Fra mirabellerne lægger ud i april er landet som én stor blomstrende frugthave med maj måned som højdepunktet. I min verden. Jeg kunne aldrig bo i et land, hvor der ikke var forår. Skiftende årstider i det hele taget.
Og hvad angår årstider, så er maj jo ikke den ideelle for at plante sig et æbletræ. Men det er heller ikke umuligt. Masser af vand er forståeligt nok en betingelse. Og har træet klump, så er det en god idé at sætte det i en spand og lade det suge før det kommer i godt gennemvandet jord. Og løber vi ind i en tør periode, så skal der selvfølgelig vandes.
Men….efterår, hvor bladene er faldet af og jordfordampningen ikke så stor, er unægtelig det optimale.
Da jeg satte foto på Instagram vrøvleskrev jeg lidt…..”Jeg er ikke spor japansk men pæredansk. Selv om jeg er et æble og det var en skotte, der opfandt mig i forrige århundrede. James Grieve hed han, så det hedder jeg også. Jeg står her, fordi de mennesker, der bor her, ikke vil hjælpe mig mod skadedyr. Jeg må klare det hele selv, og jeg er en robust sort, siger de. De siger også, at jeg smager fantastisk. Men det er småt med bier i den her kulde, så jeg ved ikke, hvor meget jeg kan levere i år. ?? Vi krydser fingre og takker James.”
Anneka skriver
Det var nu et sympatisk og empatisk ‘vrøvleskriv’ :)??
Et forsinket tip til Kis, som efterlyste en god blog. Det synes jeg MadforLivet.com af Anette Harbech Olesen er. Den er godtnok ikke specielt for 50+, vist heller ikke noget særligt om motion ?men der er en masse god viden og inspiration til sund kost og levevis og gode opskrifter.
Kan godt følge dig med ‘siner kære Lise ?
(Sniiiif) Tror nu også det er svært at blive ordentlig rask på dansk hospitalsmad.
Men også bare farven! ..Tænk det er både smag, duft, form og farve der går op i en højere enhed. Genial den natur! ?
God weekend
Lise Grosmann skriver
Anneka: Er der noget med, at man går i barndom (;…eller også skulle jeg have skrevet børnebøger i forrige århundrede, for jeg tror ikke spændingsniveauet holder i dag.
Tak for tip til Kis.
Jeg er så glad over at mindst et menneske forstår min ‘sinpassion <3 Jeg spiser en hver eneste morgen og jeg bliver aldrig træt af dem - selv om de er bedst ved juletid. Jeg glemte helt formen - jamen, det er da fantastisk som naturen er genial, som du skriver. God weekend kære <3