Tilbage til fremtiden

Og det kommer vi efter denne lille kommentar til foto* fra et skønhedstillæg, jeg skrev til ALT for damerne, for selv om ord som stamceller ikke forekommer – og det er dem, denne blogpost handler om – så var man på sporet af cosmeceuticals og forståelsen af at arbejde i harmoni med hudens naturlige processer. I øvrigt var den absolut mest avancerede kosmetiske metode på det tidspunkt ’liposomer’, der som bekendt var de små lipidkugler, der gjorde produkter som Dior’s Capture, Lancôme’s Niosome til must haves. Hyluronsyren, vitamin A og antioxidanterne var også på banen ligesom nattens rytme og Lauder’s Night Repair.

Og hvorfor så dette tilbageblik? Fordi jeg synes, det er så vigtigt, at vi allesammen husker, at nogen – uanset, hvad vi beskæftiger os med – har trampet stien….banet vejen….haft næsen i sporet. Den fremtid, vi skal kigge ind i nu er både spændende, fordi mulighederne er uden ende, men samtidig umådelig skræmmende. Videnskabens mantra anno 2015 er nemlig ’Don’t miss the fattrain’. Fedt er den nye filler, men fedt indeholder noget endnu mere interessant end fyld, det indeholder stamceller.

De kom på banen, da jeg stillede Lieve Leclercq mit sidste spørgsmål, hvor jeg bad hende om et bud på hudpleje og behandlinger i 2020? Lieve Leclercq svarede:

Jeg tror, at chancen er stor for at vi vil se endnu mere effektive behandlinger lige som der sker en masse forskning inden for brug af stamceller. Det er et helt nyt felt, som eksploderer i disse år. Der er afgjort en fremtid for det inden for hudbehandling men endnu ikke inden for kosmetik….men måske i 2020!

Her fortalte jeg lidt om forskning på Rigshospitalet, hvor man bl.a. behandler brystopererede med fedtfiller, der indeholder stamceller (artiklen er indsat nederst), og det ledte samtalen videre af stamcelle-sporet…..

Fedtvæv er en meget rig kilde til stamceller. Og også hårfollikler, hvor man finder stamceller i hårløget, og der er rigtig meget forskning på område, sagde Lieve Leclercq. Det fik mig til i håbefuldt tonefald at spørge, om det var til brug ved behandling af håraffald. Det var det, fortalte Lieve, men også i forbindelse med sårheling. Man har nemlig konstateret, at når man behandler brandsår, så heler huden bedst der, hvor der er intakte hårfollikler i forhold til hvor de er ødelagt. Hårfollikler er en meget vigtig kilde/vej til fornyelse på grund af stamcellerne. For os (i kosmetikbranchen,, red.) er det langt ude i fremtiden, sagde hun, men det er vigtigt at følge udviklingen, sagde Lieve.

PS: Vi mennesker har som bekendt dunhår overalt i ansigt og på krop – bortset fra håndflader, fodsåler og slimhinder. Hermed har vi fået en forklaring på en af de veje, hvorpå sera og cremer finder vej udenom det hårde afvisende hornlag.

Og det var tak til Lieve Leclercq i denne omgang, og tak endnu en gang til Ibbe for lån af foto af Anette og mig i samtale med Lieve den 3. september i år, og dermed kom vi også visuelt tilbage.

*Modellen hedder Ida Simonsen og hele skønhedstillægget var med lutter sort/hvid-modelfotos og alle produkter på fotos var uden navne…..det vakte en vis opsigt dengang.

Interview til Kosmetik september 2014/ Fremtidens filler fylder op med stamceller

Jeg interviewede Trine Foged Henriksen, som er speciallæge i plastikkirurgi og til daglig arbejder på Rigshospitalet og er konsulent på Københavns Privathospital, hvor hun opererer hver 14. dag. Hendes svar er sat i kursiv.

Fedttransplantation, det har vi hørt om før, men hvor mange af os har egentlig tænkt over – vidst! – at fedt indeholder stamceller og vækstfaktorer. Så når man begynder at flytte rundt på fedt, så følger der stamceller med. Er det et problem, spurgte jeg Trine Henriksen?

Der er ikke noget problem i, at det indeholder stamceller som sådan. Som det er nu har man den klassiske form, hvor man høster fedt et sted og injicerer det direkte efter, at man har raffineret det, uden at man opkoncentrerer stamceller. Så har der været en del studier, hvor man laver sådan en celleberiget transplantation, hvor det er et mix af foreskellige typer celler – både stamceller og vækstfaktorer osv. Og den sidste måde at lave en fedttransplantation, det er så med stamcelleberiget fedt, og det er stadig på et ret grønt grundlag. Ved at opkoncentrere med stamceller, så formoder man, at man kan nøjes med færre operationer i forhold til nu, hvor man laver flere operationer, hvis der er behov for større volumen et sted på kroppen, rekonstruktion af bryst f.eks. Man bruger ikke den sidste metode så meget i kosmetikken på nuværende tidspunkt.

 

I kosmetisk regi bliver fedttransplantation anvendt til aldersforandringer i ansiget – sagging og deflating – altså mistet volumen og hud, der hænger. Og så bliver fedttransplantation somme tider anvendt i forbindelse med en ansigtsløftning. Det kan også bruges separat, f.eks. til at udligne nogle rynker ved overlæben eller i panden. Og til at supplere og give ekstra volumen svarende til kindbenregionen eller ved hule kinder. Altså, det er kombinationen af, at det er en volumenforøgelse plus at der er nogle aktive celler. Hvad der er mest betydende på nuværende tidspunkt, det er noget af det, der forskes i.

Permanente fillere, de kan jo lægge sig grimt, men det gør det ikke, når det er fedt, det lægger sig pænt, hvor man lægger det?

Ja, du sprøjter det ind med en meget tynd kanyle og så lægger du det vifteformet som sådan nogle små parceller i det område, du skal forøge. De fedtceller, der bliver sprøjtet ind, de skal overleve ved diffusion fra det omgivende væv i starten indtil der er dannet nogle nye kar. Din teknik, både når du høster og sprøjter ind, er afgørende for, hvor godt et resultat, du får – hvor mange fedtceller, der går til grunde og hvor mange, der overlever. Det er altid det springende punkt. Der er forskellige studier, hvor nogle viser en overlevelse på helt ned til 20% og nogle viser op til 70%. Men det er lige så meget den kirurg, der opererer, som er afgørende. Og også nogle patientafhængige faktorer. Hvis du ryger, så kan iltmætningen og iltforsyningen i området f.eks. være nedsat. Også hvis du strålebehandler, eller ved brandsår, vil overlevelsen af fedtceller være påvirket.

Kan man så gentage og sprøjte mere ind? Og kan man bruge fedt fra alle steder på kroppen og flytte til ansigtet uden at få topmave på kinderne?

Det kan man sagtens. Det er også det, vi gør ved rekonstruktioner og korrektioner – høster noget, sprøjter en mængde ind og så venter man tre måneder og ser, hvor meget, der vokser ind og så supplerer man, hvis det er nødvenligt. Ved brystforstørrelse kan man dog ikke forvente samme effekt som ved implantat, men man kan øge volumen med en skålstørrelse med denne her teknik.

Man høster, hvor der er en øget mængde. Men der er nogle steder, der er lettere tilgængelige kirurgisk – ridebukseområdet, maven og lænden. Fedtcellerne indeholder de celler, som er naturligt i fedtvævet og vil bevare deres egenskab. Men det er ikke sådan, at det bare eksploderer i ansigtet fordi du tager 2 kg på.

Er det fedtcellerne i sig selv, der virker hudforbedrende, tror du, eller er det også stamcellerne?

Jeg tror, det er en kombination, men endnu er det spekulationer – altså, der er noget aktivitet i det, men igen – det er spekulationer, om det er fedtceller og vækstfaktorer eller om det er volumenforøgelsen der virker hudforbedrende. Vi kan bare se en bedring af vævet. Også ved korrektioner hos kvinder, som har fået fjernet en knude i brystet og fået strålebehandling. Huden bliver væsentlig mere smidig og i nogle tilfælde kan den blive helt normal i både farve og konsistens. Enten på grund af den der filler eller også på grund af stamceller og vækstfaktorer.

Kan man ikke fylde flere stamceller i fedtet?

Jo, men stadigvæk er det der med stamcelleberiget fedt noget, som vi skal se mange flere resultater på og vide endnu mere om. Vi mangler at se nogle kæmpestore studier, men der er mindre studier, der peger i retning af noget, der virker rigtig lovende. I fremtiden vil fedt med stamceller sandsynligvis erstatte mange af de teknikker, som vi bruger i dag. Plastikkirurgi er under konstant udvikling.

Jeg læste, at man ud fra bare 100 ml fedt kunne høste stamceller og dyrke dem og så anvende dem, er det en mulighed?

Ja, det bliver nok fremtiden, og det er der selvfølgelig nogle forskere, der ved en masse om. Men vi ved ikke nok endnu til at sige, at det er det, vi gør. Lige nu bruger vi meget energi på at udvikle teknikkerne, og man taler allerede om mikro-fedttransplantationer og nano-fedttransplantationer, hvor man i stedet for at bevare fedtcellerne knuser dem ved at køre dem frem og tilbage mellem to sprøjter, så man kan lægge det der meget tynde væv ind oppe i dermis i overlæben f.eks.

Kunne man forestille sig at smøre stamceller på huden, i lægeligt regi selvfølgelig, ville det have nogen effekt ved at blive lagt på overfladen?

 

 

Ja, det kan godt være, at det er noget af det, vi ser i fremtiden. Lige nu gør vi noget lignende ved en medfødt misdannelse, tuberøse bryster, hvor der ligger ligesom nogle strammende bånd under brystet, som gør, at huden ikke kan give sig og bare er enormt fast. Vi prikker hul i huden og løsner det, og så lægger vi fedtvævet ind helt oppe i hudniveau. Vi ser, at huden bliver mere smidig og eftergivelig. Det er jo ikke at smøre det direkte på, men det er sådan lidt skridtet i den retning. Fordelen er, at det er patientens eget væv, det er ikke toksisk, der er god biokompabilitet. Det er et naturligt fillermateriale, hvilket er en kæmpestor fordel.

Det lyder jo fantastisk både hvad man kan gøre ved rekonstruktioner og ældning, men jeg tænker jo altid om mon det lige som med hormonerne vil vise sig at have uønsket effekt i kroppen at flytte rundt på væv og stamceller?

Altså, hver gang man laver et nyt tiltag, så løber man også en risiko. Tanken med at bruge fedt og transplantere det er jo ikke ny. Teknikkerne er så bare blevet raffineret og på grund af, at man har nogle meget bedre kirurgisk teknikker i dag kan det lade sig gøre at flytte fedtceller fra et sted til et andet og få dem til at overleve.

Det kan man jo bedre forstå, men det, vi er ude i i fremtiden er jo nok at isolere stamceller, fordi man så får mere krudt på, og så er spørgsmålet, hvad der så sker, hvis man sprøjter dem ind i en mængde, som kroppen faktisk ikke er skabt til?

Det, som man gør i dag, det er jo ikke at ændre kodningen for de stamceller, der bliver anvendt, det er at få dem lidt mere koncentreret eller faktisk meget mere for at de får lov til at virke mere effektivt. Men man skal jo f.eks. ikke sprøjte fedtceller med stammceller ind i et tumorområde, for det kan jo også stimulere en anden type vækst der. Det skal man selvfølgelig have med i sine overvejelser og derfor har vi nogle retningslinjer i forbindelse med rekonstruktioner efter brystkræft.

Et sidste spørgsmål: Hvor langt ude i fremtiden ligger det at anvende stamceller kosmetisk – altså kun stamceller – har du noget bud på det?

Nej, men altså det er i rivende udvikling både med vores kirurgiske teknik og vores kliniske metoder og også forskningsmæssigt. Det har kæmpestort fokus.

Trine Foged Henriksen er speciallæge i plastikkirurgi og arbejder til daglig på Rigshospitalet med hovedsagelig brystrekonstruktioner og korrektion af medfødte misdannelser og anvender fedttransplantation rigtig meget. Trine er konsulent på Københavns Privathospital og opererer her hver 14. dag lige som hun er på ambulatoriet en gang om ugen. Endnu arbejder man ikke på privathospitalet med fedttransplantation i kosmetisk regi, men det kommer meget snart, fortæller hun.

Lad os slutte med budskabet fra den konference for plastikkirurger Trine Foged Henriksen deltog i tidligere på året, det lød: Don’t miss the fattrain. Vi har løst billet til fremtiden.

Læs mere og se billeder og stil spørgsmål til Bonnie Erichsen og Trine Foged Henriksen på www.betterlook.dk

http://www.betterlook.dk/