I går blev husvovsen luftet ved stranden i Rørvig, for jeg kunne se, at han trængte til en afsvalning i den lummervarme, vi havde. Han strøg også direkte ud i det – skulle mine fødder senere fortælle mig – stadig iskolde vand. Jeg gik i vandkanten et stykke tid og følte mig vældig sund. Faktisk er det dejligt så længe det kun er fødderne for vinterbader sådan for alvor, det har jeg accepteret, at jeg aldrig bliver.
Jeg er stærkt misundelig på dem, der er det og jeg har prøvet at tilvænne mig med et koldt brus, men jeg kan simpelt hen ikke klare koldt vand på hele kroppen. Det føles forfærdeligt. Så når jeg går i Kneipp sundhedsmode, så nøjes jeg med at bruse benene. Og det gør jeg ofte om sommeren, fordi jeg er en af dem, hvis ben hæver i varmen. Jeg er faktisk slet ikke god til temperaturekstremer.
Må jeg i den forbindelse minde om gode gamle Vogel’s gode gamle Aesculaforce Gel med hestekstanje, der virker karsammentrækkende. Gel’en køler også lidt. Vil man gå ekstra effektivt til værks, så er der også tabletter til indvortes. Gode også til de, der plages af uro og krampe i benene om natten. Eller dem, der skal på lange flyveture. Til kramper er Altiderm Spray med magnesiumolie i øvrigt fantastisk. Før den led jeg ofte af kramper i mit højre ben, det er slut nu.
Hvis nogen af jer har ALTs beautytillæg, hvor jeg – som jeg har pralet af på alle ‘platforme’ – har fået en side til at fortælle om ‘Min skønne sommer’ sammen med blandt andet dygtige Anita Falslund , så vil I se, at jeg på spørgsmålet om jeg ændrer skønhedsrutiner om sommeren, svarer, at jeg tager lak på tåneglene igen. Jeg ser nemlig ingen grund til at bruge lak og dermed lakfjerner, når mine tæer er skjult i strømper – ingen af delene er jo en sundhedskur.
Men sæsonen startede altså i forgangen weekend, og den lak, jeg har på på soppefoto er den, jeg nævner i beautytillægget – nemlig Yves Rocher Hibiscus Rouge. Jeg ved godt, at jeg gentager mig selv, men det er en fantastisk lak. Jeg dyppede penslen én gang, og der var til alle fem tæer med dækning i første (og eneste) strøg. Penslen er bedre end de fleste pensler og lakken holder utrolig godt. Med en pris på 39 kr. er der jo råd til storkøb. Der er bare et irriterende problem, og det er, at man kun kan købe på nettet. Man (jeg) vil jo gerne se farven rigtigt. Så de må gerne snart få butikker herhjemme som de har i Frankrig.
Jeg kommer med lidt flere hotte tips, og skal jeg så lige prale også her (smil). Jeg er ALT for damerne taknemlig for at invitere mig ind i deres smukke beautytillæg. Jeg fik dem endda til at acceptere ungdomsfoto fra 2013. Jeg føler mig så godt hjemme i det foto, som min mand tog på Gudmindrup strand. Der er noget med mig og hav og strand….
Christina Hansen skriver
Jeg synes, det er ret fascinerende, at du har formået at holde det hele i lyse appetitlige orange nuancer. De leder tankerne hen på sol, sjov og varme. Så optimistisk og opløftende en farve. Den kan jeg kun blive glad af. Her havde dit bjerg af morgen-appelsiner også passet fint ind. 😉
Hvis jeg ikke var fristet af Hibiscus Rouge før, så er jeg det i hvert fald nu efter soppefoto og rosende ord.
Izia er jeg nu blevet ret nysgerrig efter. Jeg er slet ikke til rosenduft, men er vild med citrusnoter. Den skal da lige have et snus med på vejen næste gang.
Hvis Alt havde sløret navnet og ikke indsat det yndlingsfoto, tror jeg nu godt, jeg kunne have gættet, hvem der stod bag disse tips. Og ikke kun pga Odsherred-forherligelsen.
Hjemlige himmelstrøg, hud-forståelse, solfaktor-tips max 15+, håndcreme og jord under neglene – det kan kun være vores blogmutter! <3
Og lige for at tage den med ugdomsfoto (fjollerik!) en ekstra gang, så er man ikke i tvivl om hvem af jer 3 skønne kvinder, der er gift med en fotograf. Og hvem der i længst tid har haft sund hud og livsførelse på dagsordenen. Bum!
Tak for god weekend-underholdning
Rigtig god søndag <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Sikke en kommentar at lukke op til, især det sidste jo <3 bum! Jeg holder aldrig op med at bruge det foto, jeg bor så godt i det.
Med hensyn til YR lakkerne, så er de gode, har en super pensel og holder utolig godt. De følger jo også godt med i farveudvalg, det er bare mig, der er så klassisk. For mig er negle – som læber – stadig røde i en eller anden skala og nuance.
For nylig havde jeg besøg af min tidligere redaktør fra Femina og vi kørte lidt rundt og besøgte nogle ‘udsigter’. Selv om hun har været her utallige gange, så var hun målløs over, hvor smukt landskabet er. Og lyset. Fordi vi jo her har lidt Skagen-forhold – lys på alle sider. Derfor har mange malere holdt til her og gør det stadig. Hold da helt…, hvor jeg burde jobbe for turistforeningen (;
Husk bare det, jeg siger om solbeskyttelse, for jeg er ret sikker på, at jeg får ret. Det vigtigste er de gode vaner i forhold til siesta, skygge osv. og at man bruger nok. Man skal ikke smøres i UV-filtre altid, og jo mere, der er i en creme af dem, jo mindre er der af noget, der også er vigtigt. Men jeg har vist skrevet det…..(;
Det er en sjov duft, den Izia. Jeg kan huske, at alle var forundrede til pressemødet. En varm citrus med lidt blomster, som så er den særlige ‘fru Sisley’ rose i molekylær udgave.
Jeg takker i den grad for weekend-ros og ønsker god søndag <3
Susanne J skriver
Har lige været på miniferie i Paris med familien. Og havde lige kort forinden læst din anbefaling af Yves Rocher neglelak. Så da vi kom forbi en Yves Rocher forretning på Montmatre, rev jeg min datter med ind for at kigge på neglelak. ????. Endte med at købe den smukkeste orange, som nu pryder både mine fødder og hænder. Plejer ikke at bruge neglelak på fingerneglene, men den farve er for smuk til kun at have på tæerne. Og den holder også godt. Fund til prisen. Så tak for en god anbefaling. Apropos anbefaling, så har jeg lige købt Ledflex, som jeg også håber kan hjælpe på min stive skrivefingre ????
Lise Grosmann skriver
Susanne J: Hvor er jeg glad, at du er tilfreds med mit tip, det er en utrolig lak, og det ville det også være, hvis den var dyrere. Jeg håber, du får glæde af Ledflex også, jeg synes virkelig, det har hjulpet. Eller hjulpet mere. For jeg har ingefær i teen hver dag og har ofte i perioder taget gurkemeje, så jeg var jo ‘påvirket’ (; i forvejen.
Anneka skriver
Jeg soppede også i havet, for et par dage siden – og sov SÅ godt om natten! Det er altså den bedste sovepille for mig, om det så er mineralerne i havet eller jordforbindelsen eller lyden. Nok det hele! ????????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er det sikkert også godt for – ud over at styrke immunforsvar og via det en masse andet. Der er sikkert foruden det med homoestasen også en påvirkning af zoner under fødderne. Jeg har faktisk sovet godt i to nætter, så hvem ved hvem ved….what the bleep do we know (;
PS: Jeg har ofte tænkt, om jeg skulle tage noget sovegrej med til stranden og sove der, den lyd af havet – om det klukker, skvulper eller bruser – den går lige i sjælen. Jeg lægger mig ofte på stranden (også om vinteren!!! – konen er tosset) og bare lytter. Jeg elsker synet af uendeligheden, derude, hvor hav og himmel mødes. Der er en grund til, at det har fascineret malere, digtere, filmmagere osv.
Anneka skriver
Ja og det er jo også SÅ udrensende!
Det kan jeg helt sætte mig ind i. Tænk at vågne til den lyd. Ih altså. Jeg har også lagt mig, uden for årstiden et par gange. Bla hvor der var den fineste støvregn. Det var sammen med en anden, vi faldt i søvn med hovederne under en paraply.
Og ofte kan jeg ikke lade være med at løbe lidt frem og tilbage sammen med bølgerne. Lidt tosset er ‘man’ også her ja –
gudskelov 😉
Lise Grosmann skriver
Anneka: Gode oplevelser, du der beskriver. Jeg ved ikke, om jeg turde sove der alene og manden vil ikke. Endnu en udfordring at tænke over (((;
HeLene skriver
Det lyder dejlig Lise, og så pæne billeder på fusser med humørforhøjende lak. Jeg har det også sådan med lak på tæerne, det er en sommerting, og hvis jeg har overskud til det, så bliver jeg bare glad i låget når jeg ser mine tånegle funkle i en glad farve!
Har du også prøvet Loreals nye(re) lak den med noget med huile i navnet? Jeg har nemlig forelsket mig i en olivengrøn farve men ikke nået at købe den endnu og så ser flasken lidt stor ud (foretrækker små lakflasker) og jeg ved ikke om penslen er god. Min favorit lak er Dior, især når det laver GWP og man kan få fat i deres minilak, som er magen til de store men i halv størrelse. Gris montaigne får vel aldrig af mode, det er min favorit farve, men ikke rigtig en sommerfarve-nu vil jeg have nogle af ‘humør’ farverne fra Yves Rocher-må ind og botanisere, elsker totalt at de deler dem op efter type så det bliver nemmere at finde ret. Smart! Burde være lovligt (kiddin) med både lak og øjenskygger, ik? *smile*
Så, slut med frokostpause sludder herfra, kram til alle og ønsker om en dejlig solskinsdag!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg er ikke kommet til alle de anderledes farver på egne negle. Jeg kører (; som regel nude på fingre og rød på tæer. Jeg har ikke prøvet L’Oréal lakken.
Dior er og bliver for evigt ren memory og dermed noget særligt. Jeg gav som kosmetolog rigtig mange Dior-manicurer – jeg har vist også plaget jer med det på bloggen.
Den med øjenskygge *smil*, den fanger jeg ikke rigtig. Men sludder er det aldrig…..jeg er beæret over, at du bruger frokostpause på at skrive med mig. God weekend kære
HeLene skriver
Eh, det var en lidt søgt joke om at der burde være lovpligt at deklarere om lakker og skygger var med eller uden skimmer/mat/glitter.
Det mener jeg altså ikke at det burde være, men det er super nice med sådan en oversigt som YR har lavet der det fremgår om det er med eller uden shimmer, glitter eller gel effekt. Især hvis man skal bestille over nettet, som man jo skal her. Ros til dem og tak for dine tip. Har spottet nogle farver som skal tjekkes ud! God aften kære!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Nåeee, den faldt langsomt den tiøre. Ja, du har ret og jeg sidder og synes, at nogen gør det, men uden at kunne huske hvem. På nettet, hvor fotos ikke altid er god kvalitet, ville det i hvert fald være en god idé. God lørdag (og så så jeg lige, at jeg havde overset en kommentar, så jeg vender tilbage).