Historien begyndte her på The Standard i et smukt solbeskinnet København, som det havde taget 2 timer+ at nå gennem morgentrafikken her fra min udkant. Men det var bestemt det hele værd og også at møde en dedikeret kvinde, nemlig Jessica Hoyer, grundlæggeren af Bynacht. Serien kombinerer skønhed og søvn, to ting, der ikke kan skilles ad, som de siger.
Og det betyder, at der ikke kun er hudpleje men også sleep-perfectors, altså søvnfremmende produkter, der bruges til at formidle afslapning og ro i tankemylderet. Den serie vender jeg tilbage til, men tag et kig HER, hvor Jessica fortæller om White Noise Balm (foto), som jeg ikke selv har prøvet endnu, men en af mine kolleger sagde, at den kunne hun ikke undvære, og når det kommer fra hende, så tør jeg godt give det videre som en anbefaling.
Efter en hyggelig tur rundt i et København, der viste sig fra sin smukkeste side, havde jeg tid i himmerige. Lige her på briksen lå jeg (knæpuden ser uforholdsmæssig stor ud i det her perspektiv). Og jeg tog billedet uden briller på er jeg kommet i tanke om. Jeg kunne simpelthen se. Det var uden tvivl kraniosakralterapien, der havde bearbejdet noget, så mit syn var skarpere.
Sahar forkælede mig med halvanden times bearbejdning af hvert eneste ømt punkt og det helt ind i sind og sjæl. Da jeg gik derfra og ud i menneskemylderet uden makeup og med fedtet hår var jeg ret ligeglad, for jeg svævede. Jeg kan mærke, at Sahar sikkert både med kraniosakralterapien og med sin skønne lymfedrænage-massage har løsnet noget på mine bihuler. Jeg er lettere i hovedet og pudser næse.
Jeg vender tilbage til noget mere specifikt om den behandling, som Sahar skræddersyr til hver enkelt. Og som selvfølgelig også omfatter kyndig professionel hudbehanding kombineret med ansigtsmassage.
Og her sluttede idyllen, for et stykke ude på motorvejen mod mit Sj. Odde gik koblingen kaput og der sad jeg midt i myldretiden i en bil, der ikke rykkede sig. Lige ud for en tilkørselsvej med en uendelig strøm af biler. Jeg satte katastrofeblink på og måtte ud og begynde skubberiet.
Mig ene kone med den ene hånd på rattet og den anden til at skubbe. Dem, der holde bag mig dyttede, og ingen var til sinds hverken at holde tilbage eller give mig en hånd. Først da jeg næsten var inde i rabatten stoppede en håndværker og gav et skub. Den flinke fyr gik med ordene: God dag trods alt!
Det føltes som om, der var en mur mellem mig og alle de vrede mennesker, som jeg var uheldig at sinke
Mens jeg sad og ventede på Falck spekulerede jeg over, hvad det er, der sker med mennesker, når de kommer bag et rat. Denne vrede grænsende til fjendtlighed. Ret beset havde det jo været mere nyttigt for dem selv, hvis de var stoppet og en måske havde givet en hånd. Så havde det taget to minutter at eliminere mig som stopklods for deres ønske om at komme videre.
Falck kom efter en timestid og jeg fik en hyggelig tur hjem med en flink mand ved rattet i den store bil. Vi snakkede om mangt og meget, og han fortalte om deres vagter og ambulanceførere og andet, som jeg ikke lige vidste om deres job. Og så tænkte jeg, hvor er jeg heldig at bo i det her land.
Og da jeg endelig var hjemme og tjekkede mails og kommentarer her og det begyndte at skumre udenfor, så kom rådyr-familien. Moren lagde sig i græsset oppe ved det gamle moreltræ mens de to små spænede rundt. Og da det begyndte at blive rigtig mørkt lagde de sig alle. Det kan godt være, jeg er tosset, men jeg bliver altså rørt over, at de viser den tillid til stedet her, til os.
Og dermed endte dagen dagen også godt, og jeg sov ud i én køre i otte timer.
Jeg fik helt små lykke-bobler i maven af at læse om din dag 🧡 Livet er ikke så tosset..
Jeg så Sahar også har remote (!) kraniosalkralterapi, læste noget mere om det på nettet. Lyder til at være virksomt, selvom det er lidt svært at fatte. Men jeg må jo prøve det på et tidspunkt
God dag 🌞 og hvor er du heldig, jeg har ikke haft besøg af rådyrene i et halvt år, men af fasanerne jubi ja 🤗
Anneka: Gu pokker kan det ej (i hvert fald ikke ret længe). Vi har en dygtig osteopat, som også er kraniosakralterapeut, heroppe, så jeg har før prøvet, hvad det kan gøre. Du skal finde en dygtig af slagsen og prøve det Anneka <3
Jubii for fasanerne, dem har jeg til gengæld ikke set i måske også et halvt år. Vi er heldige at have nedfaldsæbler og grønkål, som rådyrene gumler i sig, og så er her ro. Men de fleste rådyr heroppe er nok i sommerhusområderne.
<3
amol: TAK <3
Godt at der trods alt var en der stoppede ! Sikke noget . Og så efter sådan en dejlig dag 😍
Karin winther: Ja, det var da godt at opleve, at der er mennesker tilbage, der gider give en hånd med. Men jeg fik den oplevelse med og opdagede, at jeg kan ski også flytte en bil selv om motoren ikke går ((;
Ja. Mega seje Lise 💪🏼. Men det er trods alt ikke den bedste stilling for krop og muskler, med sådan et skubberi….. godt det gik 🙏🏼
Karin winther: Der var jo ikke så meget andet at gøre, folk vrede var jo til at føle. Det er ubehageligt at tænke på, men jeg tror faktisk, at den manglende hjælp også har noget med alder at gøre.
Sikke en dag fyldt af kontraster kære Lise!
Heldigvis glemmer vi (i hvert tilfælde de fleste af os) hurtigt de dumme ting og de sure miner, når bare dagen og natten slutter godt 🙏🏼
Den balm må jeg have fingre i!!
Kh Karina
Karina: Ja, det var unægtelig kontrasternes dag – og heldigvis, som du skriver. Det begyndte godt og sluttede også dejligt. Kh lise
Pris dig lykkelig Lise, at du ikke dagligt skal hænge i lange bilkøer. Trafikken er blevet tung, tung og bilisters tålmodighed er nærmest ikke eksisterende! Det undrer mig ikke at du på det nærmeste ingen hjælp fik, da du havde behov. Stærkt du klarede det selv. Jeg græmmes over at hjælpsomhed og venlighed viger for en voksende egokultur! Takket være en god behandling hos Sahar og din lille dådyrfamilie, endte dagen godt. Gudskelov. Der er så dejligt på landet…
Pernille S: Ja, der er så dejligt på landet (; og Sahar havde transplanteret sin sjælero over i mig.
Jeg kunne slet ikke klare at køre frem og tilbage hver dag, det var slemt nok før corona, hvor der ofte var et par møder om ugen. Og tog er udelukket….ingen parkering i Holbæk og det vil tage to timer eller mere uanset tid på dagen. Måske skulle man se at få gjort noget ved den offentlige trafik, der får folk til at snuppe bilen og sidde i kø og bliver utålmodige og lidet venlige.