Et stof med talenter du måske ikke kender
Acide Hyaluronique, Glycosaminoglycan, Glycosaminoglycane, Hyaluran, Hyaluronan, Hyaluronate de Sodium, Hyaluronate Sodium, Hylan, Sodium Hyaluronate, Hyaluronic Acid……Tidens beautydarling har mange navne, og et par stykker af dem ser du hyppigt på ingredienslisten. Men er der forskel? Det vender vi tilbage til (i morgen).
Uskarpt er det, billedet, men jeg tror godt, at lille Albert med al tydelighed viser, hvordan hud ser ud, når den er fyldt ud og fyldt op. Hyaluron er naturens hero. Han har det alle steder. Faster her mangler det alle steder. Og når han bliver 20 år, så vil hans hud stadig indeholde mere en det dobbelte af, hvad min hud indeholder nu.
Hyaluron er overalt i os og allermest i vores øjne og led. Og derfor er det ikke bare en kosmetisk ingrediens men i høj grad også en medicinsk og kirurgisk ingrediens i både flydende og fast form. Anvendes ved for eksempel øjen- og knæoperationer. Men også som dråber ved tørre øjne. Og ved oral mucositis, som er inflammation i munden. Eller hyaluron kan anvendes ved de problemer, der opstår i vagina efter menopause.
Hyaluron kaldes i sin naturlige form for hyaluronan og er kemisk en glycoaminoglycan. Vi elsker det som vandmadras – der mere teknisk kaldes extracellular matrix – og som sådan er det uhyre vigtigt for celledeling, celletransport, næringstransport og kommunikation. Cellerne har receptorer for hyaluron. I øvrigt er hyaluron også en radikalgokker, med andre ord antioxidant.
Som Joe Lewis siger om hyaluron: “Det vigtigste makromolekyle i vores krop, for uden vand i swimmingpoolen ingen cellesignaler, transport af molekyler osv”. Og så står alt stille. Både den helingsproces, der hele tiden er brug for og som hyaluron er nødvendig for. Og den cellefornyelsesproces vi gerne vil holde gang i. Derfor er mest hyaluron koncentreret i de fornyende cellelag. Der sker heller ingen fiberfornyelse uden hyaluron. De celler, der danner kollagen og elastin skal svømme i de der glycoaminoglycaner.
Læs om produkterne nederst ♥
Hyaluronet er helt uden sidestykke i sin evne til at holde på vandet. Man siger, at et gram hyaluronsyre kan lagre op til seks liter vand. Hyaluron er ingrediensen par excellence, når det kommer til at give huden den der fantastisk fylde og friskhed, der også glatter. Et her-og-nu-mirakel. Og så volder hyaluron ikke problemer, det kan anvendes til al hud også sart hud.
Faktisk har det en helende og vævsreparerende side. Men husk, når nu solen tager fat og du måske forglemmer dig i længslen efter dens varme, at den inflammation der følger solrød hud medfører et fald i produktionen af hyaluron nede i dermis. Og der er i forvejen stor daglig omsætning. OBS! Retinol (A-vitamin) øger mængden af af hyaluron i huden.
Tilstrækkeligt med hyaluron i huden betyder hud i topform, glat og elastisk og fuld af det bounce, der også har betydning for hudens fysiske modstandskraft.
BILLEDTEKST: Den svenske serie de_CURE er en fornem repræsentant for emnet her, for de har ganske enkelt hyaluron øverst på ingredienslisten. En hyaluronbase i tre molekylestørrelser, fordi vand i deres optik ikke hydrerer ligeså godt udefra som det gør indefra.
Du finder ingen fillers, binders, parfume, farvestoffer, sulfater, phthalater, parabener, mineralske olier osv. Faktisk har de helt frivilligt bandlyst mere end 3500 ingredienser. Til gengæld finder du alt det, der ikke er tomme løfter i en fantastisk airless emballage. I øvrigt fremstilles produkterne i medicinske faciliteter.
Og så har de tidens motto: ‘We don’t want to disrupt the barrier’ ♥ Og den passes der på med ingredienser, der styrker cellesammenholdets ceramider og giver et tilskud squalane til barrieren plus kolesterol, det, der forekommer naturligt i vores sebum. Der er masser af antioxidanter og naturlige cellestimulanter. Alt 100% vegan. Læs eventuelt mere om serien HER
HYALURONTEMAET FORTSÆTTER I MORGEN, HVOR JEG TIPPER MED FLERE PRODUKTEKSEMPLER
Linda Nedergaard skriver
Det er da den sødeste lille Albert 🙂 Og endnu en gang spændende og informativ læsning – tak for det.
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: Ja, og han er stadig dejlig og fuld af hyaluron i kinderne <3 Og tusind tak for dine søde ord. God weekend kære
Jeanette skriver
Jeg glæder mig til at læse videre i morgen:-)
Lise Grosmann skriver
Jeanette: Hvor sødt at dig at skrive <3 Jeg har omdøbt den til 'Hjemmehørende i hud #2' (;