For hvorfor er det, at visse præstationsstærke ingredienser ikke kommer på forsiden
Du skal nok få at vide, hvis der er A-vitamin, C-vitamin, niacinamid eller hyaluron i dit serum, og det er da i den grad hudforbedrende ingredienser, man bør have i sin daglige rutine. Men de gør det jo ikke alene!
Hvis der står noget med rødme eller pigment, vil du helt sikkert se niacinamid. Og er niacinamid på hys-dig-ned-opgaven, så er selskabet ofte panthenol, som ikke får forsiden. Og når opgaven er pigment OG hys ofte i selskab med lakridsrod, som heller ikke får forsiden.
Og har du nogen sinde set vand fremhævet (smil) eller bare glycerin. Og hvis du vender dit serum/din creme om, så er sandsynligheden for, at de står først ret stor. Alt det andet skal jo røres op i og med noget, og det er de to ret gode til. Og pst! glycerin slår måske i virkeligheden hyaluron på fugttalenter. I hvert fald er sidstnævnte ikke meget værd uden.
Nå, det var en spøg – selv om det er kosmetisk alvor (; Det, jeg vil frem til, som jeg har prikket til før, det er, hvorfor ingen fremhæver lakridsrod. Det efterspørges så meget i dag, at der er videnskabeligt belæg for påstande og des større bliver min undren over, hvorfor denne ingrediens ikke bliver præsenteret med alt det, den kan? Hvorfor ikke prale på forsiden? Be happy if it’s on the ingredient list 🙂 som de skriver på INCIDECODER.
Jeg mener, hvis man både kan berolige hudhys, mindske rødme og kløe ved atopisk eksem, pletblege og bremse flere af dem, virke anti-inflammatorisk, gokke radikaler og afhjælpe akne, så er man da en stjerne. Og i øvrigt også med stor anerkendelse fra nutidens hudlæger herunder huddoktorguru Leslie Baumann, der nævner den som en af de bedste tyrosinase-hæmmere. Og så er vi fremme ved det, som gå-væk-hyperpigmentering drejer sig om. Bremse melanin.
Lakridsrod er velkendt som medicinsk plante – hvad var hostesaft uden!? Og hvorfor advare mennesker med forhøjet blodtryk mod at indtage lakrids, hvis ikke den havde (her negativ) medicinsk effekt. Og når noget har været anvendt lige siden det gamle ægypten og i indisk, græsk og kinesisk medicin, så er der nok noget effekt, der er værd at tjekke. HER og HER står en del om plusser og minusser, og der er meget mere læsning ‘derude’ – men gå efter seriøse videnskabelige sites.
Som det ses, så er det glabra-udgaven af Glycyrrhizate-slægten, der skrives om. Det er den mest anvendte, også når det kommer til hud (glabridin ekstrakt).
Foto: De har én ting fælles – nej tre ting! De er effektive produkter fra seriøse brands, de deler en ingrediens, men den står på forsiden. Ingrediensen er lakridsrod. Brugt for forskellige af sine talenter, og bemærk, at der er to hårprodukter. Juhldal bruger lakridsrod i sin PSO-shampoo til tør, kløende hårhud. Og Aveda har forstået det med at behandle hårbund som hud med et serum. Netop her er der brug for alle de regulerende og dulmende anti-inflammatoriske egenskaber, som bl.a. lakridsrod præsterer.
Men der er flere Glycyrrhiza arter selv om glabra er den mest anvendte. På ingredienslisten kan stå forskelligt alt efter, om ingrediensen er der i vandopløselig form til bekæmpelse af inflammation eller i olieopløsning til de-pigmentering. Faktisk er lakridsrod kært barn med mange navne.
Jeg er stødt på ingrediensnavnet Diposassium glycyrrhizate (aktive del er glycyrrhizin) i forbindelse med inflammation, Glycyrrhiza glabra i forbindelse med de-pigmentering (den aktive del er glabridin) og Glycyrrhetinic acid som antioxidant og huddulmer. Er problemet en overproduktion af hudfedt og tendens til akne, så skal man kigge efter Licochalcone (Glycyrrhiza inflata), der netop har styr på kontrol af sebum og den inflammation, der også her er tale om.
Når lakridsrod pigmentbleger, så gør den det som nævnt ved at hæmme enzymet tyrosinase (med aktivstofferne liquiritin og licochalcone) uden hvilket pigmentprocessen ikke kan aktiveres. Man har sammenlignet lakridsrod med både hydroquinone og Kojic acid, en anden pigmentbleger, som den hævdes at være overlegen, og det samme gælder i endnu højere grad Ascorbic acid, altså vitamin C. Men det afhænger selvfølgelig af koncentrationen i produktet. I øvrigt tillægges lakridsrod også en vis UV-absorberende effekt.
Listen over arbejdsomme ingredienser i hudplejen er lang og der kommer hele tiden nye til ofte udviklet gennem grøn bioteknologi, som er en af de stærkeste tendenser inden for kosmetikken. Det må hilses velkommen.
Men bare lov mig at huske de hårdtarbejdende, alsidige heroingredienser, for de er der stadig, og hvorfor skulle man også droppe at bruge et multitalent som lakridsrod. Men tilsyneladende sælger ordet lakridsrod ikke, og det fører altså til, at man somme tider kommer til at prale af noget andet på forsiden selv om det står langt nede.
Torsdag er gået hen og er blevet lille-fredag, men i dag stiger den i graderne her på bloggen. Så det er ugens sidste longlæsning fra mig. Vi må simpelt hen nyde hvert minut af denne skønne september-sensommer. God weekend og kærlig hilsen ♥
Pernille S skriver
Så fint et skriv Lise. Værd at notere sig ift pletter på håndryg!
Lakridsrod planten har meget smukke hvide blomster, og rødderne får børn som besøger min have lov at tygge i. Mindes egen barndom hvor de gule safter løb ud af mundvigen🤣 Måske DK kunne begå sig i produktion til skønhedsindustrien, hvis ikke allerede dette sker. Undrer om nogle forretninger overhovedet sælger rødderne længere…
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det er jeg glad for, at du synes og tak for at skrive det. Og selvfølgelig kender du også lakridsrodsplanten. Jeg har faktisk ikke engang tænkt over, om den kunne dyrkes i Danmark. Det kunne da være, jeg skulle skubbe lidt til naboen, så jeg kan få dem på marken ved siden af i stedet for rapsen, der står sort og vissen det meste af sommeren (;
Jeg husker også, at vi tyggede lakridsrødder, da jeg var barn og nu, du nævner det, så har jeg faktisk ikke set dem. Men googler man lakridsrod, så kommer der mange frem men mest helsekostbutikker. Kh lise
Michelle Persson skriver
Tak for et virkelig interessant skriv!
Hvilket produkt ville du vælge eller fremhæve som pigmentbleger?
Kh Michelle
Lise Grosmann skriver
Michelle Persson: Paula’s Choice, Dermalogica biolumin-C og Zo Skin Health samt New Nordic angiver ‘brightening’ som fokuseffekt. Jeg har ikke testet dem imod hinanden, men som nævnt er det alle fine produkter.
Der er også Nivea Luminous anti-dark spot og Ducray Melascreen, som er vældig effektive pigmentblegere – de indeholder bare ikke lakridsrod men andre aktivstoffer, der er videnskabeligt underbygget. Kh lise
Karin Winther skriver
Sikke spændende skriv, som jeg først har fået frem i dag. I går ville min phone nærmest ikke noget, og det lige midt i et mord i min krimi på e-reolen😳😊
Nå. Dejligt! Jeg skal i den grad på jagt efter lakridsrod, næste gang jeg skal investere i beauty. Jeg havde det på listen da du nævnte det sidst, men glemte det. Med så mange talenter burde den da være SÅ meget på forsiden, og især i produkter hvor den rent faktisk er i 😊.
Jeg har tænkt at smashe nogen friske oliven i morgen, lægge dem i vand og bodynusse mig med det fedtede vand. Det må også kunne noget 🇬🇷😄
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Tak kære, og ja, jeg har raset over det før og også mht panthenol, som er en fantastisk ingrediens både til at fugte og berolige. Den anvendes ofte, men det er åbenbart ikke noget at prale af (; Du bruger sikker allerede produkter, hvor glycyrhizzen er i teamet, men skal du finde pigmentblegere, når nu du har branket dig i den græske sol (smil), så er den god at kigge efter, fordi den både lysner og spænder ben for melanin.
Jeg tror, at det bliver dejligt bodynusseri, men du skal da nok piske/røre en del for at holde de to forskelligheder samlet. God dag og weekend <3
Karin Winther skriver
Ja man synder jo allivel lidt med den sol, når man gerne vil solkysses 😊
Så er det godt med råd 😇🙏🏼
Når ikke oliven i dag, for tænk, mit træ her er uden oliven. Det mærkelige forår gør olivenolie meget dyr til vinter .
Jeg må over i den anden have og høste nogen der har lidt farve og lidt størrelse !
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Jeg tror, det er de færreste, der er så tæt og ofte smurt, at der ikke bliver bare lidt kulør, og det regnes jo stadig for attraktivt med ‘solgylden glød’, som det siges/skrives (;
Jeg har godt læst/hørt det med oliven-problemerne. Vejret har vist spændt ben for en del rundt omkring i år. Håber, du finder, hvad du søger <3