Der var som sådan ikke noget nyt i det dr. Claudia Aguirre fortalte i mandags, og jeg har også skrevet adskillige gange om sammenhængen mellem hud og hjerne, berøring og vores fysiske og sjælelige velvære, faktisk allerede før vi bliver født…..HER f.eks. Men fordi videnskaben er blevet opmærksom på vores sansers dybe indflydelse får vi bekræftet ‘formodninger’ gennem teknologisk bevisførelse. Det behøver ikke længere høre til i kassen ‘what the bleep do we know’. I øvrigt er det sensoriske ikke det mindste nyt for kosmetikbranchen, og de, der har ofret tid på det, det er dem, der laver de cremer, der føles så vidunderligt, at vi køber dem igen og igen.
Og selvfølgelig arbejder man også med duft og som jeg skrev HER, så har japanske Shiseido – som måske er det mest spændende brand på det her område – også inddraget lyds betydning. Og lyd talte dr. Aguirre også om, men nok for denne gang. For vi skal tilbage til de varme hænder. Da Claudia Aguirre talte om hænder mod hud, når hjertet er med og det magiske, der så sker, så følte jeg en dyb længsel efter det, jeg oprindelig var. En kosmetolog, der berørte menneskers hud og havde en unik mulighed for at gøre dem godt på et dybere niveau end cremen, der var imellem os.
Jeg kunne rigtig godt lide at give massage og selvfølgelig især kropsmassage (min mor var storforbruger). Jeg husker, at jeg gik i en eller anden tilstand, hvor jeg var meget fokuseret på mine hænder. Enten det nu var for at lindre knudrede infiltrationer eller for med kølige hænder at lindre en hovedpine eller simpelt hen bare sende personen i alfaland, sådan som kun hænder kan. Hænder har øjne, og hvis man ser sig for med dem, kan intet måle sig med effekten af berøring. Nå, men helt konkret nævnte Claudia Aguirre, at når netop det skete – hænder mod hud, når hjertet var med – så kunne der måles større aktivitet i hænderne og en rolig hjerterytme hos den, der blev masseret.
Og ved I, hvad jeg vil med alle de her ord, jeg vil, at I husker det og forstår den mulighed vores egne hænder og hud forærer os for at skabe dyb afslapning og velvære. Giv jer tid, nyd de lange gode strøg, træk vejret dybt. Og med hensyn til det sidste, så har videnskaben her jo også bevist, at en dyb indånding har en effekt på flowet af cerebrospinalvæske (=CSF, rygmarvsvæske som beskytter centralnervesystemet). Jamen, hvor er vi geniale alle sammen.
God dag derude <3
Vi tager alligevel de tre lyde med, der virker allerdybest på os – hav/vand, vindens susen i trætoppe og fugle (beklager, det var, hvad jeg havde af foto….skovspurve på spa hos Lise).
Claudia Aguirre skriver blog på Huffington Post og HER f.eks. om den luft, vi indånder, som ikke altid er så god for os.
Dejlige ord, og billeder! Jeg sidder foran skærmen, men længes pludselig efter at gå tur ved vandet eller i skoven….det lyder som en weekendplan 🙂
God dag!
Sisi: Da det tilsyneladende bliver godt vejr i weekenden, så prøv min praksis – hvis du ikke allerede gør – læg dig flak nede ved vandet, luk øjnene, træk vejret roligt og lyt til havet. Og nu, hvor vi ved, at man ved, at spinalvæsken cirkulerer under indånding, så kan man jo ligge og visualisere, at man trækker i den med sin indånding ((;
Skønt indlæg!!! Og billeder dertil!
HeLene: Tak kære!
Anneka: Ja, katte har talent for hedonisme og er om muligt endnu mere kælne end hunde, som jo også ofte har størrelsen imod sig. Lige som vi – som du skriver – heller ikke altid kan finde en hånd. Des vigtigere er det, at vi husker os i de daglige ritualer, hvor berøring indgår. Og de der børster er jo også en mulighed for at ae sig.
Jeg ville heller ikke trives uden de gode lyde, men Danmark er så lille et land, at man aldrig har langt til et sted, hvor bølger rulle og trætoppe suser.
God aften/nattesøvn også til dig!
Hænder, berøring, lyde, lys, farver og billeder og en dyb vejrtrækning, så har man det godt. Tak igen for smukke billeder. A propos billeder er jeg ganske betaget af Lises smukke Benved. Sådan en vil jeg også gerne have.
Bente G: Ja, vi er genialt skruet sammen i virkeligheden. Det er desværre ikke min Benved, men hvert eneste efterår beslutter jeg, at NU skal jeg have en.
🙂 Lidt sjovt, jeg havde lige lukket katten ind og selvom den har været ude siden i går aftes og er sulten så er det vigtigste – ALTID at blive aet og kælet og SÅ skal den have mad. Jeg tænkte lige at dyrerne kender deres sande behov bedre end de fleste mennesker. Vi lærer at lægge låg på fordi det ikke altid er lade-sig-gøre-ligt at få dem opfyldt, i en kø i Netto eller på arbejdet; Åh gider du lige ae mig på kinden og gerne på ryggen tak!
Tænk at vejrtrækningen påvirker cerebrospinalvæsken. Jeg har gået til kraniosakralterapi flere gange, som jo også gør det samme.
De tre lyde kan jeg ikke leve uden!! Det har været 1. prioritet mår jeg skulle finde et sted at bo. Enten at kunne høre havet eller susen i trætoppe eller / og fugle! ?
Rigtig god eftermiddag / aften / nattesøvn!