Bakterier ligger på lur alle vegne i øjeblikket….fra host og nys eller måske hygger de sig i de lækre retter på julebuffet’en. Ingen har lyst til at blive lagt ned af ubehagelig virus lige før det skulle være julesjovt og hyggeligt. Nogen skønhedskur er det unægtelig heller ikke. Så man må tage sine forholdsregler.
Et godt råd med hensyn til julemad, du ikke selv har lavet eller har fuld tillid til: Drop salaten og spis det varme, som skal være ordentlig gennemvarmt. Faktisk spiser jeg, der er virkelig råkostfan, stort set altid varmt, når jeg spiser ude. Og jeg er ret hysset i mit eget køkken, min mand siger ofte, at det er lige før, vi skal have skoldet hænder. Jeg vil bare ikke have dårlig mave, det er SÅ ikke sjovt.
Et andet godt råd: Hav alcogel eller desinfektionsservietter i tasken og på køkkenbordet, så bakteriefri hænder altid er inden for rækkevidde. Servietterne kan du også bruge til at desinficere f.eks. toiletsæder, der ikke virker tilforladelige. Selv kommer jeg rigeligt Tea Tree Oil i den flydende håndsæbe, jeg har ved køkkenvasken. Denne geniale olie har været kendt siden de australske Aboriginals opdagede, at den var virus-og bakteriedræbende. Det kan også være en god idé at komme den i rengøringsvandet, når køleskab og køkkenbord skal have en ekstra omgang. I øvrigt er et dup ren Tea Tree Oil på en bums en effektiv gå-væk kur.
Australian Bodycare Pure Tea Tree Oil koster 99 kr. for 30 ml * Apotekets Alcogel koster 19,50 kr. for taskevenlig 75 ml og 69,50 for den store med 500 ml * Desinfektionsservietterne koster 39,50 kr. for 20 stk.
FAQ Vi dør, hvis vores krop indeholder nogle få procent alkohol, og bakterier giver også op. Den alkoholopløsning, man bruger til at desinficere hænder med, er typisk på 7 procent og uden det vand, som er betingelsen for alt liv. Alkoholen ødelægger proteiner i cellen, som er nødvendige for dens livsprocesser. Sæbe virker ved at opløse cellemembraner og får derved cellen til at gå i stykker, så sæbe slår også bakterier ihjel. Vær opmærksom på, at både alkohol og sæbe udtørrer huden, så giv også håndlotion plads i tasken og ved køkkenvasken.
PS: Har du svært ved at fordøje den fede julemad, så hent hjælp hos artiskok. Det virker faktisk både befordrende, så du ikke bliver helt forstoppet, og samtidig fremmer det fedtfordøjelsen. Cypar koster 199 kr. for 60 kapsler.
Skriv et svar