Og det var ikke så tosset ♥
I går var jeg på tur. Tour de presse. Med Ibbe alias Heidi Ankersen alias ibbyheart. Den dejligste tosse af dem alle (det er derfor, vi har det så godt sammen). Lad mig for eksempel fortælle, at hun på køreturen læste højt for mig af en bog, hun har lånt mig.
Og hold nu fast, for bogen er angiveligt skrevet af forfatteren Håkan Nesser’s hund. ‘Nortons filosofiske memoirer’ hedder den. Jeg glæder mig til at læse hele den levende forhistorie til afsnittet ‘Finito’, som jeg var uforsigtig at læse først. Og jeg har ikke fået nok hård hud på sjæl og savn endnu og derfor tød jeg og mindedes afskeden med ham, der skimtes i det fjerne her…..’when af dog’s got a go, a dog’s gotta go’, som Norton skriver til afsked ♥
Er hun ikke bare skøn – hvide tænder i et smil, der når øjnene og kommer fra hjertet. Hver gang ♥
Nå, men ud over at tale om hunde, så var Ibbe og jeg jo også på job, og vi er to med mange års erfaring i beautybranchen. Topproffe helt bestemt (smil). Vi besøgte flere PR-bureauer for at kloge os på bl.a. Paula’s Choice, som har taget første step til de hylder, de vil lande på herhjemme i nær fremtid.
Ud over selvfølgelig at kende Paula Begoun – sure Paula, som jeg somme tider har kaldt hende, fordi hun for eksempel slår så hårdt på de æteriske olier – så har jeg faktisk aldrig haft fat i hendes egne produkter sådan rent fysisk. Så det var spændende.
Nu har Paula Begoun jo solgt serien, og som jer, der følger pudderdåserne, måske har læst i den forbindelse, så var noget af det første, de nye ved roret smed på markedet en øjencreme. Øjencreme, som fru Begoun not var tilhænger af. Men helt ærligt, skal det være, så synes jeg faktisk, at jeg ser positive sager til tynd sart hud.
Som forsiden melder – ceramider (i fem hudidentiske udgaver), og de er vigtige for at tætne hudbarrieren. De fungerer mellem cellerne som det, man ofte benævner ‘cementen mellem mursten’. Squalane er der også plus kolesterol og andre ‘film forming’ ingredienser til at lægge låg på på ikke mindst al den gode fugt, der er i
Så står der CollagenSupport, og det går på retinol, flere peptider og fire forskellige udgaver af C-vitamin sammen med ceramiderne. Og så er der antioxidanter og lakridsrodsekstrakt, som fortjener mere hep, fordi det rent faktisk kan hysse hud ned. Se fuld ingrediensliste på Clinical Ceramide-Enriched Firming Eye Cream HER.
Og hvis du tager et kig på hele serien, så vil du se både mange spændende produkter (8 Boostere!), men nok så positivt til priser, der ikke får kortet til at gløde. De skal nok komme til at rykke noget, når de kommer på hylde og i flere webshops.
Så var vi forbi i showroomet hos Connect Communication i et solbadet smukt Nyhavn. Her fik vi næsen i de skønne Miller Harris dufte. Men pludselig spottede jeg Czech & speakeE, en spændende engelsk nicheserie. Hvor finder man for eksempel Vetiver vert ♥ Men da jeg havde dvælet lidt ved de spicy-grønne-woody noter opdagede jeg den her…
Frankincense & Myrrh Fragrance…..huiii! siger jeg bare, her er knald på de dybe noter, det er ren røgelse til Guder og andre modtagelige. Fantastisk duft med hilsen fra en tid, oprindelsen, hvor duft var per fumo, gennem røg. Jeg ville aldrig (turde) bruge den, for jeg er ikke typen, der kan bære en duft med så meget dybde og power. Men dig, der går efter en duft, der er mere end mainstream og sætter pris på dem i den orientalske familie….det her er den ægte vare. Du finder Czech & speakE HER
Turen sluttede vi med snak om Dermalogica herunder det, Anette/beautyspace har udnævnt til ‘Årets bedste serum måske’ (og der er mere på vej!), Jane Iredale, bumble & bumble, Crystal Lab og den for mig ret ukendte Antipodes fra New Zealand. En skøn Aura Manuka Honey Mask har de og en i sandhed Heavenly Body Oil. Ibbe snusede til mig hele vejen ned ad trappen, fordi jeg havde smurt hænderne.
Og det var vist nok longskriv fra mig i dag. Ibbe skriver om mere HER og jeg er for beskeden til at skrive, hvad (hvem) hun også skriver om. Igen. For lige som hende HER, er hun så helt utrolig generøs med at dele og rose. Tak Ibbe ♥
Anneka skriver
Inderlig (omend meget forsinket) tak kære Lise ?
“Tød” … så sødt smukt et ord.
Den Our wild calling har jeg lige bestilt på Bib. Er ikke oversat endnu. Vil også læse den du linker til.
Jeg læste et interview en gang med Holger B N. hvor jeg fik grineanfald (pinligt for jeg rejste alene i tog) Intervieweren tegnede sådan et godt billede af ham, hvordan han fortalte og gestikulerende mens han satte kaffemaskinen i gang men glemte kanden, så kaffen løb ud på gulvet, – havde to forskellige strømper på osv
..Typisk billede på en gal professor. Må håbe han har selvironi.
Rigtig god søndag
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg må jo acceptere det, der er andet i livet end lises beautyblog (((; <3
Jeg har også bestilt Our Wild Calling og professor Holger's. Om selvironi er en af hans kompentencer er ikke godt at vide, men i artiklen skriver journalisten om ikke andet, at den gode professor faktisk (kan) være et menneske tæt på normalen med smag for tør humor og god kaffe...og her ser man så din historie for sig. Men bogen får af anmelderen det skudsmål at være 'en perle' og emnet taget i betragtning lyder det læseværdigt. Og vi kan jo godt lidt det der 'what the bleep do we know', der kradser lidt i krøllerne inden for lokkerne. God dag kære
Anneka skriver
Det lyder som én af de skønne dage man kan leve længe på ??
Den bog må jeg læse!
Apropos har du hørt om en bog af Richard Louv ‘Our Wild Calling’? Den må jeg altså også læse! Han har også skrevet én ‘Last child in the woods’
Jeg er ved at lave rødbedesuppe. K… en flot farve! Får min kære søster på besøg, hun har været indlagt to måneder. – har det godt igen. Men puh hvor livet svinger os lige vildt nok rundt i karusellen indimellem.
Kram og en ? (i mangel af ;))
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det var det også, men vi jobbede så flittigt, at vi ikke nåede ned til havnen, hvor vi havde aftalt at sidde med vores medbragte mellemmadder og tår kaffe. Det gør vi næste gang, for gode oplevelser skal man samle på. De er stødpude, når livet svinger os vildt rundt i karusellen, som jeg forstår, du bliver i øjeblikket (emoji med tåre og kram <3).
Jeg er færdig med Norton's filosofiske memoirer, som var sød klog og hyggelig, fordi forfatteren kan sit ordkram (og jeg tød for anden gang, da jeg nåede 'Finito').
Jeg kender ikke 'Our Wild Calling' og heller ikke 'Last child in the woods', men jeg skal på biblioteket og vil kigge efter dem.
Jeg skal også kigge efter 'Teorien om alt' af Holger Bech Nielsen. Han lyder dejligt skør - og klog - og anmelderen giver den fem stjerner https://www.berlingske.dk/boeger/fem-stjerner-dansk-fysiker-har-fundet-en-formel-for-gud-og-er-paa-vej-med