Kameraet meldte fuldt hus og under oprydning i arkivet stødte jeg på dette foto…..åh, appelsiiiin <3 Faktisk skulle dagens tekst have handlet om mikrocremekapsler og superfluids, men jeg må lige tale citrussagen først (og det har faktisk en del med skønhed at gøre).
De af jer, der har fulgt BeautyBlog længe vil vide, at jeg tager afstand fra begrebet ‘superfood’. Jamen, tænk nu, hvis naturen havde maget det så uretfærdigt, at kun de, der boede der, hvor man kunne høste en hypet rod eller et specielt bær, kunne bevare det gode helbred. Således er de appelsiner, som jeg holder så meget af, heller ikke superfood. Hvilket ikke betyder, at citrusfamilien ikke også har sine særlige talenter. Det er derfor, det er så vigtigt at spise hele appelsinen eller grapefrugten. Og i det hele taget spise fra hele farvepaletten.
FIBRENE I disse detox-tider er det værd at bemærke, at der her er en reel mulighed for at afgifte, fordi citrusfibre er dygtige til at forbedre tarmens peristaltik og dermed transittiden. Med andre ord mere kommer igennem tyktarmen hurtigere, og studier har vist, at det har betydning i forhold til tyktarmskræft. Men også andet end carcinogener kan jo være skidt at give opholdstilladelse alt for længe. Så sørg for at spise hele frugten. Hvis du vil vide mere, så er der læsning HER.
ANTIOXIDANTERNE er hesperidin, tangeretin og nobiletin, som er ganske specielle for citrus. Betændelse/inflammation er et af indsatsområderne, men de tillægges også afgiftende virkning. De findes i særlig grad i det hvide lag på skrællens inderside, men hvis man vil spise noget af det med, så er det selvfølgelig vigtigt, at frugten er usprøjtet. Og ja, der er også C-vitamin, som er en stærk antioxidant, vigtig for immunforsvaret og i øvrigt indgår vitaminet i flere hundrede kemiske processer i vores krop – herunder at lave kollagen til bindevævet i vores hud og led blandt andet. Vi kan hverkan selvproducere eller lagre C-vitamin og skal derfor bruge en daglig dosis.
KERNERNE rummer spiren til et nyt træ og selvfølgelig må den beskytte godt mod råd og svamp og alt, der kan true den nye plante. Faktisk er citruskerner et sandt antibiotikum i forhold til både bakterier og virus. Og yderst potent over for svamp og gærsvampe som klamydia. Man skal ikke begynde at spise kernerne, men der findes kosttilskud med ekstrakt, som kan være effektivt ved infektioner og til generel styrkelse af immunforsvaret.
SKALLEN er her de æteriske olier med den vidunderlige duft er. Faktisk er det de eneste frugtnoter i parfumer, der kan hentes fra naturlig kilde, mens f.eks. en bærnote må laves syntetisk. I aromaterapien regnes den for opløftende på sindet og anvendes ved uro og stress. Terapeutisk – og her mener jeg anvendt på huden – regnes den som god mod fedtet, uren hud, den sætter gang i blodcirkulationen og virker dæmpende på væskeansamlinger. Citrusolie er også konserverende.
Og næste post bliver om sådan nogle kugler……Indtil da GOD WEEKEND <3
Anneka skriver
Jeg så også det program Louise T nævnte 🙂
Men for hu… hvor blev jeg irriteret over det. Det var så dårlige ‘videnskablige’ undersøgelser. Nu dét med friske jordbær vs. tørrede Gojibær. De sammenlignede kun C-vitamin indholdet. Klart det er højere i friske bær. Og udfra dét konkluderer de så hvad der er sundest. Gojibær har meget højt indhold at mange andre stoffer.
I det hele taget sammenlignede de mange ting som er usammenlignlige! Mælk vs. kaffe vs. vand m.m…
Anneka skriver
Ps. Men selvfølgelig godt at gøre obs på at mange af vores lokale almindelige råvarer er lige så Super!!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Din kommentar her kom jeg i tanke om, da der var lukket og slukket i går, men det lyder da rigtig ærgerligt, at de snyder på vægten og ikke giver en seriøs og sammenlignelig information. Men bortset fra det, så er hvert eneste bær på denne klode jo specielt – om det nu er for noget godt eller noget, der er giftigt for os men godt for andre.
Jeg må nok alligevel se udsendelsen, hvis den ligger i TV-arkivet.
Louise T. skriver
Så du programmet “Sandheden om at spise sundt” på DR2 i går?
At man ved at spise superfood’en Acai optager færre C-vitaminer end ved at spise et almindeligt godt jordbær?
De testede flere forskellige “superfoods” op mod “almindelig” mad og konstaterede, at der ikke er grund til at bruge alle de penge på “superfoods” 😉
Lise Grosmann skriver
Louise T: Nej, for pokker, men den ligger nok i arkivet, så jeg kan se den. Men hvor skønt, at vi får aflivet de skrøner i bedste sendetid.
Der er jo også det, at danske jordbær i sæsonen er friske og ikke transporteret fra den anden side at jorden med tilhørende tyngde på CO2 regnskabet. Uha Lise, du spiser appelsiner, de gror ikke på danske marker ):
Bente G skriver
Enig. Duften af citrus frugter er så ren, fin og stimulerende. Skønt at frugterne også vil os det godt.
Ida Østergård skriver
Spændende læsning om appelsine! Ikke bare en super smag, men duften …..åh så lække, at de så gør så meget godt for kroppen er bare lykken ??Rigtig dejlig weekend Lise ☃️❄️
Lise Grosmann skriver
Ida Østergård: Jeg drømmer om at opleve en appelsinlund, hvor de bare hænger lige til at plukke….det må være fantastisk. Og sikke en duft når de blomstrer….og måske også som frugt, men jeg vil tro, at man skal prikke/kradse i skrællen for at de æteriske olier frigøres. En skøn frugt er det – også farven er fuld af energi. God weekend også til dig….og a propos dine smilies, så er jeg nys kommet hjem fra tur med hunden, brrrrr!
Sidsel skriver
Mmmm – må huske at få købt appelsiner i dag! 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Det er jo ekstra godt, at de er så dejlige om vinteren, hvor der ikke er så meget frisk frugt (: