For jeg har set det ske og burde have sat ind for længst
Man kan være dyt hamrende ligeglad og glæde sig over bare at være. Der er grunde nok. Men hvis man nu har det sådan, at man gerne vil understrege over for omverdenen, at man ikke er gået helt olde, men stadig er fit for udfordringer, så er her måske brugbare tips.
Jeg har set det ske. Det, der sker, når man går fra barn til voksen og fra voksen til ældre voksen. Og jeg har lagt mærke til, hvordan dem, der er yngre end mig men på vej til at blive ældre voksne, også oplever det og begynder at få længere ærmer i blusen og holder hænderne ude af kamerafokus og elsker tøj med sidelommer, som f.eks. overtegnede. Det kan være, at Randers Handsker (i dag RHANDERS) får en revival!
Foto: De er nok den del af os, der er lukket mest inde stort set altid. På mig er de den del, der helt uden diskussion har holdt sig hudmæssigt bedst
Det holder sig jo ikke til overkroppen, men underkroppen har vi sædvanligvis indpakket uden at det virker anderledes end plejer. Men ikke mindst inderlår falder jo ned for tyngdeloven. Når nu vi ikke kan få Ansigtscremen i Kropscremen-udgave, så må vi jo finde på noget andet.
Og pst! du unge – husk det med forebyggelse, der bon’er ud med mest bonus! Det er jo sværere, når du allerede går med hænderne i lommen.
Jeg tror, at mange af jer allerede praktiserer at dele. Dele ansigtsforkælelse med de to, der alligevel har det gode stuff på sig, fordi de skal smøre kinder. Men det rækker jo ikke til to arme. Og i øvrigt er forskellen ikke bare forsømmelse.
Hud er hud men ikke ens. Heller ikke på os selv.
Huden på kroppen er tykkere, men her stopper dens fordele, når det kommer til visuel holdbarhed. Huden i ansigtet, der jo møder virkeligheden upåklædt året og døgnet rundt, er biologisk klædt godt på til det. Fuld af blod- og lymfekar og dermed god cirkulation og forsyning af næring og bortskaffelse af affald fra ‘hudfordøjelsen’. Tæt muskelkorset til udførelse af den mellemmenneskelige mimik.
Og så har den forkælede hud i ansigtet aktive velnærede celler og en effektivt forsvarende barriere med god talg- og svedproduktion, og det er vigtigt!
Bortset fra udvalgte områder, så er huden på kroppen bare disponeret for at blive tør.
Det ene med det andet summa summarum…..hvis du gerne vil wellage også udvortes og all over, så kan du ikke tidligt nok involvere især vækstvitamin A i den daglige pleje. Niacinamid ikke at forglemme, og EGF’en, som jo i bodyudgave har fået godkendthedsstempel af Bioeffect til at bruges i ansigtet. Så begynder det jo at ligne ‘råd til’.
Og glem ikke solcremen, selv om det kan blive en dyr omgang at dobbeltsmøre en kvadratmeter hud – men dyrere på et andet niveau at lade være! Herhjemme er den skarpe solsæsonen gået på hæld, men jeg kan se på IG og FB, at mange er draget sydpå og flere gør det sikkert i efterårsferien lige om snart.
Og så vil jeg gerne lige minde om hybenkerneolie, som er rigtig rigtig god for hud. Den leverer planteudgaven af A-vitamin men også tretinoin, som er den A-udgave, som vi kender fra receptpligtig A-vitamin, så den er en ægte ‘anti-age’. A’erne ligger omgivet af antioxidanter og fine barrierefixende olier herunder omega 3 og 6*. Hybenkerneolie føles let og er lige til at bruge ovenpå f.eks. et mist med Avène’s thermalkildevand, så huden får fugt før fedt. De har en rigtig fin økologisk en af slagsen HER.
*Omega 6 er så fin til huden, det er kun i den meget færdigmad, at mange får for meget af den i forhold til 3.
SLET IKKE AT FORGLEMME! Husk at bevæge dig, bruge og bygge de muskler, der kan fylde huden flot ud og nok så vigtigt sørge for blod- og lymfecirkulation. Hjertet pumper godt nok også, når du sidder stille, men lymfens pumpe, det er musklerne. Og NEJ, det kan ikke erstattes af nok så meget tørbørstning, som bare slider sig ned i den tørt plagede hud.
Nanna skriver
Lise, hvilken hybenerneolie vil du anbefale? “Bare” en fra en helsekost?
Skønt skriv. 🙂 fine fødder
Knus Nanna
Lise Grosmann skriver
Nanna: Jep ‘bare’ en fra helsekosten – Urtegaarden har en økologisk og er der en økologisk fra NaturligOlie – begge fine bud. Og tak for søde ord til mig <3 Knus lise