I går var jeg her, og hvis du har mulighed for det, så besøg restauranten i tårnet på Christiansborg. Der er smukt og udsigten bliver ikke bedre. I hvert fald ikke ”højere”, for Christiansborg-tårnet kryber lige nøjagtig to meter højere (106 m) til himmels end Rådhustårnet (104 m). Det er utroligt at tænke sig, at dette smukke rum indtil for nylig var pulterrum. Godt, de fik støvet det af og frem til besøg.
Sisley havde inviteret og selv om det er svært at forestille sig noget, der ikke er godt fra den franske hånd, så er Black Rose Precious Face Oil noget særligt. Måske kender du Black Rose masken (det gør de i min branche, forsikrer jeg!), og olien indeholder også Sisley-ekstraktet “Black rose”, æteriske olier fra bulgarsk rose, magnolia og geranium. Samt selvfølgelig hudnærende olier fra omega-familien plus hudhelende E-vitamin og squalane, der bringer selv tør hud i god barriere-form. Ikke billig, prisen er 1.305 kr. for 25 ml, som rækker 2-3 måneder. Fra den eksklusive serie kommer, ligeledes i september, også en very long lasting foundation. Det er en ny trend, de der very long lasting makeup’er, som også YSL bringer på disk i sensommeren.
PS: Der er elevator op til både restaurant og tårnet, men den trappe er da smuk og engang har nogen skullet gå den ganske vej trin for trin.
Foto: BeautyBlog
Skriv et svar