Foto: Shiseido Ibuki
Asianification har for alvor ramt os, og forude venter polushields i form af usynlige masker, der som en biomimetic barriere lægger en skudsikker vest over huden. Ude holdes UV selvfølgelig men også smog og andre forureningspartikler ofte med tungmetaller samt pollen – og screenpollution. Det lyder alt sammen meget teknologisk, og det er det, for vi taler en slags mikro-molekyle-hudmåtter, men formålet er det gode gamle, at en stærk barriere er lig med en sund hud.
Men ikke nok med, at mikromaskemåtterne skal holde noget ude, de kan også tilføre huden de antioxidant- og andre bullits, der øger dens forsvar. Herunder immunforsvaret så sensivitet og eventuel allergi undgås. At trenden er inspireret fra Østen skyldes jo den kedelige kendsgerning, at de mange steder lever under en dyne af forurening og simpelt hen går med rigtige (synlige) masker. Nogle mere smarte end andre men ofte bare de hvide, vi kender som slibemasker. Lad os prøve at undgå, at det kommer så vidt herhjemme.
Shiseido er et af de brands, der forsker rigtig meget på området og et uheldigt mix af pollen, som Shiseido i forsøg har vist nedbryder hudbarrieren (pollen af cedertræ) , og forurening er en presserende årsag. Ihada Aller Screen er et nyt produkt, som ikke fås herhjemme.
PS: Sådan helt lavpraktisk, så er rens med kaolin/ler en god idé, hvis man lever i forurenet byluft, da leret renser bedre ned i porerne end de fleste rensemidler.
Og endnu mere spændende fordi det er dansk forskning er Sophie Beeren’s forskning i stimuli-responsive-materials. Ikke udtænkt til kosmetik, meeen lur mig, om ikke nogen inspireres. L’Oréal f.eks., som allerede står bag revolutionerende forskning, og for nylig uddelte UNESCO For Women in Science pris til Sophie Beeren, kemiker, DTU.
En af de gode trends, vi allerede har set, er hudpleje, der beskytter/genopretter/supplerer den sunde naturlige bakterieflora på huden og skaber en stærk barriere. Eksempler er asiatiske brands som Dr. Laprin og Mizon men også Arden Superstart, Clinique o.a. samt til den eksemsyge hud La Roche-Posay og Avène. Og så er der radikal-politiet, antioxidanterne, og for at det her ikke skal blive for langt longskriv, så samler jeg op på det lige om lidt. For i morgen skal I jo læse BeautyBlog et andet sted. Jeg skal nok give jer et hint….
Helle Rick skriver
Jeg sætter stor pris på, at vi ikke umiddelbart har brug for at trække vejret gennem en maske. Det er de barske vilkår at så mange mennesker sammen på så lille et areal. Lige nu er jeg glad for at bo på landet 🙂
Skønne produkter og jeg ejer da et par eller 3 af dem 🙂
Spændende med i morgen. Er du mon gæste-blogger hos Anette 🙂
BeautyBlog skriver
Helle Rick: Hvem ved, hvem ved….før lige om lidt (;
Jeg er også glad for at bo i min udkant med ren luft, og jeg kan godt mærke/lugte forskel, når jeg er i København….som jeg ikke desto mindre holder meget af. Det værste, jeg har oplevet, er Athen inde ved pladsen, jeg ikke lige kan huske, hvad hedder. Paris kan være slem. Men New York har jeg aldrig fornemmet slem forurening i, de (få) gange, jeg har været der. Jeg tror, at det dels skyldes beliggenheden ved vand og dels, at gaderne er lige – i hvert fald oppe på Manhatten….der bliver gennemtræk. Og ja, lad os ikke håbe, det bliver nødvendigt at trække vejret gennem selv den fikseste maske (;
Carina C skriver
Hvor er det dejligt, at se sådan en samling skønne produkter, – det er jo et overflødighedshorn af hud-godter! Jeg kan godt lide, produkterne ikke kun komme fra luksus-brands, – f.eks. blev jeg meget positivt overrasket, da jeg på din anbefaling prøvede Q10-serummen med Halluron fra Nivea, der var nedsat til sølle 80 kr. i Føtex! ?
BeautyBlog skriver
Carina C: Det er et kanonprodukt, Nivea’s Q10 og serum-flakonen ret genial. Heldigvis laver de nu en kampagne på serien. Skulle du falde over deres Aqua Sensation, så snup også den, for her var de også før mange andre med deres aquaporin-fugtteknologi. Deres Pure & Natural er også fin. Nivea har nogle stjerner og så også ting, jeg ikke er så vild med, f.eks.in-shower-moisturiser.
Åse Lejbølle skriver
Spændende læsning, Lise!!
BeautyBlog skriver
Åse Lejbølle: Jeg ved ikke, hvordan de vil føles, de mikromasker, og vi har måske heller ikke samme brug for den slags herhjemme…..men de skal nok komme på markedet, for vi er først for alvor ved at få øjnene op for K-beauty.
HeLene skriver
Spændende med imorgen… Du er lidt kryptisk?
Jeg kan bare skrive under på at Ardens superstart, ja, den kan noget! Er på min anden (er det tredje) flaske nu. Jeg har ikke meget rødme, men nu har jeg ingen, ikke en gang om næsevingerne, og så dulmer den huden, og den dufter godt, og det synes som andre fugtprodukter ovenpå holder længere. Må den ikke udgå, ever!
Jeg får helt 90’er supermodel-feel af den første billede!
Og så elsker jeg den der type hylde billeder, åh, så pænt og jeg vil bare få fingre i alt som står der så pænt og frister 🙂 #shelfie har jeg hørt det hedder på fløjte fløjte-gram. *smiles*
BeautyBlog skriver
HeLene: Fløjte fløjte….bare vent til senere i dag, så skal du få shelfies!
Mht. modelbilledet, så ville jeg have gættet Estée Lauder, hvis jeg ikke havde set, at det var Shiseido….og ja supermodel-90’erne.
Jeg er meget glad for din anmeldelse af Superstart og håber, at andre med måske rødmeproblemer, læser med. Her rykkede Arden for alvor ud af skyggen af sig selv….helt fortjent!
HeLene skriver
Glæder mig til senere! Ja, jeg tænkte faktisk også Lauder der et øjeblik! 😉