Vidste I for eksempel, at antihistamin kan udtørre hud.
Måske så I Karin’s spørgsmål HER, hvor hun vil vide, om jeg har klogskab om antihistamins påvirkning af huden, fordi hun oplever, at huden bliver tør. Nu har jeg i hvert fald lidt mere (læs indsat kommentar fra Katja Moikjær længere nede).
Det er lidt som med vitaminet, der ikke er et vitamin men kan så meget andet, for histamin er jo nok noget, de fleste af os kun forbinder med den forbandelse, der hedder allergi. Men som D-vitamin virker histamin som hormon og som D-vitamin har det indflydelse på immunforsvaret og en del andet.
Om lidt sker det igen, hassel får rakler til plage for mange men heldigvis til fryd for flere ♥
Histamin har forbindelse med immunforsvarets mastceller, men det virker også som signalstof i hjernen og spiller ind i forbindelse med vores fordøjelse og endog kønsliv. Alt efter hvilke receptorer, der er i spil. Og derfor har også antihistamin så mange effekter. HER er en vældig fin forklaring på histamin.
Men jeg har jo været omkring med Google, og artiklen HER synes jeg kommer omkring antihistaminer og bivirkninger. Og som I kan læse, så er det førstegenerations-midler som diphenhydramine og chlorpheniramine, der er skurkene. Faktisk kan de krydse blod-hjernebarrieren og dermed udvides risiko for bivirkninger som demens. MEN men….
TAK for vakse og hjælpsomme kolleger, for det læste Katja Moikjær og skriver følgende i kommentarfeltet på min FB:
Tilbage til Karin og den tørre hud…..
Som årsag til gener med tør hud i forbindelse med antihistamin nævnes, at histaminreceptorer på cellerne også stimulerer udskillelse af sebum. Altså hudens eget fedtstof. Og det igen, sebum, er vigtigt for hudens mikrobiom, som er vigtigt for hudens immunforsvar. Og når man blokerer histamin med antihistamin, så går det ud over udsendelsen af sebum til hudens overflade.
Fotograferet i mandags den 22. november ♥
Og i morgen bevæger vi os over i det med hormoner, for vi kvinder kommer jo på nogle rutsjeture, og lige nu oplever en stor generation overgangsalderens kvaler. Også på hud og slimhinder.
Karin Winther skriver
Det er heldigvis andengenerationen jeg bruger men genkender bivirkninger som tørre slimhinder. Virkelig interessant og lærerig læsning.
♥️🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Dejligt, at der var noget brugbart, og jeg blev selv klogere. Dejlig aften til dig kære <3
Karin winther skriver
Hold da op Lise. Jeg kaster mig i støvet og takker ♥️🙏🏼 Jeg er på vej til plastikkirurg med 2 små dimser, men bagefter vil jeg nærlæse din klogskab igen. Jeg genkender SÅ meget det med slimhinder, men at selveste huden, bliver så indblandet ….. 😬
Jeg må bestemt lægge en plan med lægen om en eventuel anden løsning !
Tænk at du går glip af julesjov og ballade, og istedet samler viden om mit ydmyge spørgsmål . Du er for sej ♥️🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Lad være med det <3
Jeg håber, at dimse-besøget gik fint. Mht. antihistaminerne, så er det jo nærliggende - hvis du f.eks. tager Benadryl - at vælge det, de kalder andengenerations i stedet for. De har tilsyneladende ikke de bevirkninger.
Og ja, nu sidder de og har det julesjovt derinde i Valby, og jeg er jo lidt misundelig (smil). Godeftermiddag kære <3
Karin Winther skriver
Så fint med positivt nyt fra Katja om antihistaminer i EU 🙌❤️
Så lærte vi igen nyt her på dine sider 🙌🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Jeg var heldig, at Katja var vågen og mere vidende end mig, så jeg ikke gav jer forkert information. Det er jo risikoen ved at informere sig udenlandsk (;