Før vi afslutter pigmenttemaet, må vi lige omkring det her, som Stine Sommer gjorde opmærksom på på BeautyBlog FB, som I måske ikke alle følger: Stine skrev: “Læste lige at feromoner sidder i sebum. Så gir det mening at huden begynder at være fedtet i puberteten, så den kan tiltrække det andet køn. Naturen er vis ”
Det var en kommentar til teksten HER, og jeg giver Stine ret og svarer, at vi jo også har feromoner i vores sved, vi udskiller altså stoffer, der skal tiltrække. I øvrigt sidder duftkirtler lige som talgkirtler ved hårsækken. Læs lige DENNE, som kalder smilet lidt frem, men mange studier har efterhånden vist, at vi reagerer på mandehørm og endog kan indrette menstruation efter den. Og ja de, mændene, de reagerer også på de lugtsignaler, vi udsender fra her og der. Også ansigtet.
Hver eneste en af os har vores eget lugt-fingeraftryk. Og det begynder i puberteten. Testosteron øges hos både drenge og piger, hos drengene med påvirkning af kønskarakter og hos piger på knogle- og muskelstyrke. Men hvor hormonerne stabiliserer sig over årene hos mænd, så går de op og ned hos kvinder sammen med cyklus, graviditet og menopause.
Her er det jo ganske interessant, at den tendens til akne, som mange kvinder oplever i forbindelse med menstruation, den har forbindelse til hormoner, der igen påvirker til større udskillelse af sebum, der igen indeholder feromoner. Lige der på det tidspunkt, hvor vi er mest frugtbare. Vi kan selv bestemme i dag, om vi vil bruge muligheden for familieforøgelse til noget, men ikke desto mindre har naturen indrettet det sådan.
Hvad er det vores berømte hjerneforsker Morten Kringelbach siger (; Trust Your Animal Instincts! og det er i den HER. Bogen er oversat til dansk (Den nydelsesfulde hjerne), du kan læse om den og Morten Kringelbach HER.
OSB! Måske har nogle af jer brugt lige at kigge på BB i forkostpausen, og så vil jeg nævne, at selv om jeg har flyttet udgivelse (og altså nyhedsbrev) til kl. 15, så er der ofte tekst på før kl. 13. Hvis nu….
Ej hvor spændende??? Jeg elsker sådan noget biologisk, og hvorfor man tiltrækkes af hinanden osv, spændende læsning søde<3 du er god til at formidle.
Nanna: Det er jeg da glad for….at du synes, det er spændende formidling <3 Godt, at Stine Sommer satte mig på sporet.
Jeg sidder nu og læser den bog 🙂 rigtig spændende. knus
Nanna: Morten Kringelbach har skrevet flere bøger, bl.a. også Hjernerum-Den følelsesfulde hjerne. Og den er også skrevet, så vi ‘lægfolk’ kan følge med og blive klogere.
Tak, den vil jeg låne<3. Jeg kan nemlig rigtig godt lide, den måde han formidler på 🙂
Hvor er det spændende, og hvor er du altså grundig 🙂 Tak for det. Jeg vil lige se, hvordan meddelelsen om at manden har pubeshår siddende i ansigtet bliver modtaget i aften – af en mand med skæg :-D.
Stine Sommer: Det bliver vildt, spår jeg <3
Og ja, jeg måtte da ned i det med det sebum, fordi det generer mig, at dr. Eckel anbefaler total afsyring af store børns hud. At urenheder og akne skal behandles, det er logisk, men hvis der ikke er tegn på problemer, så er det galimatias.
Interresant. Naturen er jo vis, det er bare ikke altid vi forstår den????
Anne-Marie: Flig for flig får man afdækket det – lugtceller og melatonin i huden for eksempel også. Det er jo rigtigt at sige: What the bleep do we know – for det gør vi jo ikke. God aften kære