….noget til den mentale ydeevne, lidt drikkesnak, nyheder og så er der også et godt beautytip (med rabat)
Jeg bilder mig ind, at jeg glemte den, men måske fortrængte jeg det af skræk for, at I skulle tro, at jeg var på grænsen af demens, men de er altså også populære ved eksamens-udkørthed. Hver dag tager jeg således – og har gjort det gennem lang tid – KAL Brain Support med påskriften: Mental Ydeevne. Jod bidrager til normale kognitive funktioner såsom hukommelse og koncentration. Og med anprisning på emballagen har vi altså bevis for effekt.
Jeg valgte af tage billede af bagsiden, så I kan se fuldt indhold, og der er jo foruden vitaminer, mineraler og antioxidanter nogle urter og fedtstoffer, som styrker hjernen. Der er mere om Brain Support HER.
Og fordi jeg nu nævnte det i går med at være opmærksom på dosis af forskellige stoffer, så vil jeg lige minde om, at man ud over sine traditionelle kosttilskud skal huske at lægge det, man drikker, til. Og det gælder især de populære shots. De indeholder netop ofte stimulerende urter, og man kan altså risikere at sætte sig selv på speed, så man ikke kan finde ro og søvn.
Alt sammen gode sager. Bare husk, at alt tæller med om det er piller, pulver, flydende eller gummies…
Og hvad antioxidanter angår, så kan man faktisk få for mange. Det er stoffer, som er gode for os i mikromængder og allerhelst i naturlige omgivelser i frugt og grønt. Ingen kender til fulde deres virkningsmekanisme, men der er selvfølgelig fremmere og hæmmere i planter. Planter bruger antioxidanter som forsvar og i store mængder kan de være giftstoffer for os.
Og når vi nu er i afdelingen for kosttilskud og I nævnte Longo Vital i går, så har de fået nyt look. Jeg har ofte købt deres Classic med urter. Men også, når man vælger et multivitamin-produkt for at sikre sig, at specialtilskud har de partnere, de har brug for, så skal man være opmærksom på overdosering. For eksempel på D-vitamin (og andre fedtopløselige vitaminer). Læs mere HER.
Og så lover jeg beautytip i overskriften, og det drejer sig om en ny serie hos beaumonde.dk, der jo er kendt for at være specialist på K-beauty. Og måske er det ikke den førende trend lige nu, men tro mig, ingrediensmixet holder hele vejen. Og priserne er ofte yderst acceptable. Især når der er UDSALG, som der er nu, hvor du bl.a. finder den fantastiske Bifida Biome toner til bare 195 kr. for 400 ml!
Og når nu du er på besøg hos beaumonde, så tag et kig på den nye ROOTREE serie HER. Der er for os på nyhedsbrev 20% rabat indtil 10. oktober 2021 med rabatkoden INTRO. Som navnet antyder med sin sammensætning af ‘root’ og ‘tree’, så er serien baseret på ekstrakter – olier, safter m.m. – fra træer og andre af skovens planter. Vegansk og uden parfume.
Jeg synes, Phyto Ground er lidt spændende, fordi den har en af de mest holdbare ingredienser forstået på den måde, at man har brugt trækul nærmest altid til at rense hud – og vand i øvrigt. Marie Brodersen, indehaver af Beaumonde og tidligere skønhedsredaktør på ALT for damerne, forklarer i sit blogindlæg HER.
Og hun har helt ret, for trækul er ikke mindst interessant rens i forhold til alle, der lever i bymiljø og usættes for mikrosmå forureningspartikler på deres hud.
Og når vi nu er ved skoven og træers præstationer, så er de her jo fantastiske….♥
Pernille S skriver
Synes godt nok det er lidt svært helt st beregne kosttilskud i forhold til frugt/grønt og diverse! Tænker jeg kører safe ved kun at tage en enkelt pille med D-vitamin og kalk, når jeg samtidig tager LongoVital klassisk…
Så tager jeg stærk B-combin, ekstra magnesium, mælkesyrebakterier Lactocare 25 milliarder, UniKalk forte m D-vit – alle fra apoteket. Flydende fiskeolie fra Nordic m. Citrus og Cholessin Røde Ris – begge fra Helsekost. Supplerer ved optræk til forkølelse (som nu!) med Echinaforce. Så fik du alligevel et kik ind i mit husapotek 😘
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det er det også, svært at beregne. Vi ved jo heller ikke, hvor meget der reelt er i den mad, vi spiser, for der er ikke altid det, der ifølge bøgerne burde være. Men jeg synes, at det lyder safe, og du er jo absolut vidende på det her også.
Du er dygtig, at du tager flydende fiskeolie, jeg kan ikke få det ned. Men jeg har netop lagt ‘røret’ efter at have talt med en kollega, jeg har kendt i mange år, og hun havde set, at jeg viste kapsler og fortalte mig, at den opvarmning, der skal til for at lave kapsler kan harske olien. Jeg bad hende om hun ville skrive et gæsteindlæg, så vi alle kan blive klogere.
Øv, at det første indlæg blev spist og tak for et resumé <3
Kh lise
Pernille S skriver
Jeg blander typisk min fiskeolie i A38. Nøder, rosiner og müsli. Så glider det ned. Ja kan endog blive helt afhængig 😉
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Blive afhængig! Af fiskeolie! Min kollega spurgte, om ikke jeg tog yoghurt eller A38, for så kunne jeg komme fiskeolie i der. Det kommer nok aldrig til at ske, men jeg må snuse til en af mine kapsler og være sikker på, at olien ikke er harsk
Pernille S skriver
😂🤣😂
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg siger det ikke, hvis jeg pludselig gør det alligevel (;