der ses en arvelig tilbøjelighed og håret kommer i øvrigt ofte tilbage – selv om der kan gå år. Få ord om pletskaldethed fra hudlæge HER
Meeeen mon ikke de flest vipper falder for egen hånd hos mange. Øjenmakeup, der ikke fjernes for natten er ikke ligefrem nogen vippevækster. Og så skal man bruge et rensemiddel, som gør det hurtigt, så man ikke står og gnider og gnubber. Det gælder især ved vandfast mascare.
Uden fordømmelse i øvrigt, for det er jo et personligt valg, så kan lashlift (vippependent til permanent), vippeextension og tatoverings af eyeliner og tatovering i bryn også kræve sine hår. Der ryger også ofte nogle hår, når man bruger vippebukker har jeg selv konstateret. Og så har jeg noget af mit vippefald mistænkt for at skyldes, at jeg sover på siden og begraver hovedet på puden, for de er tyndest yderst.
Foto: Nogle ingredienser går igen og er ofte de samme i produkter til hårtab – det er de tre vitaminer fra B-gruppen – biotin, niacinamid, panthenol – fordi B-vitaminer har meget med celleenergi at gøre. Og så er der ikke mindst vækststyrkende/vækstforlængende peptider, aminosyrer der styrker selve håret, koffein, forskellige planteekstrakter som f.eks. gurkemeje og planteolier som risinusolie/castorolie/amerikansk olie. Sidstnævnte kan du købe ren HER.
Er man i nogen vippefaldsgruppe, så er vippevækstsera jo en stor hjælp. Hvis du gør dig tanker om der nu skulle være noget, der minder om prostaglandin i, så synes jeg, at de HER har lavet fin information og oversigt over stoffer, der er prostaglandin-analoger, så man kan kende dem på ingredienslisten. Men de giver ikke noget fraråd.
I øvrigt kan du få behandling med bimatoprost, som er receptpligtig medicin til grøn stær med vippeforbedrende bivirkning, HER og HER og formentlig hos din hudlæge. I de indsatte links fra Mølholm og AROS får du dog grundig lægelig forklaring om for- og bagdele.
Lissi Sejbak skriver
Kære Lise
Måske læser du ikke længere på gamle kommentarer, men hold nu op, hvor er The Ordinary øjenvippeserum fantastisk. Uden skadelige stoffer og med et smukt resultat uden at se unaturlige ud.
Og super pris
Kram fra Lissi
Lise Grosmann skriver
Lisse Sejbak: Hjæælp, undskyld. Selv om det er en gammel tekst, så bør kommentaren komme op i nutiden på den dato, den er skrevet. Jeg har lige tjekket opslagt, og din kommentar her er den eneste, der ligger.
Jeg har nu ikke The Ordinary med i opslaget, men dejligt at få en anbefaling. Der er ikke noget som personlige erfaringer. Og jeg indsætter lige link her, så alle kan smutte over og se alle de fine ingredienser (flere af den patenterede slags) https://www.matas.dk/the-ordinary-multi-peptide-lash-and-brow-serum-5-ml?gclid=EAIaIQobChMIkOrQ9IbugQMV2oZoCR2EIQ-wEAQYASABEgKYM_D_BwE
Kærlig hilsen, lise
Lissi Sejbak skriver
Kære Lise
Jeg skrev vist ikke tydeligt nok 😉 Jeg har ikke tidligere skrevet på opslaget, men kom i tanke om dit opslag i forgårs og ville lige give mit bridrag til en fantastisk vippeserum. Så ingen grund til at undskylde.
Kram og dejlig weekend fra Lissi
Lise Grosmann skriver
Lissi Sejbak: Kære Lissi, hvor er det da bare sødt af dig at opklare <3 Weekendkram for det, lise
Nanna skriver
M2 gav mig bivirkninger, men den var Ivy aia uden parfume virkede så godt for mig. Stoppede ved min graviditet og lige nu ammer jeg, hvor jeg også er forsigtig med alt men når det er slut så vil jeg altså ha’ den igen. 😄 det ser bare pænt ud med lange vipper, synes jeg. prostaglandin Er også på ingredienslisten ved Ivy Aia mener jeg. Har hørt blandet om det, ja.
Tak for oplysning 🙂
Lise Grosmann skriver
Nanna: Jeg kunne, som jeg skrev heller ikke tåle den, men det kan være et hvilket som helst indholdsstof, der er årsag. Med hensyn til Ivy AïA, så ser jeg ikke noget prostaglandinglignende – der er peptid og panthenol, som det ofte ses i vippevækstere….https://www.ivyaia.com/da/produkter/
Med hensyn til de prostaglandinlignende ingredienser, så fandt jeg lige listen – og det er disse, der nævnes:
•Isopropyl cloprostenate
•Isopropyl phenyl hydroxypentane
•Dihydroxy cyclopentyl heptane
•Dechloro dihydroxy difluoro ethylcloprostenolamide
God dag kære, jeg håber, der bliver ro til en ekstra amme-lur <3
nanna skriver
Tak søde lise ! 🙂 du er så god at have med på sidelinjen her i beauty junglen. knus nanna.
Lise Grosmann skriver
nanna: Dejligt, hvis der var noget, du kunnebruge <3
Karin Winther skriver
De vippevækst sera jeg har prøvet generer mine øjne, så jeg vil prøve med ren castor olie til vipper og bryn. Vipperne er jo ikke som i mine unge dage, men jeg klager ikke meget ☺️ Jeg har brugt meget lidt mascara i mit Liv, men har fået vipper og bryn farvet. Nu bruger jeg bare en kohl til at ramme øjnene ind.
Jeg fornemmer at de Smuuk Skin Tan piller jeg har spist over sommeren, ( ☀️🤣 haha ) også påvirker mit hår og mine negle. Jeg har foræret en veninde, ulykkelig over voldsomt hårtab, ( efter sygdom) den prisvindende Hair Booster. Jeg tror jeg vil sætte mig ned og sammenligne ingredienslisterne på de to produkter. Og glæde mig til dit tema om hårtab 👩🏻👩🦰👱♀️
Jeg faldt lige over et skriv hos Aurveda om netop Castor Oil, som du nævner, også til hud, istedet for bodylotions. Deres Castor Oil blev selvfølgelig tilsat alle mulige andre goodies og endte i en svimlende pris, og ovenikøbet med duft. ( Og den havde Booster med i navnet, som så mange andre produkter har these days 😅).
Jeg købte den ikke. Men er selv opmærksom på, at min hud i mange tilfælde føler sig mere fugtet efter olie, end med bodylotions. Og også ser mere smidig og levende ( glød ☺️) ud
Det kunne du måske også sige en masse klogt om, Lise. ☺️🙏🏼 En dag ❤️
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Jeg havde det sådan med super M2’eren som gav alle mine kolleger vilde vipper, men Awakening-udgaven går fint og når jeg ellers husker at bruge den, så er der tydelig effekt. Prøv endelig castor oil men pas på ikke at få olie i øjnene – og fortæl os andre om effekten (:
Jeg har googlet på Smuuk, og i Hair Boosteren får du som forventet masser af B-vitaminer og aminosyre plus padderokkeekstrakt, som gode gamle Marcussen var glad for. Det de to har fælles er zink og kobber (pigment til hud og hår) mens kulørboosteren i stedet for B’er satser på A, C, D, E og så karotenoider, der også farver hud, og så er der gurkemejeekstrakt, som bruges i flere hårvækstsera. Så der kan udmærket have været en effekt i retning af hårfylde. I øvrigt er det rigtig fine kosttilskud, de laver – Smuuk Skin.
Castor Oil regnes for en af de meget heavy olier – men det var vel ikke det ‘booster’ gik på ((; men der sker jo ikke noget ved at prøve. Eller måske en dråbe i den bodylotion, der ikke giver glød nok. Men jeg har noteret noget ‘fugt versus fedt’, det er der en del at longskrive om (; God dag kære <3
Karin Winther skriver
Tak Lise ☺️😍 for det hele. Jeg bestiller en lille Castor og prøver det af.
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Og vi vil gerne høre fra Karin, når hun har fået vilde vipper (;
Dorte SC skriver
Kære Lise, Mine vipper er også tyndest yderst, og jeg har tænkt akkurat det samme, nemlig at det skyldes jeg fortrinsvist sover på siden.
Jeg renser altid makeup af, som i ALTID, jeg kan simpelt hen ikke sove, hvis min hud ikke er ren og har fået noget pleje.
Jeg bruger en mascara fra Sensai der fjernes med lunkent vandt i samme ombæring som når jeg vasker og skylder ansigtet, og kunne godt tænke mig at høre om du tror den er mild eller hård ved vipperne, idet jeg ligesom trækker den af vipperne når den er blevet blød af det lune vand.
Tak for dit altid relevante og gennemtænkte indhold😊
Mange hilsner Dorte
Lise Grosmann skriver
Dorte SC: Tak for roseord kære Dorte <3 Det er lidt svært for mig at svare på det med mascaraen, men Sensai laver jo fine produkter, så hvis det er rensemetoden, de angiver, så er der jo bare at være nænsom med en vatrondel og lade vandet opbløde før man trækker/gnider.
Men makeup, der kommer på vipperne og især i kontakt med deres udvoksningssted i huden vil altid i en eller anden grad være i risiko for at påvirke vippehæftningen i huden.
Mange hilsener
lise