Men hvordan klarer man det uden at give køb på effektivitet?
As brands educate consumers about ‘safe synthetics’, and new brands come to market that use innovative engineered natural ingredients that are optimised for safety, sustainability as well as efficacy, the divide between natural and synthetic – that has polarised the industry for so long – could be about to blur. Citat Nick Vaus/Free The Birds
En af de ting, der står øverst på fremtidsagendaen, det er da også netop bioengineering. Det er allerede godt i gang, for når forbrugerne køber og bruger mindre men forlanger resultater, så må der skrues på effektiviteten. Pilen peger mod bæredygtig bioteknologi, for forbrugerne vil have det hele.
Så der menes bæredygtig ikke bare i forhold til produktionen her og nu, for alt skal selvfølgelig være ‘nul aftryk’, der menes også forbedring af allerede skete skader som for eksempel oprydning i verdenshavene. Men forbrugerne stiller også krav om socialt engagement. Og kravene bliver opfyldt af stadig flere. Garnier er et af de mærker, der tager et stort skridt. Tænk, hvis vi oplevede noget tilsvarende inden for andre områder.
Men tilbage til anti-overforbrug bevægelsen fewer products, fewer ingredients and less skin stress minimal regimes with maximum results eller beauty fasting, og hvad det ellers kaldes i trendsprog. Fakta er, at bioteknologien nu i endnu højere grad skal levere top-effektivitet.
Mange af teknikkerne og ingredienserne er her allerede og udnyttes i vidt omfang til at gøre naturlige ingredienser brugbare for huden. Man kan jo godt mose en avocado og lave sig en ansigtsmaske, men mosede madvarer er ikke vejen frem i kosmetik, der skal levere holdbarhed, sikkerhed og resultater. Så hvis det er squalanen, man vil have, så er det den, man henter ud.
Et af de firmaer, der arbejder med whole food ingredient og grafing (svært at finde danske ord), som det hedder, det er Oskia. Hud er jo en barriere, der skal holde ting ude, og den er ikke skabt som vores tarm til at nedbryde hele næringsmidler i små brugbare elementer.
Hele madvarer smutter ikke sådan lige ind, så derfor må man bearbejde med bioteknologi, så det, man er interesseret i, bliver småt nok til at levere næringsstofferne til huden. Eller grafte og hæfte på noget, der er småt nok. Get Up & Glow på foto indeholder bl.a. æblestamceller og peptider.
Peptider har en stor fremtid. De laves på laboratoriet men er naturidentiske, så de kan sparke til den ønskede proces i huden. Snakke med cellerne. Nu er det jo ikke sådan, at hvert eneste bette kosmetikfirma står og laver sine peptider, stamceller og enzymer herunder ekstremozymer, der findes store laboratorier, der specialiserer sig i den slags, så der handler de fleste deres ingredienser. Ganske få brands har laboratorie- og økonomiske muskler til at udvikle nye teknologier.
Plantestamceller for eksempel. Dem er der mange, der har det svært med. Men hvorfor egentlig? For hvis vore egne stamceller besidder særlige egenskaber, så gør planternes det jo tilsvarende. Ja, ja siger skeptikerne, men det gælder jo for planter. Sandt!
Men hvis vi i forvejen i stort omfang henter ingredienser i naturen, så er der vel også en idé i at lede efter det optimale. Jeg skrev om det HER, hvor blandt andet mesteren bag Beauté Pacifique, Flemming K. Christensen, siger ord i forbindelse med deres Super Fruit serie, der indeholder stamceller fra hindbær.
Lige så stor skepsis er forbundet med ekstremozymer. Ingredienser fra planter, der lever et udfordret liv i hede eller frost, på en bjergtop, i en ørken eller dybt på havets bund. iS Clinical er nærmest synonym med denne teknologi, hvor man udvinder de enzymer, der giver overlevelsestalentet. Jeg skrev om det blandt andet HER
Og så er der jo vækstfaktorer, hvor den uden sidestykke førende udi bioengineering jo er Bioeffect EGF. Vores huds mikrobiom er man slet heller ikke færdig med, men som med vækstfaktorer, så er probiotika, altså levende bakterier, en udfordring, som stadig kun få – med Esse Skincare som førende – kan tackle i laboratorium og produkter.
Jeg vender tilbage med mere af det, der rør sig i beautyverdenen. Blandt andet får de HER opbakning til deres filosofi fra en ny skin obesity trend, som ses hos det japanske brand Mirai Clinical, der siger: “When you apply more moisturisers on the skin, the skin misunderstands the amount of oils it has, so it stops producing more oils and moisture on its own, which results in drier skin.”
Karin Winther skriver
Jeg bliver så glad hver gang jeg mindes om at forenkle mine Beauty ritualer. Jeg er kræsen med de ting jeg vælger og ingredienslisten bliver tjekket!
Det undrer mig dog virkelig, hvordan der hele tiden kan være marked for nye mærker! Det er jo en jungle ! Hvem køber dog det hele ??
Spændende med al den nye forskning du holder øje med Lise!
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Ja, der er i hvert fald stadig flere gode grunde til at gøre det – i dag lidt mere om det.
Jeg undrer mig såmænd også over den tilsyneladende uendelige strøm af nye produkter og endnu mere over, at så mange kan hævde, at netop deres brand mangler verden. Og der er unægtelig langt mellem ‘snapsene’. Nu kommer så denne less-trend og baner – ironisk nok – vejen for endnu flere (;
Karin Winther skriver
Må straks ind og læse! ?
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Smil <3
Charlotte skriver
Ej søde Lise så sit skriv om det for et par dage siden og nu igen
spændende ny viden men for mig også forvirring
Nu har jeg opgraderet min hud pleje efter min fenol peeling for 1 1/2 år siden er det så helt forkert?
Skal jeg tilbage til kun ET serum og dag/nat creme?
Nu Bruger jeg morgen manyo mist madara infinity drops pestle motar hyllaron serum
Ole H. Banana Brigth C serum slutter af med Karmameju Sun faktor 30 og så CC fra it Cosmetics
(droppede jorgobe niacinamide for 1 uge siden tænke det trods alt
alt så måtte være enten nicinamid eller Banana Brigth C serum
Nat bruger jeg Bioeffect essence
BP super 3 Booster.
Nogen gange Clinique Night Smart
Min hud ser sund og fugtmættet ud .
God aften ?
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Åh, det var jo ikke meningen, at forvirre <3
Det er fine produkter, du bruger og hvis det føles godt, som du gør nu, så fortsæt til du har brugt op.
Men så ville jeg måske mene, at mist eller toner eller esssence efterfulgt af et serum og så en creme kan gøre det. Måske kan en solcreme gøre det alene over serum lige nu, men ellers den over den creme, der adresserer dit problem.
Både vitamin C, niacinamid og vitamin A er jo fine bud på at holde din hud i fin form efter den hudforyngende fenolpeeling. Der er utrolig mange fine produkter derude, men det er værd at huske, at man kan give sin hud så mange 'informationer' og i det hele taget så mange ingredienser at tage stilling til, at det stresser. Men de sidste lag, som måske aldrig får tilsigtet effekt er jo så også pengespild.
Skriv endelig igen, hvis jeg er uklar i mælet (;
Kh Lise