Vi dvæler lidt ved astaxanthin, som Eva stiller et spørgsmål til. Om det går sammen med vitamin C. Og ja, de kan jo kun give en stærk antioxidant-cocktail. I øvrigt er power A(staxanthin) her også mange gange stærkere end vitamin E. Det er et carotenoid (et såkaldt xanthophyll carotenoid), og når jeg skriver ‘the power of pink’ i overskriften, så er det med tanke på, at det ofte nævnes, at astaxanthin er det, der giver flamingoer deres orangepink farve. Rent astaxanthin er rødt og havets rigeste kilde er mikroalgen Haematococcus pluvialis.
Der findes et par hundrede carotenoider, som er pigmentstoffer i planter og altså dyr – også laks, rejer og ørred for eksempel: Alfa- og beta-caroten som de nemmeste at aflæse familieslægtskabet på, men der er flere carotener og fælles for dem er, at de omdannes til A-vitamin i kroppen/huden, som vi kender det fra hybenkerneolie. Med til carotenoid-gruppen hører også stoffer som lykopen og lutein. Men astaxanthin slår dem alle. Det omdannes ikke som beta-caroten til vitamin A og tillægges heller ikke pro-oxidant aktivitet.
Ordet power kunne i øvrigt også gå på markedet for dette stof, hvor tal som USD 2.57 billion i 2025 nævnes. Så vi har kun set starten på det svære ord på label af de produkter, der skal holde os i bedste beautyform udefra og bestemt også indefra. Man har store forventninger til det røde stuff, som også hævdes at hjælpe kroppen ud af stresstilstande, der knækker immunforsvaret og starter inflammation. Astaxanthin hævdes endog at krydse blod-hjerne barrieren. Tang/alger er i sandhed hjernemad.
OBS! Husk i øvrigt, at det er en god idé at starte nu med kosttilskud, så du øger din huds naturlige forsvar mod UV-stråler. Med Green People Age Defy+ Green Beauty With Astaxanthin for eksempel, som også lister spirulina og chlorella. Age Defy er også hudpleje, læs mere HER
HVAD ER DER ELLERS I TANG? En helt kolossal mængde næringsstoffer, som tang bl.a. opkoncentrerer fra havvandet – herunder jod og kalium. Masser af mineraler og sporstoffer. En rigdom af vitaminer. Interessant nok også alle vigtige aminosyrer, som er kroppens byggesten (spirulina er den fødevare med højst koncentration af protein). Kulhydrater, anderledes end i landplanter. Opløselige og ikke-opløselige kostfibre. Alt forskelligt efter art og efter om det er grønne eller røde tangarter. Fedtstoffer er ikke det, der er mest af, men til gengæld er det de gode, omega-fedtsyrerne (flest DHA/omega3 i mikroalger i forhold til makroalger).
Sidsel skriver
Jeg er udfordret på tid og overskud for tiden, og får sjældent fundet tiden til at få kommenteret alt det jeg gerne ville, og heller ikke altid nærlæst, ellerfulgt med i det altid dejlige og kloge kommentarspor – men NU fik jeg lige læst hele dette skriv OG det om alger PLUS alle kommentarer, og hvor er det altså bare – igen, igen – skøn og inspirerende læsning! 🙂
Hurra for dette hjørne af internettet! <3
Det eneste, er alle de "farlige" ting til excelarket hehe..
Skøn, glad og smuk weekend til alle 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Det var en dejlig weekendhilsen til alle, tak kære <3
Og selvfølgelig kan man ikke være både på livet og på beautyblogs hver dag og også kommentere. Men det er dejligt, når der er tid, og jeg elsker, når I udveksler tips og erfaringer. Det kan spare på excelarket. Smuk weekend også til dig.
Anneka skriver
Lise ♡ …Dét link. Er du seriøs ????Min hjerne gav hurtigt op vil jeg lige sige 😉
Anneka skriver
Ps. Altså det fra Perlmutter
Anneka skriver
Pps. ????Delete delete delete… Håber ikk det virkede stødende.
KRAM
Lise Grosmann skriver
Anneka: Delete hvad? jeg kan da ikke se noget stødende <3
Anneka skriver
Åh godt Lise ❤????
(Det var ‘bare’ min reaktion på det link fra Perlmutter)
Rigtig dejlig dag
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jamen, det var også lidt med blink i øjet, jeg satte det på, for jeg vidste jo ikke reelt, om det ramte emnet, så bare ‘ordet’ <3
Lise Grosmann skriver
Anneka: Yes, det link fra Pearlmutter, det var vist for de studerede. Jeg læste lige introduktionen og scrollede ned igennem for at være sikker på, at the stuff var omtalt. Men jeg har altså ikke læst – som i læst det hele OG forstået. Sjovt, at der var NOVO forskere på holdet.
Anneka skriver
Ja sikken et foto Lise❤
Jeg er vokset op med alle ferier ved vesterhavet så det “ligger i blodet” nærmest og jeg længes efter det hvis der går for længe imellem.
Mht til det der astaxanthin, – ved flamimgoerne henne i zoo (Aalb) står der også på et skilt at det bliver tilsat foderet.
Bare man så ikke får en overdrevet god kulør af det. Synes betacaroten kan være slem nok til det. Men det lyder spændende! 🙂 og alt der kan krydse blod-hjerne barrieren; ja tak! Jeg vidste ikke at alger hverken tilhører dyre- eller planteriget. Er det ikke lidt sådan med svampe også? Synes jeg har læst det en gang.
Jeg er begyndt at tage L-gluthatione. Også superantioxidant. Skulle kunne hele tarmen og meget mere (vist også forbedre søvnen ????rapporterer tilbage i såfald)
Rigtig god dag herinde ❤
Lise Grosmann skriver
Anneka: Åh, vestervandet, som jeg kalder det, er – fantastisk! Jeg har jo bare Kattegat.
Ja, det er spændende med alt det her, og også svampe. Ikke mindst svampe kunne man sige. Lidt mystiske er de, fordi de sådan lidt er både dyr og plante og nedbryder det.
Gluthatione anvendes – har jeg læst – til at forbedre tarmceller og fødeoptagelse hos HIV-patiener. Og for at beskytte kræftpatienter, der får kemo. Jeg er da spændt på det med søvnen, så please meld tilbage. God dag også til dig, smukt tegner det <3
HeLene skriver
Spændende Anneka og held og lykke med det. Del endelig. Og så undrer jeg også hvor du fundet det, altså hvad mærke, eller om det er fra udlandet, måske?
Anneka skriver
???? Det er mærket SOLGAR. Købt herhjemme hos Med24.
Der er så uenighed omkring hvor godt det optages af kroppen i pilleform. Det findes også som flydende Liposomal form i udlandet, det er straks noget dyrere. Findes også som plastre. Men jeg starter i discount afdelingen ????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg blander mig lige, jeg fandt noget longlæsning (som jeg ikke har læst) hos Pearlmutter, måske siger det noget, hvis ellers du eller andre har tid – der er nogle NOVOfolk med, så jeg lige http://www.drperlmutter.com/wp-content/uploads/2016/03/Microbiome-glutathione.pdf
HeLene skriver
Tak Anneka, det er så svært at finde nogle ting, men dette skal jeg også kikke videre på, også Lises link når tid tillader! Mange tak!!! <3
Anneka skriver
Ja nogle hævder at alle med nedsat helbred mangler det. Det er en meget kraftig antioxidant som kroppen under normale omstændigheder selv danner.
Men gid det i det mindste virker på søvnen! ????
Håber også andre søvnfrarøvede herinde fortæller hvis de finder noget der virker, selvom der selvfølgelig kan være individuelle grunde
????
Anneka skriver
Ps. Dét der Green People Age Defy har da virkelig en imponerende ingrediensliste!
Og så i naturlig form ????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg er rigtig glad for, at du har lagt mærke til det, for Green People er i det hele taget en fantastisk serie, certificeret dit og dat – også vegan, som mange vil have i øjeblikket. Og til yderst rimelige priser. Charlotte Vøhtz, kvinden bag, som er dansk, var en pionér og langt mere anerkendt i UK end herhjemme. Desværre.
Eva B skriver
Tak, Lise ❤️
Kommer lige til at tænke på noget:
“astazanthin er mange gange stærkere end vitamin E”, skriver du – du anbefalede mig i sidste uge at bruge E vitamin til nogle småsår i huden, og du skrev om den her fantastiske effekt du selv har haft v at smøre en kapsel m E vitamin på et sår på din hånd engang. Nu skulle jeg lige til at bestille mig en E vitamin serum. Men. Ifht det her astazanthin og C-vitamin – er E vitamin så overflødig?
Men de virker sikkert forskelligt, kan jeg forestille mig, så mon ikke ren E vitamin stadig vil være godt til sår ?
Lise Grosmann skriver
Eva B: Du har helt ret Eva, E-vitamin er en heler. At visse vitaminer også er antioxidanter lige som de fytostoffer, vi kalder antioxidanter, gør dem ikke ens. Vitaminer har mange talenter og opgaver i vores krop. Et stof som Astaxanthin er man i sær optaget af, fordi det forhindrer ‘radikal’skader på cellemembraner, nedbrydning af væv som kollagen og inflammation.
PS: Jeg klemte hul på en E-vitamin kapsel (kosttilskud). Men du kan da købe E-vitamindråber, så du får dem koncentreret og i øvrigt kan bruge dem til at tilføre en dråbe i produkter. Cardi-E er for eksempel naturlig E-vitamin fra blandede tocopheroler
Eva B skriver
Tak snutte ????????
Anneka skriver
Eva B og Lise ❤ Cardi-E er i dråbeflaske nu. Noget nemmere end med kapslerne.
Knus og god aften
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er dråbeflaske, jeg har, men dengang prikkede jeg en kapsel. Goooo’ dag <3
HeLene skriver
Wauw Lise hvor er du formidabel fotograf, det billede er lige til at meditere på. Det vil jeg printe og kikke på når jeg har brug for det (ofte).Made my day!!!! <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: HVOR ER DU BARE SØD, tak kære <3 Der er noget med mig og hav - som man vist også kan se på min IG (; Sig til, hvis du vil have flere, så du kan lave dig en hel stemningsmontage!? Og så ligger der sikkert lydfiler på nettet af rislen og brusen. Hav ER en healer, som jeg ofte siger/skriver.
Mia skriver
Jeg tager kosttilskuddet skin care collagen filler med Astaxanthin. Må sige at nu har jeg taget det i 10 år (og trods min næsten 40 år) aldrig haft en pænere hud. Døjer aldrig med ekstrem tør hud som tidligere og kan nu sagtens tåle solen. Kan kun anbefale dette kosttilskud til andre :o)
Lise Grosmann skriver
Mia: Jamen, hvis du har holdt ved i 10 år må du virkelig have været tilfreds – og det lyder unægtelig også godt at slippe for hudgener. Selv om vi jo genetisk og i livsstil udfordres forskelligt.