”Man burde forbyde birketræer!” sagde én med birkepollenallergi til mig på et tidspunkt, og tilsyneladende mente vedkommende seriøst, at man burde fjerne alle birketræer og forbyde at plante nye, fordi de var til gene for dem med allergi. Hvad bliver det næste, tænkte jeg? Men jeg blev mindet om, at den næste synder er fundet, da jeg læste med hos beautyspace forleden.
Jeg har det lige som Anette, jeg er grundigt træt af klapjagten på æteriske olier. Egentlig passer det slet ikke med tidens tilbage-til-naturen trend med høns i haven og egen avl på middagsbordet. Så er der i hvert fald rigtig meget, man skal holde sig fra at servere. Krydderurter f.eks. De er jo de rene bomber af duft og smag netop fordi de indeholder æteriske olier.
Foruden duft og smag har æteriske olier også en terapeutisk virkning på sind og krop – og hud! Mennesket har levet med dem og brugt dem i årtusinder, og vi er her jo endnu. Måske netop fordi der – også – er æteriske olier derude. For en ting må man lade naturen, den har haft en holdbar opskrift. Og altid et formål med tingene. Det ville være vanvittig upraktisk – og derfor utænkeligt – hvis noget, der er så udbredt som æteriske olier, skulle være skadeligt for os i naturlige doser.
MEN selv om det ikke er naturens skyld, at nogle mennesker døjer med allergi, så skal man selvfølgelig undgå ting, man ikke kan tåle. Også når de kommer fra naturen, for så er kroppen ligeglad med oprindelse. For ikke at gentage mig selv, så læs her og her, hvis du vil have flere synspunkter f.eks. med hensyn til æteriske olier kontra ”parfumestoffer”.
Fotomontage: Jørgen Frandsen
Mette Marie Frølund skriver
Du rammer så meget plet kære Lise!!!
Der er æteriske olier i stort set alle mine hudplejeprodukter. Hvorfor? Fordi de har fantastiske egenskaber, hver og en.
F.eks. har pebermynte den egenskab, at når den er blevet optaget af huden udskiller den sig igennem lungerne. Super godt hvis man lider af hoste, og putte et par dråber i en body lotion og smør på brystet.
Og jeg kan blive ved og ved og ……… 😀
Lise Grosmann skriver
Skønt, at du som ekspert er enig kære Mette Marie!
Lise Grosmann skriver
Alt med måde er en god strategi i livet, det giver jeg dig ret i Marlene, meeen alt efter, hvad du hentyder til, så er naturen det sunde alternativ og nok ikke den egentlige årsag til vores allergier.
Marlene Høj skriver
God pointe – Jeg har lært mig selv, at når noget er naturligt, så er det ikke nødvendigvis sundt eller bedre end andre alternativer.
Jeg er selv allergiker (birk, græs og bynke og en hulens masse krydsallergier), så jeg bruger min sunde fornuft og tænker ‘Alt med måde!’.