Ukrudtscreme

Jeg har kulsukkerrod i haven. Det er jo uinteressant for alle andre end mig, og jeg vidste heller ikke, at de store lillablomstrede planter (som manden meget gerne så VÆK), var kulsukkerrod. Først da jeg læste om Symphytum Crème blev jeg klar over, at jeg giver rodplads til en fin lægeurt. Mange faktisk. For ukrudtet – eller skal vi respektfuldt kalde dem vilde planter – gror frodigt her side om side med de såede morgenfruer, som også er lægeurt. Og spiselig. Lige som tallerkensmækkeren. Det er pudsigt, at et af de søgeemner, der går igen og bringer BeautyBlog frem, er min tekst i sin tid om blomster på menuen.

Munkene kendte til de vilde planters særlige egenskaber. Og i nyere tid urtelæger som dr. Vogel og Mességue, som også kastede sig over helende hudsalver og ukrudtscremer, som jeg kalder det. Margit Melissa Klinder ikke at forglemme, som var en dansk firstmover i 1986 med den legendariske psoriasis-salve, som hurtigt blev til en egentlig kosmetikserie baseret på planterne med de særlige egenskaber.

Maurice Mességue efterfulgte sin far Camille, som lindrede dårligdomme hos bønderne i Gavarret i Frankrig. Han blev en berømt naturlæge og siden 1958 har Mességue side om side med urteteer fremstillet naturkosmetik. Crème Antirides, en af de første cremer, Maurice Mességue rørte sammen, fås stadig. Men udviklingen går heller ikke forbi de gamle urtespecialister og således heller ikke hyaluronsyrens herligheder, som er tilført Serum Hydratant.

Og dr. Vogel, som gav os Echinacea, Rød Solhat, her i Europa. Hold da op, hvor har de Bioforce-dråber reddet mig fra mangen en forkølelse – de kurerede faktisk også min høfeber. Dr. Albert Vogel var en pioneer, en ildsjæl, en Indiana Jones, der gennemsøgte kloden for at lære om helbredelse ad naturens vej. Til sine dages ende i 1996 levede han spartansk på vegetarkost og blev – måske derfor – 94 år gammel. Mange af hans teorier har stået deres prøve under videnskabens lup. Hans kultbog Den Lille Doktor tåler læsning også i 2014 og står helt sikkert på landets biblioteker. Jeg passer godt på bogskattene i mit lille bibliotek (; Echinaceacremen tror jeg på er en sand hudstyrker og Herb Creme med bl.a. morgenfrue har stået sin prøve her i huset over for rifte-sart hud. Og kulsukkerrod, den kan ifølge min kilde om lægeplanter, skrive behandling af bumser og bylder samt psoriasis på sit ukrudtscremeCV (altså betændelseshæmmende og sårhelende) og fordi dens indhold af stoffet allantoin fremmer cellevæksten har den også antiage-egenskaber. Men man bør aldrig indtage kulsukkerrod under nogen form!

Sådan er det med naturen, og det har egentlig altid undret mig, at det etablerede system afviser, at planter kan besidde helbredsfremmende egenskaber, når man aldrig er i tvivl om, at nogle af dem er giftige. Som dyrene – og ved at betragte dyr – har vi engang i tidernes morgen vidst, hvad der var godt og hvad der kunne være farligt. Nu er vilde planter blevet fra-grøft-til-gryde-superfood og stjerneingrediens også i cremer, som man måske ikke lige kan kalde “ukrudtscreme” (;

OBS! Har I set, at BeautyBlog i sommerens blomsterboomende anledning har skiftet flakonerne i facebook-logoet ud med lidt fotoshooting fra haven. Det er jo en holistisk skønhedsblog, og man bliver glad i låget af se på blomster. Hvis I skulle kende nogen, der kunne tænkes at ville like BeautyBlog, så send gerne en opfordring til dem. På forhånd tak!