“Huden skal sikre, at organismens celler ikke mister vand og elektrolytter………..Huden skal være en effektiv barriere for organismens øvrige celler mod de mikroorganismer, der findes i det ydre miljø……..Ved et lavt vandindhold i de keratiniserede celler vil der være tendens til øget afskalning af det yderste cellelag. Det øger risikoen for små åbninger i hudbarrieren. Indtrængende stoffer, der skader cellerne i epidermis kan igangsætte en inflammationsproces. Det kan medføre symptomer som hudkløe, svie og rødme.” Står der i min og formentlig enhver lærebog for anatomi og fysiologi under afsnittet om hud.
Senere står der…..”Hyppig håndvask med vand og sæbe kan bryde de tætte forbindelser mellem de forhornede (keratiniserede) celler. Herved skabes små åbninger i den epidermale overflade. Det medfører brud på diffusionsbarrieren, så allergener og mikroorganismer kan komme i kontakt med keratinocytter, langerhanske celler og lymfocytter i epidermis. Det betyder en øget risiko for inflammatoriske eller allergiske reaktioner i huden. Disse hudreaktioner kan fremstå som irritativt kontakteksem og allergisk betinget kontakteksem.”
Det ved vi, vi skal være forsigtige med skrap rens af vores hud og ikke mindst den i ansigtet, som vi gør så meget for at den skal præsentere sig som sit bedste. Hvorfor er det så lige, at vi ikke kan trække parallel til skrub og skur og peeling, som temaet har været i kommentarfeltet. Altså AHA/BHA/LHA = alfa/beta-hydroxy syre og beta-lipohydroxy syre, som har keratolytisk virkning og opløser bindingerne mellem horncellerne, så cellerne fjernes fra hudoverfladen.
Når man peeler og skræller et lag af hornlaget, så bliver det tyndere. Formålet med at fjerne cellerne før de naturligt bliver afstødt er at signalere til regenerationslaget længere nede i overhuden, at der skal sættes skub i celledelingen. Så epidermis som sådan samt den øverste del af dermis bliver tilført ‘yngre’ celler og bliver tykkere, får mere fugtfylde og bedre kollagen. Men ikke desto mindre fjerner man i en eller anden grad – alt efter peelingens styrke – celler, der udgør en vigtig del af hudens beskyttelse. Selv om de ganske rigtigt er døde.
Man vælger selv sine våben, jeg peeler også ind imellem, men jeg kan konstatere, at min hud er nået dertil, at den tilsyneladende hører dårligt. Cellerne gider ikke løbe hurtigt nok til at undgå irritation. Med alderen bliver alting langsommere og huden bliver tyndere. Celledelingerne i regenerationslaget er på lavt blus og dermed kommer der færre celler til at erstatte selv det naturlige tab øverst oppe og der er færre lipider til at binde godt sammen. Samtidig bliver ilt- og ernæringstilbud også dårligere. Værd at tænke over det, jeg kalder at pleje og ikke plage sin hud. Der er så meget andet, der kan kalde det bedste frem i den.
Hvis I orker langlæsning, så snup denne HER grundige sag om peeling på et tidspunkt. Bemærk afsnittet om LHA, som er effektivt men mere nænsomt. Læs om det HER og find det i La Roche-Posay Effaclar.
Men når jeg skriver om peeling, hvorfor viser jeg så kildevand? Fordi det er noget af det bedste, hvis man har været for hidsig med peeling og huden svarer igen med irritation og rødme. Og når huden af anden årsag viser sig fra sin hyssede side. Det er den fugt, den kæmper for at holde på plus ingredienser, der dulmer. Men der er andet på hylderne – og her er ikke mindst apotekets hylder et godt sted at søge læge og lindring.
Unægtelig ikke det bedste foto, jeg har præsteret, men et udvalg til inspiration. Bemærk glo-therapeutics Advanced B5 Hydration med masser af den hyaluronsyre, der skal hjælpe huden på god fugtkurs, B5 vitamin, en rigtig happy hud ingrediens samt CM Glucan, som er afledt at beta-glucan, som styrker immunforsvaret. Og brug så en af de gode barrierecremer over. Og ja, det er rigtigt, I ser en Eight Hour, selv hudlæger vælger mineralsk, når huden er i sit sarte hjørne og skal beskyttes.
Anne-Marie Andersen skriver
Tak for den grundige uddybning. For mit vedkommende mærker jeg tydeligt vejr og vind spiller ind også. Hører jo altid det er bedst at arbejde med sine problemområder som pigmentpletter og rynker efterår/ vinter, når UV er lav. Men mærker allerede nu at huden bliver mere reaktiv, så jeg prøver kun at arbejde præcis på problemet nu, eller søge andre veje, som du så fint skriver der er. Jeg har den største respekt for ikke at ødelægge hornlaget. Kender flere sygeplejersker, som måtte opgive deres job pga. håndeksem, forårsaget af de mange håndvaske. Handsker og håndsprit har de forsøgt som aflastning, samt alverdens cremer fra hudlægen, men det var umuligt at hele, så længe de var i et job der krævede så hyppig rens af hænder.
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Det illustrerer jo netop så tydeligt betydningen af et robust yderste hudlag, men vi er tilbøjelige til at glemme at trække parallel. Sygeplejersker og andre i jobs, hvor hænderne kommer meget i kontakt med vand og sæbe, er jo ret tvunget, mens vi andre blot ved at tænke lidt logisk kan få plusserne og undgå risikoen.
Anne-Marie Andersen skriver
Ja lige præcis. Kender du i øvrigt Paï head to toe hero? Tænker om den kunne være alternativ til 8 Hour, hvis man vil undgå de mineralske?
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Jeg kender ikke dens ingrediensliste, men navnet antyder jo, at den kan noget SOS, som i øvrigt mange andre ikke-mineralske. Gode gamle Skin Food for eksempel.
HeLene skriver
Givende indlæg! Jeg kender flere af dem du viser på billedet, både skinfood, avivir og multibalm har været så gode til tør og rød hud herhjemme men også nogle af de andre du viser. Jeg ved ikke om du prøvet Egyptian Magic som er en bisalve formulering men som også har propolis som jeg tror er meget helende, den kan vi også li’ herhjemme. Og så bidro gel, som man kan lægge i lag under en federe creme (som den fede variant af avivir aloevera som du viser) hvis det gået helt galt, det har jeg vist sagt før, men jeg må bare sige det igen, fordi det virker, og ofte hurtigt, hvor man kan se forskel på bare nogle timer. Xeracalm har også været god hjælp mange gange.
Men det er også spøjst for nogle gange virker den ene creme og ikke den anden, og sidst når multibalmen ikke ville ‘gøre det’ så hjalp det straks med et tyndt lag af matas medicare panthenol salve under en anden fed creme, så nogle gange er det også om at ‘lytte til huden’.Jeg har ikke selv tør, reaktiv hud, men det er det andre her der har så derfor har vi prøvet rigtig meget for at hele tør, irriteret eller rød hud.
Jeg har også et spm om peeling, især BHA som jo er god til at holde bumser/uren hud i skak. Hvad hvis man oplever at det virker og bruger det år ind og år ud, er det altså en dårlig idé? Fx et produkt som pudderdåsernes t-zone peeling, med 2% syre eller tilsvarende er det jo mange der bruger altid. Er det så ikke fordi hudens naturlige process med at skille sig af med cellerne ikke fungere optimalt? Fordi det er jo svært at stoppe når man engang fået bugt med huden, som man selvfølgelig plejer med fugt og solfaktor ovenpå. Igen så spørger jeg ikke for mig selv her, men er nysgerrig på svaret, om du har et? 😉
PS, til Eva tænker jeg om du har prøvet ren aloe vera i ansigtet? Vanligvis ville jeg rek sprayen fra avivir, men da den er konserveret, og hvis du fået en reaktion, kunne det jo være konservering som årsager det, så jeg ville købe en flaske af den man drikker, som er uden konservering, have på køl og duppe huden med det rene stof og se om det virker, prøv på et mindre område først, men det plejer at dulme meget og så noget fedt på efterm måske ren kokosolie. Pukka har også en helt ren aloe vera som man kan drikke. De har jeg begge brugt på huden, fx ved brandsår og solskolding eller rødmende irritation. Og at bruge det dulmende kildevand under er sikkert også god ide. Når jeg læste din kommentar om irritation i det andet indlæg, så tænkte jeg også på konserveringsstoffer, også de ‘søde’ naturlige, dem er det mange der reagerer på, så der ville jeg starte mit detektivarbejde hvis jeg var dig! Her kan jeg også tænke at cocktail effekten kan blive stor hvis man bruger mange produkter.
Nu har jeg vist blogget i kommentarfeltet så det er nok for en uge eller to? Tre?
Lise Grosmann skriver
HeLene: Tak <3
Og så: Ingen har klaget over, at du og andre kommer med tips og gode råd og erfaringer om produkter. Og jeg synes, det er utrolig positivt, at I har lyst til at dele og meget inspirerende for mig. Jeg bliver simpelt hen glad. Så please vent ikke, hvis det klør i fingrene, bare kom med det (;
Jeg har (heller ikke (; ......) prøvet Egyptian Magic, men det er helt sikkert, at propolis er helende. Bidro produkterne har jeg dog skrevet om. OG Avivir Aloe Vera mange gang. God idé at bruge deres rene gel, som et fugtgivende og helende omslag.
Jeg har selv oplevet det, du beskriver, at en creme man tidligere har fået lindring af pludselig har mistet magien. Men så er det jo netop godt at have lidt forskelligt i husapoteket. Og derfor har jeg også Eight Hour, for uanset hvor meget jeg hellere vil de andre, så har den mineralske aldrig svigtet, når huden var helt rød og tosset. I øvrigt er mineralsk fedtstof fra naturen og som jeg før har skrevet, så fås det i medical grade, fordi hudlæger bruger det netop til forbinding. Det optages ikke og man kan se huden igennem og følge helingen. Den giver simpelt hen huden ro til at gennemføre sin egen helingsproces.
BHA eller salicylsyre er særlig villigt (lige som PHA, der er endnu mildere) til at komme ned i porerne, hvorfor også pudderdaaserne har døbt deres T-Zone peeling. Den - og salicylsyre - er altså perfekt til at holde de store porer i hudens fedtede zone fri for tilstopning eller hudorme, som vi kalder det.
Jeg tror ikke, at huden er skabt doven - der er tidspunkter, hvor processer går langsommere, og vi er ikke altid bevidst om årsagen. Men alder er selvfølgelig en af dem.
MEN jeg tror på teorien om, at man kan gøre huden doven. Om det gælder for peeling – forstået sådan, at den så ikke ville skille sig af med døde celler selv – er nok lidt usandsynligt, fordi de jo vil blive gnubbet af af så meget andet. Men spørgsmålet er, om vi ved ustandselig at tilføre det fugt og fedt, den egentlig selv kan, sætter den naturlige proces lidt ud af spillet. Det er bare en teori, som mange hylder. I øvrigt er jeg selv storslem med al min forfugt osv. Det kunne jo være, at jeg selv skulle gå off.
Vi håber, at Eva ikke har mere problemer med kommentartilbagemeldingen end at hun ser dine tips.
Eva skriver
Jeg faldt heldigvis lige over det! Tak for jeres gode råd, jeg vil prøve aloe vera næste gang. Og medtænke konservering, det lyder som et indlysende fornuftigt forslag.
????
nanna skriver
Dine fotoer af dine produkter, det er jo lidt ligesom at se kagebilleder (; glædeligt Skin food er på, er i nuet lige kommet hjem fra tyskland med min mor, hvor jeg har købt en af dem 🙂 har haft den før, synes den er for fed, men får ret tør hud her om vinteren og mon ikke det kan hjælpe lidt.
Lise Grosmann skriver
Nanna: Forhåbentlig er mine kager friskere end visse af produkterne her (; Jeg har jo et fysisk arkiv med både tomme og halv- og helfyldte emballager. For oversigtens skyld og for at kunne fotografere.
Jeg synes Skin Food er genial, når huden driller med tørhed og/eller ‘hys’. Jeg bruger den ofte om natten i et ordentligt lag og så lægger jeg et håndklæde over puden.
CharlotteA.S skriver
Hej Lise . Ja er helt sikkert super gode produkter og købte også serien til sart hud. Og har også set andre men flotte resultater , men ja min hud vil åbenbart ikke som jeg nu gerne vil ha den til at synes godt om øv???? ????
Lise Grosmann skriver
Charlotte A.S: Det kan jo ske med alle serier/produkter men noget tyder på, at din hud ikke skal peeles for heftigt.
CharlotteA.S skriver
Hej Lise og stort tillykke til vinderne ???? jeg skrev til dig tidligere ang mærket exuviance. Nu har jeg fået afprøvet rens og dagcream samt natcream. Vil lige skrive om mine erfaringen med produkterne , efter ca tre uge har jeg måtte sande at de fungere ikke så godt til min hud , i starten gik det fint men så begyndte jeg at blive irriteret i huden tør og følelsen af stram hud forsatte med at bruge det men skulle nok havde stoppet ved de 3 uger da nu ca 5 uger hende konstateret at det ikke er bedring kun mere irriteret så har nu valgt at stoppe. Da min hud åbenbart er for sart . Har en veninde som bruger det og som det bare fungere så fint på . Så er nu tilbage på BP som fungere så fint . Så efter at afprøvet en helt del forskellige produkter vil jeg nu puste ud????og bare holde mig til BP produkter og en peeling en gang om ugen , da min hud åbenbart ikke bryder sig og alle de forskellige produkter . Måske vil der højst sandsynlig snige sig en mist eller andet ind med tiden men lige nu tror jeg min hud gerne vil have lidt ro???? hvis den gerne vil se lidt frisk ud og ikke lidt halv syg med røde knopper og div???? forsat god dag til alle ☀️
Lise Grosmann skriver
Charlotte A.S: Tusind tak, det var da utrolig sødt af dig at melde ind med dine erfaringer. Den slags er altid nyttigt for andre, der måske ikke forstår en given reaktion. Ud over kendskab til serien og deres ekspertise i frugtsyrer, så har jeg ikke stor huderfaring med produkterne. Og som jeg skriver i dag, så er min hud ikke – eller måske bare ikke længere – god til at klare peeling. Den bliver netop tør og irriteret.
Tak igen kære og god dag
Eva B skriver
Ja, jeg forstår ikke helt sammenhængen? Eftersom Charlotte godt kan tåle BP, og det brand er vel ligeså meget baseret på den peelende og hudfornyende effekten a -vitamin og frugtsyrer?
Men etellerandet reagerer Charlottes hud på og apropos vores snak om reaktioner i huden; så kan man dele det op i en allergiske eller pga mekanisk påvirkning af fx for hidsig sæbevask, for meget frugtsyre/ A-vitamin, er det korrekt? Altså udtørring eller ødelæggelse af hudbarrieren på forskellig vis. Den der hudbarriere har jeg stor respekt for.
Allergi-‘svaret’ kan så ligge i, at der er en eller anden gennemgående ingrediens i Exuviance, som Charlotte reagerer på – som ikke findes ikke i BP? Det vil så være den allergiske eller måske snarere sensible reaktion – man udvikler ikke en decideret allergi sådan lige bang, men først efter flere ganges påvirkning.
Eller måske er svaret mere simpelt, og produkterne indeholder bare ikke fedt/fugt nok til Charlottes hud behov?
Undskyld Charlotte, men processen er lidt spændende, omend jeg har ondt af din pengepung, det må være irriterende at have gjort sig et stort forarbejde og så ikke kunne bruge sagerne alligevel. Håber din veninde måske kan aftage lidt.
Er ovenstående sådan overordnet nogenlunde korrekt forstået, Lise? Det er altid møgirriterende, hvis der er noget man ikke synes man fatter…
Og hudbarrieren – hvor kan man få testet, at den ikke ligner en privat udgave af ozonlaget?
Lise Grosmann skriver
Eva B: Exuviance er i den grad baseret på peeling, de er faktisk eksperter i peeling, men det betyder jo ikke, at alles hud kan klare det.
Beauté Pacifique er eksperter i A-vitamin og lige nu synes jeg ikke, jeg kan huske, at de overhovedet har en peeling….de har en scrub. Det passer jo også med, at de hos BP sagde til Anneka, at peeling slet ikke var godt for hendes hud.
Peeling er muligvis nok en vækstbooster ved at tvinge huden til at erstatte det tabte i barrieren. A-vitamin fjerner ikke noget, det holder bare gang i cellefornyelsen, er faktisk livsvigtigt for den og derfor har vi receptorer for dette vitamin, som også er antioxidant.
Environ kombinerer lige som Elizabeth Arden PRO A-vitamin med peeling, fordi peelingen fjerner noget af barrieren og dermed øger optagelsen af efterfølgende pleje. Enten det nu er A-vitamin eller simpel fugt.
Vi skal huske at skelne mellem egentlig kontaktallergi og den sensitivitet, som snart mere er reglen end undtagelsen. Måske fordi vi ikke er flinke nok til at give vores hud hvile. Måske skulle det nye weekend treat være uden makeup uden rens og peel uden noget som helst andet end ro til huden (; Det er der jo faktisk også nogen, der prædiker. Her er lidt om mekanismen i allergi https://www.videncenterforallergi.dk/allergi-og-eksem/kontaktallergi-eksem/allergi-eksem-sygdomsmekanisme/