Ikke mindst de sidste dage har BeautyBlog i sandhed været en holistisk wellbeing skønhedsblog takket være jeres kommentar-dialog. Tusind tak, det er fantastisk at opleve. Til jer, hvem det her ikke interesserer, skal lyde en undskyldning for, at jeg lægger ud her onsdag – hvor jeg lovede K-Beauty tema fortsat – med mere af det langhårede.
Mandag bragte DR2 nemlig en udsendelse om epigentik. ’Hvordan mad påvirker vores gener’ var titlen og go-home-alle-krimiserier, hvor var det spændende. Hvor ER det spændende. Og hvor får det afgørende betydning ikke bare inden for kræftforskning og målrettet medicin men også for en personligt målrettet indsats for sundhed, velvære og udseende.
Mad, drikke, uv, stress, giftstoffer og meget mere tænder og slukker gener og gør os til det, vi er. Men om gener skal være tavse eller tændt er dermed også inden for vores egen mulighed at påvirke – generationer frem. Gener er set med epigenetikkens øjne ikke en livstidsdom, for vi kan ændre ved, hvordan vi lever og spiser. Og vi behøver ikke tro, videnskaben serverer bevis.
Hvis du ser udsendelsen, som jeg har lagt link til, så bemærk netop sekvensen med de enæggede tvillinger. De har som bekendt ens gener, men fra det øjeblikke, de ændrer livsstil i forhold til hinanden, holder de også op med at være ens – selv om deres gener stadig er de samme.
Jeg håber, I ser udsendelsen på trods af svære ord, hovedbudskabet er til at forstå og ikke mindst bruge allerede nu. Talemåden ”Du bliver, hvad du spiser” er løftet til et højere niveau, for nu ved vi, at vores kost kan tænde og slukke for vores gener.
EPIGENOM er en slags strømskema, der viser hvilke gener, der er aktive – tavse eller tændt.
PS: Helle nævnte i en kommentar i går Bruce Lipton, cellebiologen, der mener, at vi kan ’think beyond your genes’ og ikke behøver være offer for vores arv men kan blive masterchief i vores liv. Det er jo helt i tråd med ovenstående.
Helle Rick skriver
Det er lige sådanne udsendelser jeg elsker at se. Fantastiske undersøgelser. Skidtet hænger sammen, sådan er det bare 🙂
Lise skriver
Det er nemlig lige det, det gør Helle…..hænger sammen skidtet (;
Anette Ninon skriver
Tak fordi du henviste til den fantastiske udsendelse, jeg tror virkelig vi kan gøre meget selv, men vi er ikke herre over hvad luftforureningen eksempelvis gør ved grøntsager.
Helena Nyblom en svensk læge har skrevet nogle bøger, der omhandler netop det, at vi kan gøre noget selv, ved hjælp af kosten. Superfood og Livsenergi.
Lise skriver
Nej, Anette Ninon, hverken luftforurening eller sprøjtning…..vi kender ikke langtidskonsekvenserne. Jeg må kigge lidt på Helena Nyblom, tak (:
Christina Hansen skriver
🙂
Pyha!
Lise skriver
Ja, Christina…..det er pyha spændende (;
HeLene skriver
Gode links jeg kaster mig over så snart jeg kommer hjem til sofaen!
Hjemme genterapi, anyone? =)
Lise skriver
Det er lige, hvad det er HeLene….hjemme-genterapi (;
Anneka skriver
Dét glæder jeg mig til at se! Det er næsten spooky som der er sammentræf nogle gange. Jeg begyndte for et par uger siden at ændre min kost en del, fordi jeg blev meget inspireret af Dr. Terry Wahls som har helbredt sig selv for sklerose udelukkende ved at ændre kosten. (Jeg lider selv af ene neuro-muscular sygdom, Myastenia Gravis) og har læst en del af hende, set online foredrag og hun taler om det samme mht epigenetik! Jeg har købt slowjuicer og droppet hvede og sukker. (Dog lidt sundt guf i indimellem ellers bliver det for surt.) Men det er spændende!
Derudover mener jeg også at have hørt det er videnskabelig bevist at meditation kan ændre vores gener.
Så den der med “Det ligger i min families gener” “Vi bliver tidligt udslidte” osv. Den holder ikke!
Og hvorfor er det altid det negative i familiens gener man nævner. Der må jo være masser af gode gener. Ellers havde vi jo udryddet os selv som menneskehed 😉
Kh Anneka
Lise skriver
Anneka: Uh, det er da ikke rart – at have MG – men fantastisk, hvis du kan ændre på tilstanden ved at ændre på kosten. Og noget tyder jo altså på, at det kan man seriøst.
Meditation er jo en måde at ‘kode’ sit sind på og der er overhovedet ingen tvivl om, at meditation har en dyb indvirkningen på os både mentalt og fysisk.
Og med hensyn til ‘arv’ har du jo også ret, vi bør fokusere noget mere på det positive – i det hele taget faktisk!
Kh Lise
Anneka skriver
Nej nemlig. Men jeg har ændret meget i min kost og liv de senere år og kan helt tydeligt mærke at “det hele hænger sammen” Nu vil jeg så bare prøve at gøre det mere konsekvent. De sidste par ugers bla daglige juicer kan jeg se har positive “bivirkninger” i form af bedre kulør, mindre tør hud m.m 😉 herligt!
Lise skriver
Anneka….endnu et bevis på, at huden afspejler. Dejligt, at det går den rigtige vej (:
Lise skriver
Christina og Nanna – så dejligt, at I vil snuppe en gang epigenetik. Og til Christina…..no more snegleslim, promise (;
Christina Hansen skriver
Der lyder virkelig interessant.
Jeg prøvede at se de første 5 min på telefonen, men det kan ikke forstørres og lyden kommer ikke, selvom jeg skruer helt op.
Til gengæld har jeg så spændende nyt til eftermiddags-kaffen at hygge mig med. Når stængerne er smidt op på puffen og pc’en er blevet tilgængelig. 🙂
Fortsat god onsdag – her er solen lige brudt igennem.
Glæder mig i øvrigt til føljetonen om K-Beauty – bare det ikke bliver alt for slimet! 🙂
nanna skriver
Den vil jeg ske nu, imens jeg drikker et glas frisk presset juice 🙂 sundt med sundt på.